Læger og psykologer: Psykiske lidelser kan tage pusten fra vores samfund – vi er nødt til at sætte ind tidligere, hurtigere og tættere på borgerne

Af Mireille Lacroix, næstformand i PLO, Dea Seidenfaden, fung. formand i Dansk Psykolog Forening, og Ann-Louise Reventlow-Mourier, formand i FAPS

Vi er på gal kurs, når det handler om danskernes mentale helbred. Et stigende antal danskere udvikler lidelser som angst, depression og stress. Den Nationale Sundhedsprofil, der udkom for nylig, gav en alarmerede status. 17,4 procent af danskerne melder om mental mistrivsel. Det er en markant stigning fra den forrige undersøgelse i 2017, hvor tallet var 13,2 procent. Hver tredje kvinde og hver femte mand mellem 16-24 år rapporterer dårligt mentalt helbred.

Som læger og psykologer står vi i frontlinjen i det allerede eksisterende nære sundhedsvæsen, og vi undrer vi over, at det paradigmeskifte i forebyggelsen, der blev varslet forud for regeringens udspil til en kommende sundhedsreform, ikke havde større fokus på danskernes mentale sundhed. 

Mental mistrivsel og psykiske lidelser er et af samfundets største problemer, og vi risikerer, at alt for mange mennesker landet på samfundets sidespor, fordi vi ikke sætter ind i tide. Alt for ofte oplever vi, at hjælpen først er tilgængelig, når den psykiske lidelse har fået alt for godt fat og sat hverdagen over styr. Og alt for ofte er længerevarende psykisk lidelse årsag til, at mennesker mister tilknytningen til arbejdsmarkedet eller uddannelse.
 
Vi er nødt til at erkende, at de eksisterende tilbud til mennesker med mentale helbredsproblemer kort sagt ikke gearet til det behov, danskerne har. Vi sætter ind for sent, behandlingstilbuddene er for dårlige, og patienterne venter for længe på at komme til.

Derfor har vi netop i samlet flok lanceret et katalog med forslag til, hvordan vi kan styrke indsatsen for borgere med nyopstået psykisk lidelse i det nære sundhedsvæsen.

Der er behov for, at vi som samfund tager bedre hånd om de mennesker, vi ser i vores klinikker, og der er behov for at give dem bedre odds for at komme sig. 

Krisesamtaler og psykologbehandling efter behov
Når en borger rammes af psykisk lidelse eller fx stress, er det vigtigt hurtigt at få afdækket årsagen og få igangsat behandling. Hurtig behandling forebygger, at lidelsen forværres eller bliver kronisk, og hurtigere behandling reducerer sandsynligheden for, at borgeren får behov for behandling i sygehus-psykiatrien.

Ca. hver femte patient i de praktiserende lægers konsultation kommer på grund af psykisk lidelse, og for mange af dem er den største barriere i forhold til at udredning, behandling og helbredelse ”tid”.

Vi skal sikre en hurtigere pejling af, i hvilken retning patienten skal henvises videre. Derfor foreslår vi, at alle regioner – på lige fod med Region Syddanmark – indfører, at praktiserede læger skal have mulighed for at tilbyde tre krisesamtaler. Disse samtaler skal sikre hurtigere behandlingsindsats og kan også ”holde hånden under patienten”, indtil der er tid hos psykolog eller psykiater. 

For at sikre, at der er reel og lige mulighed for psykologbehandling, er der behov for at sikre, at den eksisterende psykologordning med 11 henvisningskriterier tilpasses det behov, patienterne har. I dag skal man så at sige fejle det rigtige for at få hjælp. 

Lider man af stress, belastningsreaktion, spiseforstyrrelse eller selvmordstanker, kan man i dag ikke få en henvisning til psykolog, fordi det ikke en af de 11 henvisningsårsager. Derved er mange patienter i dag reelt udelukket fra offentlig psykologhjælp, med mindre de betaler selv, eller arbejdsgiveren træder til. Derfor foreslår vi, at henvisningskriterierne ændres til et behovskriterium, så det er sygdommens alvor, funktionspåvirkning og prognose, der afgør, om man kan få psykologhjælp. 

Fast-track til psykiater
Samtidig skal der sikres et fast track til praktiserende psykiater, så patienter med nyopdaget psykisk lidelse kan få en hurtig vurderings-samtale hos en psykiater inden for to uger. VIVE har dokumenteret, at ordningen, som allerede fungerer i de tre jyske regioner, er til stor fordel for både patienter, almen praksis og for samfundsøkonomien. De patienter, som modtager denne vurderingssamtale, har efterfølgende et langt mindre træk på sygehuspsykiatrien end patienter i kontrolgruppen. En udbredelse på landsplan vil derfor være med til at lette presset på sygehuspsykiatrien, fordi færre patienter får behov for at blive henvist dertil.

I dag får hver 7. unge en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år. Der er kø til psykologhjælp og psykiater, og i psykiatrien stiger antallet af patienter. Hvis vi vil knække de kedelige kurver og sikre et bedre liv til flere, så skal vi i fremtiden tænke både forebyggelse og behandling tæt på borgerne.

I primærsektoren ser vi den enkelte patient tidligt, vi kan forebygge, udrede og behandle hurtigere og samarbejde på tværs til gavn for patienten - men det kræver, at vi har de rigtige indsatser på hylderne, og politikerne vil investere.

Set med vores øjne er investering i primærsektoren en nødvendig investering, hvis vi vil sikre, at danskernes mentale helbredsproblemer ikke tager pusten fra vores samfund.  Derfor er det nødvendigt med større kapacitet og bedre geografisk fordeling af aktører i det nære sundhedsvæsen, hvilket vil sige flere praktiserende læger, flere praktiserende psykiatere og flere psykologipraksis i de områder, hvor borgeren har langt til et sundhedstilbud.

Debatindlægget er bragt i Altinget 1. april 2022.

Fakta: Forslag til indsatser i det nære sundhedsvæsen
1.    Krisesamtaler i almen praksis
2.    Bedre udnyttelse af psykologkapaciteten ved ændrede henvisningskriterier, så der kan henvises på et behovskriterium, når borgeren har nedsat funktionsniveau
3.    Bedre samarbejde mellem psykologer og almen praksis gennem en ændring af psykologbekendtgørelsen
4.    Adgang til hurtig vurdering hos praktiserende psykiater bør gøres landsdækkende
5.    Større kapacitet og bedre geografisk fordeling af aktører i det nære sundhedsvæsen, hvilket vil sige flere praktiserende læger, flere praktiserende psykiatere og flere psykologipraksis i de områder, hvor borgeren har langt til et sundhedstilbud

Fælles udspil fra PLO, FPS og Dansk Psykolog Forening: 
En styrket indsats for borgere med nyopstået psykisk lidelse i det nære sundhedsvæsen