Læger i ny rundspørge: Patientsikkerheden er udfordret
Over halvdelen af lægerne er bekymrede for patientsikkerheden på deres afdeling på grund af travlhed. Det viser en helt ny rundspørge fra Lægeforeningen om den aktuelle kapacitet og patientsikkerheden på offentlige sygehuse. ”Det er tydeligt, at det næsten kun kan gå for langsomt med at sætte gang i de initiativer i regeringsgrundlaget, som skal aflaste sundhedsvæsenet,” siger formand for Lægeforeningen, Camilla Rathcke.
Det er velkendt, at sundhedsvæsenet er under stort pres. Forleden gennemførte den nye indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde et ”grundigt eftersyn” af sundhedsvæsenets tilstand, der viste, at problemerne har vokset sig meget store meget hurtigt og er værre end forventet, som ministeren gav udtryk for. Nu viser nye tal fra Lægeforeningen, at lange ventetider, manglende overholdelse af retten til udredning og et voksende opgavepres på sygehusene også udfordrer patientsikkerheden.
I en ny rundspørge om den aktuelle kapacitet og patientsikkerheden erklærer mere end fem ud af ti, 55 procent, af de adspurgte læger sig enige eller meget enige i, at patientsikkerheden er udfordret på deres sygehus. Samtidig svarer 52 procent, at de er bekymrede for patientsikkerheden på deres afdeling på grund af travlhed.
”Det er et alvorligt signal, som regeringen må handle på. Det er ikke nyt, at sundhedsvæsenet slår sprækker, men når det presser patientsikkerheden i så høj grad, er det gået for vidt. Der er ikke nogen snuptagsløsninger, og derfor er der brug for at sætte gang i så mange løsninger som muligt,” siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen, som melder klar til konstruktiv dialog med regeringen om løsninger.
Døren lukket for flere patienter
Rundspørgen, som flere hundrede læger ansat på offentlige sygehuse har svaret på, viser også et stort pres på kapaciteten. Mere end fire ud af ti læger, 47 procent, oplever, at de må lukke så mange sengepladser på deres afdelinger, at der ikke er plads til patienter, der har behov for at blive indlagt. Samtidig svarer omtrent syv ud af ti læger, 69 procent, at der ”ikke er nok bemandede operationsstuer på mit sygehus til planlagte operationer”.
”Det understreger behovet for handling her-og-nu, så de værste følger afbødes. Det er en god start, at regeringen vil lette presse på sygehusene ved at sætte behandlingsgarantien op fra 30 til 60 dage, så der bliver mulighed for at behandle de mest syge først. Det er helt nødvendigt, men det kan ikke stå alene. Den kommende akutpakke skal sætte fuldt blus på alle dele af rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft nu og her. Det forventer vi, at regeringen og regionerne sætter gang i,” siger Camilla Rathcke.
Meget mere prioritering i sundhedsvæsenet
Samtidig er der brug for en række initiativer, som skal forhindre, at problemerne vokser sig endnu større. Lægeforeningen har selv taget initiativ til Sundhedssektorens Prioriteringsråd for at tage hul på de svære, men nødvendige diskussioner om, hvordan man bruger arbejdskraften bedre i sundhedssektoren. På rådets møder skal emner som digitalisering og forebyggende tiltag, der kan mindske pres på sundhedsvæsenet blandt andet behandles som mulige veje til at frigive ressourcer i det pressede sundhedsvæsen.
Herudover skal der oprettes flere forløb til, at læger kan blive speciallæger. Det er et must, hvis alle patienter i tide skal kunne tilbydes rette behandling af høj kvalitet i årene, der kommer, understreger Lægeforeningens formand.
”Men det er også vigtigt, at regeringen vedblivende forventningsafstemmer med befolkningen, for der er desværre ikke noget quickfix på den udvikling, som vi ser ind i. Der vil være brug for en åben og tydelig prioritering af, hvad det offentligt finansierede sundhedsvæsen vil kunne og skal tilbyde sine stadig flere patienter. De læger og andre sundhedspersoner, som vi har i sundhedsvæsenet, må ikke sande til i opgaver, som ikke er nødvendige,” siger Camilla Rathcke.