Historisk overenskomst for overlæger og speciallæger
Overlægeforeningen, Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn har indgået en ny, fælles overenskomst for overlæger og speciallæger, som træder i kraft 1. april 2027. Det betyder helt nye og fælles vilkår om især vagt og arbejdstid for alle overlæger og speciallæger.
Med forliget får overlæger og speciallæger for første gang nogensinde en fælles overenskomst og dermed fælles arbejdstidsregler. Og dét er historisk, siger Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen. Hun peger på, at de fælles regler vil gavne både arbejdsmiljø og patientsikkerhed:
”Det har været en gigantisk opgave at nå i mål. Det er en historisk aftale på det lægelige arbejdsmarked, vi har indgået. Vi sikrer overlægernes rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Og vi sikrer at speciallæger og overlæger får fælles og tidssvarende vilkår, når de arbejder side om side på hospitalerne. Den fælles overenskomst baner vej for et mere smidigt samarbejde til gavn for både arbejdsmiljø og patientsikkerhed,” siger Susanne Wammen.
Den nye overenskomst afløser den nuværende overenskomst for overlæger. Samtidig flyttes speciallægerne fra overenskomst for underordnede læger til den fælles aftale.
Realløn sikres
På de store linjer giver aftalen generelle lønstigninger på 6,27 procent de næste tre år plus reguleringsordningen, der sikrer, at overlægerne på linje med øvrige offentligt ansatte fortsat følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked.
”Det er lykkedes at indgå en aftale, som sikrer reallønnen. Mærkbare lønstigninger har været vores medlemmers vigtigste krav til overenskomsten, og det har vi fået,” siger Susanne Wammen.
Den fælles overenskomst medfører, at de nuværende overlæger bevarer deres lønudvikling nuværende løn med tillæg af de generelle lønstigninger. Overlæger på trin 1 vil også stige i løn som hidtil efter tre år.
Kommende overlæger, der i dag arbejder som speciallæger vil opleve dels et nyt løntrin, hvor speciallægelønnen får et markant løft ved fem års anciennitet. Som overlæger vil de også starte på et højere løntrin end i dag, nemlig 877.447 kr., der er den kommende grundløn for overlæger. Yderligere lønudvikling vil s ske med aftalte tillæg. Ændringen skal ses i sammenhæng med de øvrige ændringer i overenskomsten, herunder tydeligere rammer for arbejdstid.
”Den nye lønstruktur fjerner det lave løntrin for overlæger, der har fået megen kritik. Omvendt er grundlønnen lidt under den nuværende løn for de kommende overlæger. Til gengæld får overlægen mere frihed pga. de nye arbejdstidsregler. Og det nye lønspænd mellem speciallæger og overlæger betyder, at det vil være attraktivt for arbejdsgiverne at ansætte flere overlæger i fremtiden. Det er vigtigt, for vi har brug for overlægerne bl.a. til at sikre faglig udvikling og uddannelse på hospitalerne,” siger Susanne Wammen.
Arbejdstid og vagter
Den nye overenskomst rummer flere nyskabelser for overlægerne. Vagtsystemet omlægges, så alle timer i vagtperioden tæller med i lægens timeregnskab – med forskellig vægt alt efter tidspunkt på døgnet – og vagtbetalingen ændres. Målet er bl.a., at overenskomsten skal bidrage til at begrænse arbejdspresset om natten, siger Susanne Wammen:
”Vi har fået opfyldt et vigtigt ønske om, at alle timer skal tælle i vagten, og at timerne fra 23-07 skal være dyrest. Det vil bidrage til, at mest muligt arbejde flyttes væk fra natten. Til gengæld har regionerne fået opfyldt et ønske om at ændre reglerne for, hvor hyppigt læger kan sættes i vagt og tjeneste. Det er min vurdering, at de nye regler samlet set vil bidrage til et bedre arbejdsmiljø og bedre patientsikkerhed, fordi vi gør det muligt at planlægge med flere ressourcer om aftenen, så arbejde ikke i samme grad skubbes til natten”.
Ændringerne betyder, at effektive timer mellem kl. 23-07 fremover tæller med en faktor halvanden per time, hvoraf 0,5 time kommer til udbetaling, mens resten indgår i arbejdstiden. Øvrige effektive timer på tjenestestedet tæller 1:1, mens den ubelastede rådighed tæller 0,75 per time.
Hyppighedsreglerne ændres, så man fremover kan gå i vagt og tjeneste kl. 18-23 hvert 4. døgn mod hvert 5. døgn i dag. Fra 23-07 fra bliver hyppigheden ændret fra hvert 6. døgn til hvert 5. Samtidig indføres en ny toskiftet vagtform, kaldet 12/12 som kommer fra Yngre Lægers overenskomst. Den er beregnet til særligt belastede tjenester med en hyppighed på max. hvert 6. døgn. En 12/12 tjenester indeholder ikke ubelastet rådighed.
Ulempetillæg i stedet for vagthonorar
Med den nye aftale erstattes vagthonoraret af nye ulempetillæg på 191.55 kr. mandag-fredag 18-08 og 232,48 kr. lørdag, søndag og søgnehelligdage.
Ændringerne er finansieret inden for den nuværende lønsum og flytter derfor rundt på penge og ressourcer.
