Speciallæger får for lidt efteruddannelse
Speciallægers efteruddannelse er vigtig for at fremtidssikre fagligheden i sundhedsvæsenet. Alligevel får 4 ud af 5 speciallæger ikke det antal efteruddannelsesdage, som de er berettiget til. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Yngre Læger, som frygter, at den manglende efteruddannelse kan gå ud over kvaliteten i sundhedsvæsenet.
Alle speciallæger i det offentlige sundhedsvæsen har ret til 10 efteruddannelsesdage om året for at sikre, at deres viden og faglighed bliver opdateret. Men en ny undersøgelse fra Yngre Læger viser, at 4 ud af 5 speciallæger ikke får det antal efteruddannelsesdage, som de i følge overenskomsten er berettiget til. Mere end hver anden speciallæge får kun mellem 0 og 5 dage om året. Og det er hverken godt for sundhedsvæsenet, for patienterne eller for lægerne selv, mener Yngre Lægers forperson.
”Speciallægerne er jo altafgørende for arbejdet i sundhedsvæsenet og er med til at sikre et højt fagligt niveau. Derfor er deres efteruddannelse afgørende for sundhedsvæsenets høje faglige standard. Hvis vi skal følge med i den udvikling, der hele tiden sker med behandling, så bliver hospitalerne nødt til at prioritere tid og ressourcer til, at speciallægerne får deres efteruddannelsesdage,” siger Helga Schultz.
Stor interesse men ingen tid
Netop manglende tid angives af speciallægerne som den hyppigste årsag til, at de ikke får deres efteruddannelse. 66 procent af speciallægerne peger på mangel på tid som den væsentligste grund til, at de ikke får alle deres efteruddannelsesdage. 32 procent peger på mangel på finansiering som årsag, mens kun 6 procent angiver mangel på interesse som årsag.
”I en tid hvor hverdagen på hospitalerne er presset, og hvor manglen på kvalificeret personale er stor, kan jeg godt forstå, hvis ledelserne fristes til at tro, at tiden til efteruddannelse kan bruges på noget andet. Men det er en kortsigtet løsning, for kvaliteten i sundhedsvæsenet afhænger jo blandt andet af, at lægerne har mulighed for at gøre sig dygtigere og være opdaterede på udviklingen. Og det er ikke blot speciallægernes egen viden, der ikke udvides, når man sparer på efteruddannelsen. Det rammer også de kommende generationer af speciallæger, som får supervision af de nuværende speciallæger,” siger Helga Schultz.
MUS = Efteruddannelsesplan = Flere efteruddannelsesdage
De offentligt ansatte speciallæger har også ret til en årlig MUS-samtale, hvor en efteruddannelsesplan skal aftales. Men Yngre Lægers undersøgelse viser, at 40 procent af speciallægerne ikke har haft MUS inden for det seneste år, og at 57 procent ikke har en efteruddannelsesplan. Det ærgrer Yngre Lægers forperson, for har man haft MUS øges chancerne for at have en efteruddannelsesplan. Og har man en efteruddannelsesplan viser undersøgelsen, at man også får flere efteruddannelsesdage.
50 procent af de speciallæger, der har haft MUS, har også en efteruddannelsesplan. Det gælder kun for 18 procent af dem, der ikke har haft MUS. Og af de speciallæger, der har en efteruddannelsesplan, har 31 procent fået alle deres 10 efteruddannelsesdage. Det samme gælder kun for 13 procent af dem uden efteruddannelsesplan.
”Jeg vil derfor opfordre alle speciallæger til at presse på for, at der bliver afholdt MUS-samtaler, og at der ved de samtaler bliver aftalt en efteruddannelsesplan. For vi kan se, at det gør en forskel i forhold til, hvor mange efteruddannelsesdage man herefter får holdt. Når det er sagt, er det altså afdelingsledelserne, pilen peger på. Det er dem, der har ansvaret for, at alle speciallæger bliver indkaldt til MUS-samtaler, og at der bliver lavet en efteruddannelsesplan. Det ansvar skal de tage på sig. Både fordi at speciallægerne har ret til og brug for efteruddannelse. Men også fordi at faglig udvikling er én blandt flere faktorer, der kan være med til at fastholde speciallæger i det offentlige sundhedsvæsen,” siger Helga Schultz.