Gå til indhold

Generisk ordination giver mere tid til patienterne og bedre sikkerhed

Nyhed PLO Lægeforeningen

Generisk ordination vil give mere tryghed for patienterne og frigøre tid til behandling – også når medicin er i restordre. Det skriver Lægeforeningen og PLO i et fælles indlæg.

Generisk ordination giver tryghed for patienterne og frigør tid til behandling, skriver Camilla Rathcke og Jørgen Skadborg

Af: Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen og Jørgen Skadborg, formand for Praktiserende Lægers Organisation

Diskussionen om generisk ordination kan virke teknisk, men i virkeligheden handler den om noget meget konkret: tryghed for patienterne og bedre brug af de sparsomme lægeressourcer. I Sundhedsmonitor kunne man fornylig læse et debatindlæg fra Lif, hvori de roser Lægemiddelstyrelsens analyse af generisk ordination. Det er vel ikke så overraskende, at LIF ikke ønsker generisk ordination - med tanke på deres kommercielle interesser – men det ændrer ikke på, at Lægemiddelstyrelsens analyse har mangler – især fordi analysen bygger på en smal forståelse af, hvad generisk ordination handler om, og hvad det faktisk kan løse af udfordringer i praksis.

Når læger i dag ordinerer medicin, skal der skrives præcis, hvilket lægemiddel patienten skal have – altså et specifikt produkt med navn, styrke, dosis og pakning. I almen praksis, hvor netop denne type ordinationer fylder meget i det daglige, er konsekvenserne særligt mærkbare. Det betyder, at selv små ændringer – som for eksempel en pakning, der er udsolgt – kræver, at patienten kontakter lægen for at få en ny recept.

Med generisk ordination ændres dette. Her ordineres det aktive stof, dosis og hvor længe behandlingen skal vare – så kan apoteket sammen med patienten vælge det præparat, der er tilgængeligt. Det er enkelt, fleksibelt og giver færre forstyrrelser i behandlingsforløbet.

Men i sin analyse fastholder Lægemiddelstyrelsen, at læger fortsat skal tage stilling til detaljer som styrke og pakning. Dermed ændrer man reelt meget lidt – og får selvfølgelig ingen mærkbare fordele ud af det.

Havde Lægemiddelstyrelsen taget udgangspunkt i en bredere definition af generisk ordination, hvor læger for eksempel ikke skulle tage stilling til pakningsstørrelser, men alene forholde sig til aktivstof i lægemidlet, dosis og behandlingens varighed, ville læger kunne bruge den frigjorte tid til gavn for patientbehandlingen.

Mere sikkerhed for patienter

Lif’s indlæg afslører et manglende kendskab til den kliniske virkelighed, hvor læger står ansigt til ansigt med patienterne. Dagligt, skaber det nuværende ordinationssystem forvirring. Når en patient får medicin med et handelsnavn den ene gang og et andet navn næste gang, kan tvivlen melde sig: Er det den samme medicin? Skal den tages på samme måde? Hvad med bivirkningerne? For mange patienter er det uproblematisk, men vi ved også, at utryghed og forvirring kan føre til fejlmedicinering.

Med generisk ordination får patienterne en mere ensartet og gennemskuelig oplevelse. De ser det samme indholdsstof hver gang, selvom æsken eller producenten skifter – også på tværs af sektorer, så misforståelser om behandling også mindskes efter indlæggelse. Det giver tryghed, styrker patientsikkerheden og mindsker risikoen for fejl. Samtidig kan apoteket hurtigt finde en løsning, hvis en pakning er i restordre. Det mindsker unødige forsinkelser og sparer patienten for ekstra ture til lægen.

For læger er fordelene også klare. I dag bruges der uforholdsmæssigt meget tid på at håndtere recepter, der skal ændres, fordi et bestemt præparat ikke er på lager, eller fordi en pakningsstørrelse ikke kan skaffes. Det mærkes især i almen praksis, hvor læger dagligt håndterer store mængder recepter og oplever, hvordan administrative benspænd går ud over tid til patienterne. Hver gang kræver det en ny recept og en ny registrering i Det Fælles Medicinkort. Det kan lyde som småting, men i et sundhedsvæsen, hvor lægemangel og stigende opgaver er hverdag, bliver det hurtigt til timer, dage og årsværk, der kunne være brugt på patientbehandling.

Vi står altså med en oplagt mulighed for at skabe et mere smidigt system, der både gavner patienterne og frigør tid til det, der betyder mest – behandling og omsorg.

Indlægget blev bragt i Sundhedsmonitor den 11. august 2025.