Gå til indhold

Nærhedsfinansiering presser patienterne ud af hospitalerne

Nyhed PLO

Debat: Det ærgrer mig, at jeg bliver skudt i skoene, at jeg kritiserer andre læger. Det er der slet ikke tale om. Det er de økonomiske incitamenter i systemet – i nærhedsfinansieringen – som er problemet. For de betyder, at kommer der ikke færre sygehusforløb pr. borger, skal regionerne betale penge tilbage til staten. Det skriver formand for PLO Jørgen Skadborg i en replik i Altinget mandag.  

Af Jørgen Skadborg, formand for PLO

Karin Friis Bach, der blandt andet er formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, kritiserer mig for at ”sværte andre læger til med uverificerede anklager”. Baggrunden er, at jeg har rejst en debat om, at sygehusene, efter indførelsen af nærhedsfinansiering, er begyndt at afvise et markant større antal henvisninger fra almen praksis.


Jeg kunne ikke drømme om at kritisere de enkelte overlæger på sygehusene. De er gode kolleger, som gør et samvittighedsfuldt stykke arbejde.


Det ærgrer mig, at jeg bliver skudt i skoene, at jeg kritiserer andre læger. Det er der slet ikke tale om. Det er de økonomiske incitamenter i systemet – i nærhedsfinansieringen – som er problemet. For de betyder, at kommer der ikke færre sygehusforløb pr. borger, skal regionerne betale penge tilbage til staten. 

Det mærkelige er, at Karin Friis Bach indleder sit indlæg med et eksempel fra sin egen familie, hvor alvorlig sygdom var tæt på ikke at blive opdaget. Den historie illustrerer på bedste vis, hvorfor de mange afviste henvisninger er et stort problem.


Karin Friis Bach skriver, at det ikke er nærhedsfinansieringen, der er problemet, og at den skal holdes ude af debatten. Det er jeg ikke enig med hende i.


Siden indførelsen af nærhedsfinansiering er antallet af epikriser og henvisninger mellem almen praksis og hospitalerne faldet med 300.000 om året, mens korrespondancemeddelelserne er steget med knap 100.000 årligt i samme periode.


Flere afviste henvisninger er en del af denne forandring. Så hvis vi skal problemet med de mange afviste henvisninger til livs, er vi nødt til også at se på nærhedsfinansieringen.

Henvisningsretten er en hjørnesten i praktiserende lægers daglige arbejde. Uden den kan vi ikke fortsætte med at håndtere ca. 90 pct. af alle vores kontakter uden at involvere resten af sundhedsvæsenet. Derfor skal vi også have problemet med afviste henvisninger til livs.

Jeg er glad for, at vi i PLO har en positiv dialog med Danske Regioner om problemet med de afviste henvisninger. Jeg tror på, at vi gennem dialog kan finde frem til, hvordan vi mest effektivt kan sikre, at patienter med risiko for alvorlig sygdom bliver udredt på sygehuset, når deres egen læge henviser dem til det.



Ovenstående indlæg blev bragt den 14. juni 2021 i Altinget