Læger: Sundhedsreform varsler længe ventet opgør med svingende kvalitet i kommuner

’Der er gode forslag i reformen, som forhåbentlig gør op med postnummerlotteriet i den geografiske ulighed, der i dag præger de kommunale sundhedstilbud til patienterne, mener Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.

Hun peger samtidig på, at det er afgørende, at kravene i kvalitetsplanerne bliver så bindende som muligt.

”Vi vil arbejde for, at planen ikke baserer sig for meget på uforpligtende anbefalinger, og at Sundhedsstyrelsen, som skal stå i spidsen for kvalitetsplanen, får mulighed for at styre planlægningen og gribe ind, hvis en kommune ikke lever op til den kvalitet, der skal til. På sygehusene har Sundhedsstyrelsen mandat til at stoppe behandling, hvis den ikke er i orden. Det skal de også have på det kommunale område”, siger Camilla Rathcke.

Hun peger også på, at de skærpede krav ikke kun bør omfatte kroniske patienter, men også andre i kommunale sundhedstilbud, fx psykiatriske patienter og personer i genoptræning af hjerneskade. På alle sygdomsområder, hvor opgaverne ligger kommunalt, eller hvor patienterne har forløb på tværs af sektorer, bør en national kvalitetsplan beskrive og fastlægge kvaliteten af tilbuddet og samarbejdet.

Indførslen af de nye kvalitetsplaner skal ses i sammenhæng med de kommende sundhedsklynger, der skal løfte det fælles ansvar for befolkningens sundhed med udgangspunkt i akutsygehusenes optageområde og sikre sammenhængende behandlings- og rehabiliteringsforløb på tværs af sundhedsområdet. At få dette til at køre kommer til at kræve midler.

Husk, at pengene skal følge med

Hvis sundhedsreformen skal forandre sundhedsvæsenet på den rigtige måde, skal de nødvendige ressourcer følge med.

”Det bliver afgørende, at der er tilstrækkeligt med midler til at gennemføre reformen. Sundhedsvæsenet er i dag ekstremt presset, og antallet af patienter vil kun vokse i de kommende år. Og det er ikke nok kun at tage højde for, at vi bliver flere borgere. Der skal også være råd til nye teknologier og behandlinger og ikke mindst til at realisere ambitionerne om at sikre kvaliteten for patienterne. Det forventer jeg naturligvis, at regeringen og Folketinget tager højde for i kommende forhandlinger om både reform og drift af sundhedsvæsenet,” understreger formand Camilla Noelle Rathcke.

Udspil løser ikke manglen på praktiserende læger eller andre speciallæger

Lægeforeningens formand undrer sig til gengæld over, at regeringen ikke kommer med tilstrækkelige løsninger af manglen på speciallæger. Hvis sundhedsvæsenet på tværs af praksis- og sygehussektoren skal kunne levere en tilstrækkelig høj kvalitet til patienterne, er det er en forudsætning, at der er speciallæger nok til det. Det er der ikke i dag, og det kommer der heller ikke med regeringens udspil. I sundhedsreformen er der forslag, som vil hjælpe i det små, men regeringen overser det centrale, påpeger Camilla Rathcke.

”Manglen på praktiserende læger og mange andre speciallæger såsom geriatere, lungemedicinere, radiologer og speciallæger til alle dele af psykiatrien er et stort problem i dag, og det vil kun vokse. Løsningen er at uddanne markant flere speciallæger. Det bør blive en del af den endelige reform,” siger hun.

Ros til forslag om kommission

Lægeforeningen roser, at regeringen vil nedsætte en kommission for robusthed i sundhedsvæsenet, som skal give sundhedsreformen et stærkt fagligt rygstød.

”Vi skal sikre, at sundhedsvæsenet reformeres klogt, og at der er den rette faglige ledelse af de nye strukturer i sundhedsvæsenet. Det er nødvendigt for at komme i mål med de store ambitioner for sundheden. Lægeforeningen har tidligere foreslået en hurtigtarbejdende ekspertkommission som en del af reformen, og vi kvitterer for, at det ønske er blevet hørt. Det er klart, at vi gerne bidrager,” siger Camilla Rathcke.