Gå til indhold

Jørgen Skadborg kredsede om Aftale27 i sin åbningstale på Lægedage

Nyhed PLO

I dag åbner Lægedage, almen praksis' efteruddannelseskongres. Den afholdes i fællesskab af Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og PLO. I år var det PLO-formand Jørgen Skadborgs tur til at holde velkomsttale.

“I dag vil jeg kippe med Dannebrog, og fejre, at vi er lykkedes med at reformere vores aftale med det offentlige på en måde, der fremmer vores fælles, grundlæggende vision for fremtidens sundhedsvæsen: At gøre det bedre for almen praksis, så vi praktiserende læger kan gøre det bedste for patienterne.”
 
Sådan sagde PLO’s formand, Jørgen Skadborg, i sin tale i dag ved åbningen af de praktiserende lægers årlige efteruddannelsesuge Lægedage, der holdes i samarbejde mellem PLO og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).

Han glædede sig over, at det med sundhedsreformen er besluttet, at der skal være mindst 5.000 praktiserende læger. Og at visionen om en ny og enklere honorarstruktur med færre ydelseskoder nu ser ud til at blive realiseret, i kraft af den nye aftale om almen praksis mellem PLO og regionerne.
 
”Det er vores sejr. Og med vores mener jeg også mine kolleger og alle vores gæster. Det er en fremtid, vi har skabt i fællesskab”.

”Vi har i fællesskab også skabt noget, som jeg end ikke turde drømme om: Vished om fremtiden. Ro og tryghed om vores fag. Og en tro på, at det offentlige sundhedsvæsen vil os lige så meget, som vi vil det offentlige sundhedsvæsen”.

Ikke kun ro og tryghed

”Men Aftale27 giver meget mere end ro og tryghed. Den giver vækst. Udvikling. Mulighed for, at vi kan blive mange flere praktiserende læger. Med begrundet tillid til, at de 2.500 unge læger, der skal rekrutteres ind i faget det næste årti, faktisk kan have lyst til at gå vores vej," sagde Jørgen Skadborg.

Lægedage blev åbnet af sundhedsminister Ida Auken, og der blev også afholdt debat om brugen af AI i praksis og uddelt æresprisen Mahlerprisen. 

Hele åbningen er optaget og kan ses på lægedage.dk inden for den nærmeste fremtid.

Læs talen i sin helhed

Her er Jørgen Skadborgs åbningstale i sin helhed. (Det talte ord gælder):

"Kære minister, kære gæster, kære kolleger og deltagere i Lægedage.

Velkommen til Lægedage! Vores store “efteruddannelsesfest”. Og med vores mener jeg både gæster og kolleger. For efteruddannelse er til gavn for alle: læger, patienter og hele sundhedsvæsenet. 

Jeg er i festlig stemning i dag, Ikke kun på grund af åbningen af vores efteruddannelsesfest. Sidste år kom Sofie Løhde med det hvide parlamentær-flag ved sin åbningstale. Jeg tog det som en udstrakt hånd til forhandling.

I dag vil jeg kippe med Dannebrog, og fejre, at vi er lykkedes med at reformere vores aftale med det offentlige på en måde, der fremmer vores fælles, grundlæggende vision om fremtidens sundhedsvæsen: At gøre det bedre for almen praksis, så vi praktiserende læger kan gøre det bedste for patienterne.

I år er det sidste gang, jeg taler til jer som formand. Tillad mig derfor at gå tilbage til noget, jeg sagde til PLO’s repræsentantskab, da jeg kun havde været formand i et års tid:

Den 27. november 2021 satte jeg i min mundtlige beretning til PLO’s repræsentantskab fokus på bedre trivsel for kollegerne. 

Jeg sagde dengang, at vejen til bedre trivsel først og fremmest gik gennem mindre arbejdspres og flere praktiserende læger. 

Kort efter annoncerede jeg min vision om en ny, enklere honorarstruktur, der lagde mere vægt på faglighed end ydelseskoder. 

Det var store ambitioner, og for at være ærlig havde jeg ikke dengang troet, at det skulle blive til virkelighed i min tid. 

Men nu har man i Folketinget besluttet, at vi skal være mindst 5.000 praktiserende læger. Og med Aftale27 – som jeg skrev under for kun halvanden uge siden - er de aftalemæssige rammer, som kan få det til at blive til virkelighed, omsider på plads.

Det er vores sejr. Og med vores mener jeg også her mine kollegaer og alle vores gæster. Det er en fremtid, vi har skabt i fællesskab. Jeg har bidraget med min lille del, men uden alle jer andre – mine kollegaer i PLO og resten af Lægeforeningen, mine sekretariatsmedarbejdere og vores gode samarbejdspartnere i stat, regioner og kommuner – var det aldrig blevet til noget. 

