Overlægeforeningen: Akutpakken er et plaster til et presset sundhedsvæsen
Der er flere gode initiativer i den akutpakke, som regeringen og Danske Regioner netop har præsenteret, men den løser ikke sundhedsvæsenets grundlæggende problemer, siger Overlægeforeningens formand Susanne Wammen. Pakken kommer samtidig med, at flere afdelinger bliver pålagt besparelser og vil næppe være nok til at fjerne ventelisterne inden 2025.
Tillæg for ekstraarbejde, hurtigere sagsbehandling af udenlandsk sundhedspersonale, administrativ aflastning af læger og forlængelse af behandlingsgarantien fra 30 til 60 dage.
Det er nogle af de positive elementer i den akutpakke, som indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde og Danske Regioners formand, Anders Kühnau og næstformand Stephanie Lose offentliggjorde 23. februar. Men pakken løser ikke sundhedsvæsenets grundlæggende problemer og er næppe tilstrækkelig til at fjerne ventelisterne inden udgangen af 2024, siger Overlægeforeningens formand Susanne Wammen:
”Isoleret set indeholder akutpakken mange gode initiativer og imødekommer mange af de ønsker, som Overlægeforeningen og andre har fremsat. Blandt andet skal politikerne roses for at have mod og vilje til at træffe en upopulær beslutning om at forlænge behandlingsgarantien. Det er helt nødvendigt for, at vi kan prioritere de mest syge patienter i den nuværende situation med lange ventelister”
”Men pakken kommer på et tidspunkt, hvor sundhedsvæsenet har været presset længe. Mange elementer vil ikke blive oplevet som nye, men blot som nogle der erstatter corona-pakkerne. Så på den ene side skal politikerne have ros for at give mulighed for tillæg for ekstraarbejde, fordi det er helt nødvendigt. Men på den anden side vil det ikke i sig selv løse problemet, fordi de ansatte i forvejen har knoklet ekstra og fået ”corona-tillæg”.
Susanne Wammen fremhæver også, at det er positivt, at regionerne forpligter sig til, at administrative medarbejdere i højere grad skal aflaste læger og sygeplejersker og til at sikre ”mere fleksibel vagtplanstilrettelæggelse, så flere kan få et fuldtidsarbejde med vagter til at hænge sammen med familielivet”.
”8 ud af 10 overlæger fortæller, at de bruger tid på opgaver, andre faggrupper kan løse, og mange peger netop på administrative opgaver. Så det er rigtig godt, at regionerne forpligter sig til at sætte ind her. Det burde de faktisk have gjort for længst. Men det løser ikke det problem, at mange sygehuse står med en massiv mangel på speciallæger. Her er der brug for et langt sejt træk, hvis vi skal mindske ventelisterne og sikre akut behandling til tiden”.
To milliarder er mange penge – men løser ikke problemet
Samlet set tilfører akutpakken sundhedsvæsenet to milliarder kroner over to år.
”Selv om to mia er mange penge, vil patienter og personale nogle steder opleve besparelser i stedet for øget aktivitet. Flere regioner har allerede sendt sparekrav i retning af sygehusene – selv til de pressede akutafdelinger, som ellers er et af fokusområderne i pakken. Det risikerer at undergrave akutplanen. Derfor er det nødvendigt at sikre sundhedsvæsenets samlede økonomi. Vi får i hvert fald svært ved at motivere overlægerne til at tage masser af overarbejde – som de i forvejen har rigeligt af, hvis der samtidig fyres folk”, siger Susanne Wammen og slutter:
”Så alt i alt vurderer jeg, at akutpakken lukker nogle huller, som kunne være blevet katastrofale uden den. Men akutpakken løser ikke de grundlæggende problemer. Derfor er der brug for, at politikerne fastholder et højt ambitionsniveau – både når Robustheds- og Strukturkommissionen kommer med deres anbefalinger, og når der skal forhandles finanslov. Akutpakken er et nødvendigt skridt, men vi har fortsat brug for at finde kloge løsninger på sundhedsvæsenets udfordringer på både kort og lang sigt. Og det bidrager Overlægeforeningen gerne til”.