Nye tilskudsregler til diabetesmedicin skaber utryghed
Ændringer i tilskud til GLP-1 medicin tvinger tusindvis af diabetikere til medicinskift, der kan forringe behandlingen. Diabetesforeningen og PLO advarer i et fælles indlæg om konsekvenserne, og opfordrer myndighederne til at overvåge udviklingen nøje.

Af Jørgen Skadborg, formand for PLO, og Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen
Lige nu er flere tusinde mennesker i Danmark involveret i et stort forsøg med vigtig diabetesmedicin, som kan sende både læger og patienter ud i en jungle af konsekvenser, ingen har et overblik over, og som i øjeblikket skaber frygt og frustration hos begge parter.
Fra 25. november mistede op mod 27.000 mennesker med type 2-diabetes deres tilskud til behandling med den såkaldte GLP-1 medicin som fx Ozempic.
Det sker, efter at Lægemiddelstyrelsen tidligere på året meldte ud, at tilskuddet til nogle typer diabetesmedicin ændres, så en stor gruppe mennesker med type 2-diabetes skal have prøvet behandling med andre og billigere lægemiddeltyper, før de må få GLP-1, hvis altså de vil have tilskud til medicinen.
Årsagen var de stigende udgifter for regionerne til GLP-1, bl.a. fordi der kom flere og flere brugere, og fordi prisen på lægemidlet steg på grund af leveranceproblemer.
Lige nu oplever vi som praktiserende læger og medlemsorganisation for mennesker med diabetes så i stedet utilfredse og utrygge patienter. Vi har sværtved at forklare dem, hvorfor de som velbehandlede patienter skal skifte til en anden, billigere medicin, som måske gør behandlingen af deres diabetes dårligere og giver dem flere bivirkninger.
Både PLO og Diabetesforeningen har løbende kæmpet for, at tilskuddet skulle bevares for en række definerede patientgrupper, men desværre har myndighederne ikke lyttet, og derfor oplever mange tusinde mennesker nu at skulle igennem et medicinskift.
Lægemiddelstyrelsen har udgivet retningslinjer til de praktiserende læger, men de er for indviklede og giver fortolkningsproblemer hos lægen. Det stjæler tid med ekstra konsultationer og blodprøver, og det risikerer at gå ud over kvaliteten af behandlingen.
Mange patienter, som bruger fx GLP-1-præparater som diabetesmedicin, oplever, at deres sygdom nu er velreguleret, og at deres livskvalitet er blevet bedre. Det svært at forklare dem, at de skal skifte til en anden medicin, når vi alene kan garantere dem, at behandlingen bliver billigere, men ikke bedre.
Det bliver endnu mere kompliceret, når vi eventuelt senere skal forklare dem, at de måske alligevel skal tilbage på GLP-1, fordi deres diabetes ikke bliver godt nok reguleret med de ældre præparater.
Vi er derfor på vegne af tusindvis af mennesker, der har en alvorlig kronisk sygdom, bange for, at omlægningen vil føre til dårligere behandling for mennesker med diabetes, flere følgesygdomme og flere indlæggelser på sigt.
Derfor opfordrer vi sundhedsmyndighederne til nøje at monitorere området og gribe hurtigt ind, hvis det kan ses, at flere reguleres dårligere. Fx ved at holde et skarpt øje med, hvor mange patienter der skal forbi en behandling med andre præparater blot for at konstatere, at de burde være blevet på GLP-1 medicin.