Lønstrukturkomitéens rapport giver ikke retvisende billede af lægers lønninger
I dag er rapporten fra Lønstrukturkomitéen blevet offentliggjort. Rapportens konklusioner er nogle steder blevet udlagt som om Yngre Lægers medlemmer får ”for høj” løn. Men rapporten forholder sig ikke til, hvor meget forskellige faggrupper "bør" tjene eller hvilken løn, der er "den rigtige". Yngre Læger mener derfor, at man skal passe på med at tolke for snævert på en analyse, der ikke giver et fuldstændigt billede, og hvis formål var et andet.
”Jeg kan se, at nogle tolker rapporten som om den beskriver, at nogle får for lidt i løn, og at andre får for meget. Men analysen viser blot, hvor stor en del af lønnen, der kan forklares ud fra de tre parametre, som komiteen har valgt at bruge. Altså uddannelse, erhvervserfaring og ledelse. Og som komiteen selv skriver i deres rapport, så kunne man have valgt mange andre faktorer at måle ud fra - fx ansvar. Jeg synes derfor ikke, at rapporten tegner et retvisende billede af lægers lønninger,” siger Yngre Lægers forperson, Helga Schultz.
Rapporten tager fx ikke hensyn til, at halvdelen af lægers uddannelse ligger efter man er færdig på universitetet. Den måler kun uddannelse som en universitetsuddannelse, eventuelt med en ph.d. oven i, og tager ikke hensyn til den særlige uddannelsesstruktur, man har som læge, hvor man uddanner sig til speciallæge, mens man arbejder som læge. En uddannelsesstruktur, der ikke er sammenlignelig med nogle andre akademiske faggrupper i Danmark.
”Lidt forenklet kan man sige, at rapporten bruger beregningsmetoder, som om alle medlemmer af Yngre Læger har samme uddannelse som en KBU-læge. Uanset om man er KBU-læge eller om man er speciallæge med mange års erfaring. Det gør, at grundlaget for den beregnede løn, som analysen kommer frem til, er skæv,” mener Helga Schultz og fortsætter:
”Når komiteen har valgt nogle parametre at måle på frem for andre, så bliver resultatet derefter. Så når der kun bliver taget uddannelse, erhvervserfaring og ledelse med i beregningsgrundlaget, så kommer man til at se bort fra parametre som ansvar, arbejdsvilkår og rekruttering, som jo også er med til at bestemme en løn,” siger Helga Schultz.
Jo mere uddannelse, jo højere løn
Rapporten viser, at der er en sammenhæng mellem en lang uddannelse og en høj løn, men at denne sammenhæng er mindre på det offentlige arbejdsmarked end i det private arbejdsmarked. Med andre ord - jo længere uddannelse man har, jo større er sandsynligheden for, at man kan tjene flere penge ved at arbejde i den private sektor end i den offentlige sektor.
”Sundhedsvæsenet har brug for kompetente læger og speciallæger, og især speciallæger er der meget stor mangel på. Samtidig ved vi, at man som læge kan få betydelig mere i løn ved at vælge at arbejde for private arbejdsgivere - fx på private klinikker eller i medicinalindustrien. Så naturligvis skal lægers lønninger i det offentlige ikke sættes ned. Ingen er tjent med, at læger i stor stil risikerer at rykke fra det offentlige til det private arbejdsmarked,” siger Helga Schultz.
Lønstrukturkomiteens arbejde blev sat i gang for at undersøge offentligt ansattes løn på baggrund af sygeplejeskekonflikten i 2021. Rapporten viser først og fremmest, at de offentlige lønstrukturer er resultatet af parternes forhandlinger. Lønstrukturkomitéen har altså ikke fundet belæg for påstandene om, at nogle grupper skulle være lønindplaceret "forkert" af politikere eller andre. Rapporten viser tværtimod, at det er parterne, der fastsætter lønningerne igennem forhandlinger. Derfor er fokus i Yngre Læger fortsat på at forberede os bedst muligt til de forestående overenskomstforhandlinger ved OK24.