UDK 005 - Lægeattest til Udbetaling Danmark - SU-handicaptillæg
Forklaring
I henhold til SU-loven kan en studerende på en videregående uddannelse eller en dansk erhvervsuddannelse, der modtager SU, få et tillægsstipendium, det såkaldte SU-handicaptillæg, hvis den studerende p.g.a. en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har meget betydelige begrænsninger i evnen til at varetage et studiejob.
For at Udbetaling Danmark kan behandle ansøgninger om SU-tillæg har Udbetaling Danmark brug for aktuelle oplysninger om den studerendes funktionsnedsættelse og helbredsmæssige tilstand.
Om Attesten (fremmødeattest)
Attesten har til formål at beskrive patientens funktionsevne, i forhold til de/den diagnose(r) eller lægelige problemstilling, som Udbetaling Danmark har redegjort for i anmodningen.
Lægen skal desuden redegøre for, hvorvidt der er behov for fortsat behandling eller henvisning til yderligere udredning eller behandling hos specialist.
Journaloplysninger
I nogle tilfælde vil Udbetaling Danmark udover selve attesten også have brug for de journaloplysninger, som omhandler de/den diagnose(r) eller lægelige problemstilling, som Udbetaling Danmark har redegjort for i anmodningen.
Det kan f.eks. være, hvis sagen skal oversendes til vurdering ved en speciallæge, som ikke kender ansøger.
Udbetaling Danmark vil præcisere, for hvilken periode der ønskes oplysninger.
Tidsfrist
Attesten skal sendes til Udbetaling Danmark senest 4 uger efter undersøgelsen.