Vagtsystemet ændres grundlæggende fra en model, hvor overlægernes vagthonorar har afkøbt arbejdstimer – plustid – til en ny model, hvor den ubelastede rådighed tæller som arbejdstimer. Overenskomsten åbner dog samtidig for, at overlægen kan aftale med ledelsen at få ubelastet og belastet vagttid udbetalt i stedet for, at timerne indgår i arbejdstiden.
Ændringerne af timeberegning medfører, at de fleste overlæger i vagt får mulighed for mere fritid, siger Susanne Wammen:
”Ændringerne imødekommer et ønske, der er blevet rejst af medlemmer i mange år om, at alle timer i vagt skal tælle. Vi har godt vidst, at det vil få konsekvenser for vagthonoraret. Der vil fortsat blive betalt ulempetillæg for timer efter kl. 18 på hverdage samt lør-, søn- og søgnehelligdage.
Susanne Wammen understreger, at det ikke kan undgås, at ændringerne har forskellige konsekvenser for Overlægeforeningens medlemmer afhængigt af deres nuværende vagt og tjeneste. ”Når vi gennemfører så grundlæggende forandringer, vil der ske forskydninger i forhold til, hvad der medregnes af timer, og hvad man kan får udbetalt for de enkelte vagter. Det kan være både op og ned. Men som noget nyt får alle overlæger i vagt nu mulighed for mere fritid, når også de ubelastede timer i vagt tæller med i timeregnskabet. Samtidig med muligheden for, at man kan aftale at veksle tiden til penge. Det skulle gerne give mere fleksibilitet for den enkelte til at indrette sig med arbejdstid, løn og fritid efter sine egne ønsker og behov” siger Susanne Wammen.
Transporttid betales
Den nye fælles overenskomst indebærer også, at overlæger og speciallæger får fælles vilkår, når de skal arbejde på andre steder end deres hovedtjenestested. Det betyder, at overlægerne fremover får betalt hele deres ekstra transporttid, når de sendes til et andet hospital. Og det er utroligt vigtigt, siger Susanne Wammen:
”Indtil nu har overlæger selv skullet betale op til en time pr. dag af den tid, de bruger på landevejen for at hjælpe på sygehuse med stor lægemangel. Det er jo tudetosset, når man netop gerne vil motivere os til at dække flere afdelinger. Derfor er jeg rigtig glad for, at det er lykkedes os at nå til enighed med regionerne om betaling for den ekstra transporttid. Især fordi vi på den måde er med til at understøtte lægedækning, som er en af de vigtigste målsætninger i sundhedsreformen. De nye regler vil gøre det mere attraktivt at bidrage til at afhjælpe lægemanglen i de områder, hvor den er størst.”
Overlægens ansvar og opgaver
De seneste år er antallet af speciallæger steget, mens antallet af overlæger er stagneret. Men med den nye overenskomst slås det fast, at overlægerne også fremover vil udgøre en vigtig del af rygraden på alle landets sygehuse, siger Susanne Wammen:
”Vi mener, at vi har fremtidssikret overlægestillingen med den nye aftale. Vi er blevet enige med regionerne om en ny beskrivelse af overlægernes ansvar og opgaver i det daglige arbejde på afdelingerne. Det har stor betydning både for behandling, kvalitet og udvikling, at ansvaret for løsning af en lang række vigtige opgaver er klart placeret hos vores medlemmer.”
Hun peger desuden på, at det er positivt, at den nye overenskomst åbner for, at man fremover ikke blot kan ansættes, men at man også kan udnævnes til overlæge uden opslag, hvis man har fem års anciennitet som speciallæge.
Den nye beskrivelse af overlægestillingen erstatter præamblen i overlægernes eksisterende overenskomst .
Ikke-skemalagte disponible arbejdstimer (ISDA)
Overlæger arbejder i dag på en overenskomst uden højeste tjenestetid, som skal tilrettelægges, så arbejdstiden ikke væsentligt overstiger 37 timer. Speciallæger har i dag arbejdstid på 37 timer med overarbejdsvilkår.
I den nye fælles overenskomst indføres et nyt arbejdstidsbegreb kaldet ”Ikke-skemalagte disponible arbejdstimer” (ISDA). Disse timer skal bruges på opgaver, som overlægerne og speciallægerne forventes at varetage, men som ikke kræver, at lægerne er til stede på hospitalet på fastlagte tidspunkter.
Speciallægerne og overlægerne drøfter med lederen omfanget af de opgaver, der skal varetages, og på det grundlag fastsætter lederen, hvor mange timer af de 37 timer ugentligt der afsættes til ISDA. De ikke-skemalagte disponible arbejdstimer er ikke omfattet af hyppighedsregler, ulempetillæg m.m.
Samlet set betyder ISDA, at overlægerne får bedre og fastere rammer til at sikre, at deres opgaver hænger sammen med arbejdstiden.
Nye seniorvilkår
Overenskomsten indfører en ny seniorbonus med mulighed for fem fridage til alle. Retten til at udtræde af vagt/tjeneste, der indbefatter natten, bevares uændret ved 62/64 år. De 2 ugers frihed for at påtage sig vagt efter 60/62 år erstattes af seniorbonus til alle fra kalenderåret, efter at man er fyldt 62 år. Seniorbonus kan udbetales, indsættes på pensionsordning eller omsættes til fem betalte fridage.
Nyt TR-system
Den fælles overenskomst betyder desuden, at overlæger og speciallæger kan vælge fælles tillidsrepræsentanter. Det betyder at Overlægeforeningen og Yngre Læger kommer til at arbejde tæt sammen om den nye fælles overenskomst både lokalt og centralt.