Nedsmeltning, nej, krise, ja! Sundhedsvæsenet til debat på årets folkemøde
Efter to år med corona-aflysninger bød Folkemødet igen i år på masser af debatter, arrangementer og samtaler. Mange af debatterne handlede om sundhed. Yngre Læger var vært for to debatter og deltog som aktør i en række andre debatter.
Under titlen ”Hvad kan vi forvente af sundhedsvæsenet” diskuterede Yngre Lægers formand, Helga Schultz, sammen med Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, Vicedirektør i Danske Patienter, Annette Wandel og forsknings- og analysechef i Vive, Mickael Bech, hvad der skal til for at gøre sundhedsvæsenet robust. Hvordan skal der prioriteres, og hvad kan patienterne forvente af fremtidens sundhedsvæsen lød nogle af spørgsmålene i et propfyldt telt.
Nedsmeltning eller ej
Står sundhedsvæsenet overfor en nedsmeltning, ville debattens moderator, Ole Toft fra Altinget, vide.
”Nedsmeltning, nej, krise: ja! En af de største kriser, jeg har oplevet i min tid,” lød det meget direkte svar fra Søren Brostrøm, der også sagde:
”Vi skal tænke ud af boksen på, hvem der laver hvad. Vi har rigtig mange sundhedsprofessionelle i det her land, og der er stort potentiale i, at vi fordeler opgaverne på nye måder. Vi skal gøre kerneopgaven i sundhedsvæsnet attraktiv igen.”
Også Mickael Bech fra Vive talte med store bogstaver om alarmklokker, der ringer:
”Vi har et godt, robust sundhedsvæsen, men der er alarmklokker, vi skal tage alvorligt: Vi har demografien imod os, tiltagende udbrændthed, stigende ulighed. Vi er nødt til at se på arbejdsmiljø i Robusthedskommissionen. Vi er nødt til at tage udbrændtheden alvorligt,” lød det fra forsknings- og analysechefen.
Sundhedsvæsen til en standard person
Også Yngre Lægers debat om ulighed i sundhed trak fulde huse. Her havde Helga Schultz sat Morten Sodemann, professor SDU, Regionsrådsformand Lars Gaardhøj, Rådmand Christian Budde og Sinds formand Mia Kristina Hansen stævne for at nå et skridt nærmere i diskussionen om ulighed i sundhed. Hvorfor er det så svært at gøre noget – selv når vi ved, hvad der skal gøres?
”Vi har bygget et sundhedsvæsen op efter en standard middelklasse person, der kan finde ud af at betjene en computer, e-boks, tage blodprøve, tale med en læge, betale for tolk osv. Patienter med få ressourcer får samme tid som andre med mange flere ressourcer. Det handler om en stor og vigtig politisk prioritering: Hvilket samfund vil vi have,” sagde Yngre Lægers formand, Helga Schultz.
Og professor Morten Sodemann slog fast:
”Der er masser af evidens for, at der sker underbehandling af de borgere, der har kortest uddannelse. Vi kan og bør lave en omfordeling indenfor rammen – fx indkalde dem, der har mest behov for det, hyppigere, – for de ressourcestærke skal nok selv sørge for at henvende sig. Dem behøver vi knap nok at indkalde.”