Lægeforeningen: Problematisk at hjemmesygeplejersker nu kan udøve udvalgte former for lægevirksomhed

Nye regler giver midlertidigt kommunale hjemmesygeplejersker mulighed for – som følge af situationen med coronaudbrud - at udføre visse former for lægevirksomhed.

Det drejer sig om pneumokokvaccinationer, udtagelse af kapillærblodprøver og veneblodprøver, anlæggelse af  venekateter og katetre igennem urinrør med skylning af allerede lagte urinkatetre og intravenøs væskebehandling med isotoniske væsker.

”Det er fint at se på, hvordan ressourcerne kan bruges bedst  muligt i denne situation. Men denne model er vi meget skeptiske over for. Vi forudser, at den fremfor at løse et problem vil bidrage til  uensartet kvalitet, ringere patientsikkerhed og uklarhed, når det handler om ansvar og arbejdsdeling for patientens samlede behandling”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen,

I dag har patientens læge ansvaret for at iværksætte og følge op på alle prøver. Det ændres med de nye regler.

”Det er problematisk, at prøver kan bestilles af en sygeplejerske, som ikke kan tage ansvaret for korrekt tolkning af prøveresultatet og iværksættelse af relevant behandling derefter. Det kan fx efterlade lægen med ansvar for prøver, som der måske efter hans eller hendes vurdering ikke var brug for, og som tager tiden fra andre opgaver, og det er klart uholdbart,” siger Andreas Rudkjøbing.

Lægeforeningen er desuden dybt bekymret over udsigten til, at de nye regler indføres forskelligt kommunerne.

Der er lagt op til,  at hver kommune skal udarbejde sine egne instrukser. Der lægges ikke op til, at der aftales med de praktiserende læger, hvordan den ændrede arbejdsdeling skal fungere.

”Vi står i en ekstraordinær situation. Det giver ikke mening at indføre potentielt 98 forskellige modeller for opgaveløsning og samarbejde”, siger Andreas Rudkjøbing, som understreger, at de gængse regler om rammedelegation i forvejen  giver gode mulighed for at delegere opgaver til fx sygeplejersker.

Lægeforeningen finder det også helt uforståeligt, at de nye regler har hjemmel i en paragraf i autorisationslovgivningen, som forudsætter, at der er mangel på læger til at løse opgaverne.

”Det er ikke tilfældet i den aktuelle situation. Tværtimod kan man i pressen læse den ene artikel efter den anden om, at mange patienter i disse dage tøver med at henvende sig til egen læge med andre helbredsproblemer end dem, der handler om coronavirus,” siger Andreas Rudkjøbing.

Han understreger, at Lægeforeningens kritik ikke er rettet mod hjemmesygeplejerskerne.

”Hjemmesygeplejersker er dygtige kolleger.  Vi ønsker blot en model, som er fleksibel, og som er fagligt i orden og fungerer i hverdagen. Erfaringen viser, at et godt  tværfagligt samarbejde giver de bedste resultater for patienterne,” siger han.

Bekendtgørelsen har virkning frem til udgangen af juni.

Læs mere her:

Arbejds- og ansvarsfordeling skal på plads mellem aktørerne inden iværksættelse
Lægeforeningen finder det afgørende, at der er taget konkret stilling til og beskrevet i instrukser, hvad opgaveløsningen indebærer med hensyn til 

1. vurdering af behov for igangsætning, 


2. den konkrete faglige udførelse  


3. ved prøvetagning også tolkning af prøvesvar 


4. dokumentation (journalføring, FMK, andre systemer) og endelig


5. kommunikation med lægen og evt. andre implicerede

Af hensyn til arbejdsdelingen og ressourcerne er det afgørende, at der gennemføres en grundig gennemgang af disse spørgsmål for hver procedure, så arbejdsgang og ansvar er klare. Ikke mindst af hensyn til patientsikkerheden. 

Bekendtgørelsen afspejler ikke det nødvendige samarbejde, arbejdsfordeling og ansvarsfordeling, der fortsat skal være tilstede med især almen praksis. 

Brug rammedelegation til at skabe større råderum til hjemmesygepleje 
I denne tid er der væsentligt færre henvendelser til almen praksis og den praktiserende er derfor i særlig grad tilgængelig, når der har brug for lægelig stillingtagen i kommunerne. 

Der kan være god grund til at give hjemmesygeplejersker bedre mulighed for at hjælpe patienter uden at skulle konsultere en læge.

Men det bør ske gennem rammedelegation og ikke ved at give hjemmesygeplejersker ret til selvstændigt virke jf. autorisationsloven s § 28 uden at det vigtige samarbejde er adresseret.

Såkaldte rammedelegationspakker kan sikre ens kvalitet i de 98 kommuner og dermed patientsikkerhed, samtidig med at hjemmesygeplejersker får større råderum. 

Ikke nok styr på kvalitet og patientsikkerhed
I de nye regler er det op til 98 kommunerne at definere de nødvendige instrukser uden inddragelse af de sundhedsfaglige myndigheder og samarbejdspartnere. Det er en uheldig tilgang. 

Man risikerer på tværs af 98 kommuner stor uens praksis og dermed kvalitet til sårbare borgere alt efter kommunernes udmøntning, hvis dette hastes igennem, og 98 kommuner skal formulere de faglige standarder. En opgave kommunerne med meget få lægeressourcer kan få store udfordringer med.

Bekymrende at indføre unødig ændret ansvarsfordeling netop nu
I en akut situation som nu under COVID-19, hvor mange forandringer er bydende nødvendige, mener Lægeforeningen ikke, at det er hensigtsmæssigt også at iværksætte formel ændret arbejdsdeling mellem helt centrale faggrupper – med deraf følgende risiko for misforståelser, særligt når det ikke er begrundet i manglende tilgang til lægekapacitet og drejer sig om en kort periode. 

Præmissen for at indføre nye regler holder ikke
Tidligere har forslag om selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejerske været funderet i en mangel på lægeressourcer i kommunerne og deraf følgende flaskehalse og oplevelse af omstændelige arbejdsprocesser.

Men netop under COVID-19 tilstræber de praktiserende læger i almen praksis en langt højere tilgængelighed på telefon og video overfor særligt kommunens personale, og dermed være mere tilgængelige for fx behandling af borgere på plejehjem og andre enheder under kommunernes ansvar.

Det er derfor ikke tydeligt, hvilket akut problem grundet COVID-19, som kan forsvare, at man haster lægeforbeholdt virksomhed til sygeplejersker igennem netop nu.