Vi har også i fællesskab skabt noget, som jeg end ikke ture drømme om dengang for 5 år siden: Vished om fremtiden. Ro og tryghed om vores fag. Og en tro på, at det offentlige sundhedsvæsen vil os lige så meget, som vi vil det offentlige sundhedsvæsen. 

Sådan noget kan der ikke sættes en pris på i kroner og øre. Men det er mere værd end alt det andet til sammen. 

****************************************************************************
Når det er sagt, så er det – sagt på jysk – ikke så ringe endda, at Aftale27 giver meget mere end ro og tryghed. 

Den giver vækst. Udvikling. Mulighed for, at vi kan blive mange flere praktiserende læger. Med begrundet tillid til, at de 2.500 unge læger, der skal rekrutteres ind i faget det næste årti, faktisk kan have lyst til at gå vores vej.

Aftalen baner vej for mere tid til den enkelte patient. 

Aftale27 sikrer, at de kolleger, der har mange meget syge patienter, kan gå ned i patienttal uden at gå ned i indtægt. Vel at mærke, uden at en eneste praktiserende læge andre steder i landet skal gå ned i fast honorering. 

For lægerne med mange komplekse patienter vil det give en mere fagligt tilfredsstillende hverdag, hvor de oplever, at de kan give en meget bedre hjælp til de patienter, der har de største behov.

De mest komplekse og sårbare patienter, fx de multisyge og kronisk syge og patienter med psykiske problemstillinger, vil opleve, at de kan få en meget bedre hjælp hos deres egen læge.

Kort sagt – vi kan bidrage til større lighed i sundhed. Både geografisk og i forhold til sygelighed.

*********************************************************************

Aftale27 giver også en helt ny honorarstruktur. Et nyt system, hvor vi har meget større frihed til fleksibelt at vælge den konsultationstype, der passer bedst til patientens behov, i stedet for at skulle indpasse patientbehandlingen i en lang række detaljerede ydelser og begrænsninger. 

Patienten kommer jo ikke med en ydelse. Patienten kommer med et problem. Ofte flere. Og nogle gange finder vi først under samtalen ud af, hvad der er vigtigst. Så skal der være plads til at håndtere flere ting på samme tid. Mindre fokus på enkeltydelser. Mere fokus på helhed og sammenhæng. Større frihed til at bruge vores lægefaglige vurdering. Og frihed til at give mest til dem, der har de største behov.

Jeg er derfor også rigtig glad for, at med vores nye honorarstruktur vil den tid, vi anvender på at tale med vores kolleger på sygehuset og blandt de praktiserende speciallæger, blive honoreret. Langt om længe!

At drøfte en patient med en kollega ligger jo ikke ved siden af behandlingen. Det er en del af den. Samtalen kan afklare næste skridt. Den kan nogle gange gøre det muligt at hjælpe patienten videre i vores egen klinik frem for at sende en henvisning.

Det betyder, at vi kan forbedre samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet, til gavn og glæde for vores patienter! Det bidrager til vores faglige stolthed. Og det er at give mest til de svageste, for det er oftest dem, vi har brug for at tale om med en anden kollega. 

Det handler ikke om at føre store samtaler om små problemer hos de raske. Det handler om at finde løsninger på store problemer hos de mest syge.

*********************************************************************

Er alting så løst? 

Nej. Vi bliver ikke flere læger fra den ene dag til den anden. Og nye rammer skal blive til arbejdsgange, der fungerer i forskellige klinikker.

Men det gør en kæmpe forskel, at man kan udvikle sin klinik med fire års aftalte rammer, hvor man ikke skal være usikker på, hvad der venter.

Den forskel skal vi bruge. Ikke til at lave alting om. Men til at styrke det, der er kernen i almen medicin: Kendskabet til vores patienter. At se det samlede billede. Og at tage ansvar over tid.

En aftale gør os ikke til bedre læger. Men den kan give os bedre muligheder for at være det.
For aftalen kalder på det bedste i os alle.

Derfor er Lægedage et godt sted at mødes netop nu. Her kan vi hente viden, udfordre vaner og lære af hinanden. På kurserne. I pauserne. I samtalen med en kollega, der har fundet en anden måde at gribe hverdagen an på. 

Og her vender jeg tilbage til min beretning ved PLO’s repræsentantskabsmøde i november 2021: Bedre trivsel var målet. Det er det stadig.

Derfor skal vi også vurdere de nye rammer på, om de giver bedre plads til fagligheden, til patienterne og til et arbejdsliv, som vi og vores kommende kolleger kan holde til.

Vi har brugt mange kræfter på at få rammerne på plads de sidste 5 år.

Nu skal de gøre en forskel!

Rigtig gode Lægedage – og velkommen!"