Det redder liv, at vi kender hinanden
Nærhed og kontinuitet er hjørnesten i almen praksis, og det er nu dokumenteret, hvor afgørende det er, at lægen har et tæt og langvarigt kendskab til patienten, skriver Jørgen Skadborg, formand for PLO.
Kronikken er bragt i Berlingske den 20. september 2023.
En velreguleret diabetespatient med senfølger kommer til årsstatus. En skizofren hjemløs med misbrugsproblemer og abstinenser er blevet smidt ud fra sit bosted på grund af vold og er forvirret og utryg. En midaldrende mand lider af depressioner efter en trafikulykke. En rask kvinde midt i livet har fået hoftesmerter, der ikke vil gå væk. En ældre mand, som er terminalt syg med tarmkræft, skal have hjælp til at håndtere faldende funktionsniveau.
Sådan kan en formiddag i mit lægehus godt se ud. Unge og ældre, mænd og kvinder, raske, småsyge og alvorligt syge, sårbare og ressourcestærke. Alle har de brug for hjælp til at håndtere store og små helbredsproblemer.
I Danmark har vi indrettet os sådan, at alle har deres egen læge, der fungerer som indgang til det samlede sundhedsvæsen. Det er et system, der især rummer to store kvaliteter, som det er vigtigt, at vi værner om og bygger videre på: Som praktiserende læger er vi geografisk tæt på vores patienter; og vi kender vores patienter og deres familier rigtig godt, ofte gennem årtier.
Hvis man tegner et danmarkskort over fordelingen af alle danske hospitaler, vil man se store, tomme pletter. Her bor mennesker, der har lang vej til nærmeste hospital. Tegner man derimod et danmarkskort over, hvor der ligger en almen lægepraksis, vil man – på trods af stor lægemangel – se små prikker overalt i landet. Egen læge er for de allerfleste langt tættere på end alle andre tilbud fra sundhedsvæsenet.
Kendskabet redder liv
Nærhed og kontinuiteten rummer en række kvaliteter og udgør hjørnestenene i en effektiv, helhedsorienteret og menneskelig tilgang til arbejdet i almen praksis, der skaber stor værdi for den enkelte patient og for samfundet.
For det første for alle dem, som ellers har langt til andre sundhedstilbud, og som ikke er så mobile, at de uden besvær kan bevæge sig langt væk fra deres hjem. Det kan fx være ældre, sårbare patienter, patienter med kroniske sygdomme, patienter med mange sygdomme og/eller socialt udsatte.
En netop offentliggjort undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen har vist, at der er en vis grad af geografisk ulighed i brug af alment praktiserende læge, når der justeres for behov.
Læs undersøgelsen fra Sundhedsstyrelsen:
Social og geografisk ulighed i sundhedsydelser, august 2023 (sst.dk)
Der ses også en sammenhæng mellem kørselsafstand og brug af fremmødekonsultation hos alment praktiserende læge blandt personer med lavere indkomst, når der justeres for behov og andre faktorer. Lang afstand til lægen forværrer derfor den sociale ulighed i sundhed.
Når patienten har kortere afstand til almen praksis, stiger sandsynligheden derfor for, at patienten deltager i regelmæssige helbredsundersøgelser. Og har patienten let adgang til lægen, er der også lavere risiko for akutte indlæggelser, idet patienten i højere grad vil søge tidlig behandling hos egen læge og dermed undgår komplikationer, som kan føre til indlæggelse.
For det andet er det af hensyn til personkendskabet og kontinuiteten i behandlingen essentielt, at den praktiserende læge følger sine patienter og deres familier gennem mange år.
En undersøgelse baseret på 4,4 mio. norske patienter og forholdet til deres praktiserende læger konkluderede, at kontinuitet var forbundet med lavere dødelighed, færre hospitalsindlæggelser og mindre brug af vagtlæger. Patienter, der havde haft samme læge i mere end 15 år, havde fx 25 pct. lavere dødelighed end patienter, som kun havde haft samme læge i 1 år. Og deres brug af vagtlæger og behov for akutte indlæggelser var henholdsvis 30 og 28 pct. lavere. Det var, som en ekspert påpegede, en uhørt stor effekt, som var blevet til en storsællert, hvis det havde været et medikament, man kunne give patienterne.
Læs den norske undersøgelse:
En dugfrisk dansk undersøgelse af 4,7 mio. danskeres kontaktmønster i sundhedsvæsenet har bekræftet resultatet: Patienter med mindre end 25 pct. af deres kontakter hos deres vanlige læge havde en 49 pct. højere risiko for potentielt uhensigtsmæssig medicinering og en 159 pct. højere risiko for død sammenlignet med fuld kontinuitet!
Læs den danske undersøgelse:
Der er flere grunde til, at kontinuitet har så væsentlig en effekt. Som læge er det nemmere at opdage, hvis noget har forandret sig, når man har fulgt patienten gennem mange år. Og flere patienter reagerer på symptomer og går til lægen, når der er etableret en fast kontakt og tillid til lægen. På den måde øges chancen for, at potentielt alvorlige problemer opdages i tide, og at den korrekte behandling sættes i gang.
Undersøgelser viser også, at patienter, der oplever højere grad af kontinuitet i deres forhold til lægen, er mere tilbøjelige til at følge medicinske råd og behandlingsplaner, og at de oplever mindre stress og angst ved at søge hjælp hos lægen.
Tillid tager tid at opbygge
Det bliver nogle gange fremført, at kontinuitet og personligt kendskab ikke betyder så meget, når man er ung og ved godt helbred. Det er de udsatte, skrøbelige multisyge og/eller kroniske patienter, det er vigtigt for. Men så enkelt kan man ikke stille tingene op. Selv den unge, ressourcestærke borger vil en dag blive ældre og mere syg og skrøbelig, eller rammes pludselig af livets kriser, tab og traumer, og kan dermed få brug for at have en læge, der kender en i forvejen.
Kontinuitet er udtryk for, at patienten gennem langvarigt forhold til sin læge ved, at lægen er tilgængelig, og at patientens bekymringer bliver hørt og taget seriøst. Den form for tillid kan ikke en etableres ved første kontakt. Den kræver tid, mange besøg hos lægen og et dedikeret arbejde med at etablere en personlig relation.
I en årrække med svær lægemangel har vi desværre set, at idealet om kontinuitet er blevet udfordret af klinikker uden fast læge. Danske praktiserende læger med egen praksis har siden 2000 i gennemsnit været aktive i den samme klinik i 16,8 år. Ansatte læger i praksis har i gennemsnit derimod kun været aktive i den samme klinik i 1,6 år.
Læs PLO Analysen om kontinuiteten i almen praksis:
Høj kontinuitet hos den danske familielæge fremmer patienternes sundhed, juni 2022 (læger.dk)
Tiden er derfor kommet til, at man bør beslutte at styrke og udvikle den danske model for almen praksis med praktiserende læger, der selv ejer og driver den klinik, hvor de har deres daglige virke. Der er ingen anden struktur, der lige så effektivt sikrer, at flest mulige danskere har deres egen, faste læge, som er tæt på, og som de kender og udvikler en mangeårig relation til. Og derfor bør vi fremme incitamenter for praktiserende læger til at opbygge langvarige relationer med deres patienter.
For i en tid, hvor vi helt berettiget taler meget om sundhedsvæsenets strukturer, organisation, ledelse og nye teknologiske løsninger som kunstig intelligens, må vi ikke glemme, at kontinuitet redder liv og sparer samfundet mange penge.