Valg til Yngre Lægers bestyrelse: Sådan stiller du op
Nu har du mulighed for at stille op til en central post i Yngre Læger. På repræsentantskabsmødet den 19.-20. november 2024 er der valg til Yngre Lægers bestyrelse. Alle medlemmer kan stille op.
Ifølge Yngre Lægers vedtægter §9 er bestyrelsen på valg på efterårets repræsentantskabsmøde i lige år. Bestyrelsen i Yngre Læger består af i alt 9 personer, som vælges af repræsentantskabet.
Hvem kan stille op?
Alle medlemmer af Yngre Læger kan stille op.
Det er muligt at stille op til bestyrelsesposterne helt frem til, at valghandlingen går i gang på repræsentantskabsmødet i Kolding.
Ønsker du at stille op, opfordrer vi dog til, at du giver besked i god tid. Du må gerne medsende et valgoplæg (pdf), så repræsentantskabet kan se, hvad du står for, og hvad du vil bidrage med i Yngre Læger.
Send dit kandidatur og evt. valgoplæg til: valg.yl@dadl.dk.
Følg med i hvem der stiller op
I takt med, at vi modtager opstillinger og valgoplæg, vil du på Valgpladsen kunne se, hvem der stiller op.
Hør mere om arbejdet i bestyrelsen
Hvis du vil høre mere om bestyrelsesarbejdet, er du velkommen til at kontakte et af de nuværende medlemmer af bestyrelsen.