Praktiserende læger advarer: Sundhedsreformen er ved at køre af sporet
Regeringens ændringer af almen praksis er blevet så omfattende, at resultatet vil blive dårligere lægedækning og større ulighed i sundhed. Sådan lyder advarslen fra formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Jørgen Skadborg, på baggrund af ”lovpakke 2b”, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet netop har sendt i høring.
”Som lovforslaget ser ud nu, afmonterer man aftalesystemet mellem de praktiserende læger og det offentlige i et sådant omfang, at stort set alle forhold ensidigt bliver dikteret af det offentlige. Dermed frygter jeg, at man ødelægger sammenhængskraften i almen praksis. Konsekvenserne er uoverskuelige, men det kan føre til flere private tilbud og større ulighed i sundhed, og det risikerer at undergrave ambitionen om mindst 5.000 praktiserende læger,” siger Jørgen Skadborg.
Han understreger, at PLO fortsat bakker op om en lang række ændringer vedrørende almen praksis, der er indeholdt i sundhedsreformen, herunder flere praktiserende læger, differentieret normtal, ændret honorarstruktur og en national opgavebeskrivelse for almen praksis.
”Men det har hele tiden været en afgørende præmis for PLO, at centrale forhold vedrørende klinikkernes økonomi, honorarer, åbningstider, kvalitetsarbejde og efteruddannelse fortsat skulle aftales mellem parterne. Den præmis forlader man nu, og hvis ikke det bliver justeret, bortfalder PLO’s opbakning til reformen”.
”Sundhedsstrukturkommissionen anbefalede, at det offentlige kunne regulere nogle nærmere beskrevne områder – fx differentieret normtal og styring af nye lægekapaciteter efter patienttyngde – men at alt andet stadig skulle være til forhandling. Det gav mening i lyset af den udvikling, almen praksis står over for. Men nu lægger man i stedet op til, at aftalesystemet kun skal handle om praktiserende lægers honorarer. Og selv her vil staten blande sig i, hvordan vores honorarstruktur skal sammensættes”.
”Dermed ser vi ind i, at de praktiserende læger skal drive deres klinikker som selvstændige erhvervsdrivende uden at have nævneværdig indflydelse på, hvad der foregår i deres virksomheder. Samtidig bliver de nuværende fora for samarbejde og fælles udvikling af vores fag skrottet. Det er ikke klogt,” siger Jørgen Skadborg.
Han nævner klinikkernes åbningstid – der i dag aftales mellem PLO og Danske Regioner - som ét eksempel:
”Hvis åbningstid ikke længere er til forhandling, kan fx en sololæge ensidigt få dikteret, at den pågældende skal holde åbent fra kl. 8 om morgen til kl. 20 om aftenen. Mange solopraksis sidder langt ude på landet og vil ikke kunne organisere sig ud af det med andre læger. Deres eneste mulighed er at arbejde i døgndrift eller lukke klinikkerne,” siger Jørgen Skadborg.
Han peger på honorarstrukturen for de praktiserende læger som et andet eksempel:
”PLO bakker op om, at det skal gøres mere attraktivt at være læge de steder, hvor patienterne er mest syge. Men når man direkte i loven skriver, at der er andre læger, som skal se flere patienter for at tjene det samme som i dag, gør man det reelt umuligt for PLO at indgå en aftale om en ny honorarstruktur. Dermed bevæger man sig henimod, at praktiserende lægers honorarer ikke længere er aftalestof, men skal fastlægges af det offentlige”.
”Under de vilkår frygter jeg, at flere vil smide håndklædet i ringen eller i stigende grad forsøge sig på det private marked med forsikringspatienter og dem, som har råd til at betale selv. Vi vil få et mere fragmenteret almenmedicinsk tilbud, med langt større forskelle på klinikkerne og større ulighed i sundhed med et A-hold og et B-hold blandt patienterne,” siger PLO-formanden.
Han udtrykker bekymring for, at lovændringerne i deres nuværende form vil skabe massiv uro både blandt nuværende og kommende praktiserende læger og at det vil gå ud over ambitionen om, at der i 2035 skal være mindst 5.000 praktiserende læger.
”Jeg savner et tydeligt signal om, at det mangeårige aftalebaserede partnerskab, vi har haft mellem de praktiserende læger og det offentlige, skal videreføres, gerne i en ændret form, men stadig i et samarbejde. Hvis ikke det signal kommer, vil en række af mine ældre kolleger formentlig forlade faget før tid. Og vi vil se, at færre af de unge læger vil specialisere sig i almen medicin og i stedet orientere sig mod andre specialer,” forudser Jørgen Skadborg.