Læger tæt på pensionen vil gerne arbejde længere, men speciallægeloftet er i vejen
Det politisk aftalte speciallægeloft lægger hindringer i vejen for, at læger, der nærmer sig pensionsalderen, bliver flere år på arbejdsmarkedet end egentligt planlagt. For loftet tæller nemlig speciallæger i hoveder, ikke i årsværk. Justér loftet, så det tæller årsværk i stedet for hoveder, lyder opfordringen fra Lægeforeningen og FAS. Sker det ikke, risikerer vi, at erfarne speciallæger, som kunne være fortsat i sundhedsvæsenet et par år mere, i stedet må gå på pension. Det har ingen gavn af.
Mere end tre ud af fire læger, der nærmer sig pensionen, vil gerne blive flere år på arbejdsmarkedet end egentligt planlagt, hvis vilkårene på deres arbejde kan tilpasses. Det viser Lægeforeningens undersøgelse blandt medlemmer, som er erhvervsaktive læger på 60 år eller derover.
Over halvdelen, 53 %, svarer i undersøgelsen, at der i høj grad skal være større fleksibilitet, nedsat tid eller seniorordninger, for at de vil blive flere år på arbejdsmarkedet. 23 % svarer i nogen grad. De mere fleksible vilkår er klart den vigtigste årsag til, at erhvervsaktive læger på 60 år eller derover vil overveje at blive flere år på arbejdsmarkedet end planlagt.
”Det er en rigtig god nyhed, at denne gruppe af erfarne speciallæger er meget åbne for at fortsætte med at arbejde i sundhedsvæsenet flere år til gavn for patienterne. Danmark mangler cirka 2.000 speciallæger, så jo flere der udskyder pensionen, jo bedre. Hvis sundhedsreformen skal lykkes, kræver det mange flere speciallægekræfter. Det burde være en selvfølge, at man nu politisk handler på det,” siger Camilla Rathcke.
”At tilbyde speciallæger, der nærmer sig pensionsalderen, større fleksibilitet, nedsat tid eller seniorordninger burde også derfor være en selvfølge,” siger Susanne Wammen, der er formand for Foreningen af Speciallæger (FAS) og Overlægeforeningen.
Men desværre lægger det politisk aftalte speciallægeloft hindringer i vejen for, at læger, der nærmer sig pensionsalderen, bliver flere år på arbejdsmarkedet end egentligt planlagt. For loftet tæller nemlig speciallæger i hoveder, ikke i årsværk. Det vil sige, at en speciallæge på eksempelvis seniorordning eller nedsat tid tæller det samme i forhold til speciallægeloftet som en speciallæge, der arbejder fuld tid i klinikken. På grund af den regnearkstilgang bliver det mindre attraktivt at beholde eller ansætte en erfaren speciallæge på nedsat tid. Det øger risikoen for, at speciallæger, der nærmer sig pensionen, opsiges eller må sige op.
”Måske giver det mening på papiret, men det gør det altså ikke i virkeligheden ude på hospitalerne. Vi oplever i stigende grad, at regnearkstilgangen spænder ben for, at erfarne speciallæger, der nærmer sig pensionsalderen, kan fortsætte i deres job. Og det går i sidste ende ud over patienterne,” siger Susanne Wammen.
”Jeg vil derfor opfordre regeringen, Danske Regioner og Region Hovedstaden til at justere lofterne, så man tæller årsværk og ikke hoveder. Sker det ikke, risikerer vi, at erfarne speciallæger, som kunne være fortsat i sundhedsvæsenet et par år mere, i stedet må gå på pension. Det har ingen gavn af. Særligt ikke patienterne, som i forvejen mangler speciallæger,” slår Camilla Rathcke fast.
Susanne Wammen understreger desuden, at det er de erfarne speciallæger, der lærer kommende speciallæger op, mens de er under uddannelse.
”Erfarne speciallæger er essentielle for, at vi kan uddanne nye dygtige speciallæger. Også derfor er det afgørende at fastholde dem i sundhedsvæsenet,” siger FAS’ formand.
Regeringen og Danske Regioner har med forårsaftalen fra maj 2025 indført et loft over antallet af speciallæger på universitetshospitaler i hele landet og på hovedparten af hospitalerne i Region Hovedstaden. Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der skal følges op på de aftalte lofter. Den første opfølgning sker i forbindelse med den kommende aftale i foråret 2026. Derefter sker opfølgningen en gang årligt i forbindelse med økonomiaftalerne. Forud for forhandlingerne skal Danske Regioner sende en status. Formålet med opfølgningen er at følge med i, om lofterne overholdes, herunder om der er behov for justeringer af loftet og/eller undtage specialer.
Kilde: Forårsaftalen maj 2025.
737 præpensionerede læger (defineret som læger på 60 år eller over, som er erhvervsaktive) har svaret på Lægeforeningens medlemsundersøgelse. Undersøgelsen er gennemført i februar og marts 2026.