Gå til indhold

Christina Frøslev-Friis ny næstformand i Overlægeforeningen

Nyhed Overlægeforeningen

Christina Frøslev-Friis er 44 år, speciallæge i anæstesi og intensiv medicin og til daglig cheflæge på afdelingen for bedøvelse og intensiv på Sygehus Sønderjylland.

Christina Frøslev-Friis ny næstformand i Overlægeforeningen

Hun afløser ledende overlæge Niels Juul, som har siddet i bestyrelsen i seks år og derfor ikke kunne genvælges på foreningens repræsentantskabsmøde i oktober.

Christina Frøslev-Friis har været medlem af Overlægeforeningens bestyrelse siden 2022. Hun var fagpolitisk aktiv i Yngre Læger fra 2018 til 2020, hvor hun var bestyrelsesmedlem og medlem af Lægeforeningens bestyrelse. I 2020 stillede hun desuden op til formandsposten i Lægeforeningen og fik næstflest stemmer ved valget.

IT i sundhedsvæsenet er et af hendes store interesseområder, og som Yngre Læge-repræsentant har hun bl.a. været formand for Lægeforeningens digitaliserings- og IT-udvalg. Hun har en master i erhvervsledelse med fokus på datadrevet og evidensbaseret ledelse

Hun er opvokset på Als i Sønderjylland, hvor hun bor med sin mand og tre børn.