Rekordmange uddanner sig til praktiserende læge
Der er aldrig startet så mange på hoveduddannelsen i almen medicin som i år. 287 læger ventes i år at gå i gang med det sidste skridt på vejen til at blive praktiserende læge. Det er flere end i rekordåret 2019, hvor tallet var 256. Det er godt nyt for de mange patienter, der i dag mangler en praktiserede læge.
Tallene viser, at der er stor interesse blandt de unge læger for at vælge en tilværelse som praktiserende læge. Det er godt, for vi mangler praktiserende læger allerede i dag, og vi får brug for endnu flere praktiserende læger, når antallet af ældre og kronisk syge borgere i de næste ti år stiger.
Takket være beslutninger truffet under både den tidligere og den nuværende regering er der i 2010 oprettet 350 hoveduddannelsesstillinger i almen medicin. Det er et historisk højt antal, og nu viser nye tal, at over 80 pct. af stillingerne bliver besat. Det er en højere andel end i 2016, 2017 og 2018, på trods af at der i år oprettes næsten 100 flere stillinger.
”Det er en rigtig god udvikling, at der samlet set besættes flere hoveduddannelsesstillinger end aldrig før, for vi har brug for væsentligt flere speciallæger i almen medicin. Endvidere er det en god nyhed, at der trods væsentligt flere uddannelsesstillinger procentvis er færre ubesatte stillinger”, siger Gunver Lillevang, formand for PLO’s rekrutteringsudvalg.
Ser man på de knap 20 pct. af de opslåede stillinger, der ikke bliver besat, viser tallene, at det især drejer sig om stillinger, der oprettes langt fra de større byer. Især er der udfordringer i Region Sjælland.
”I forhold til at få besat endnu flere stillinger særligt i Region Sjælland, kan man måske overveje at lade sig inspirere af Region Nordjylland og den særlige indsats, der er gjort i Thy, hvor man har understøttet gode arbejdsforhold og bosætningsforhold for unge læger, og hvor man har afsat midler til økonomiske gulerødder for de unge læger, der vælger at tage uddannelsesstilling i området”, foreslår Gunver Lillevang.
PLO har længe argumenteret for, at en større andel af uddannelsesstillingerne bør oprettes i og omkring de større og mellemstore byer. Dels fordi, det er her, man har uudnyttet uddannelseskapacitet i almen praksis, og dels fordi det er i de områder, der er en overflod af ansøgere til stillingerne. Alternativt risikerer man, at der i sidste ende samlet set bliver uddannet færre praktiserende læger end estimeret, hvilket vil være til skade for lægedækningen på sigt.
”Det er vores vurdering, at der fremadrettet bliver behov for 400 årlige hoveduddannelsesstillinger. Såfremt man går i gang med at oprette yderligere stillinger, vil det være vores anbefaling, at man i højere grad end tidligere fordeler uddannelsesstillingerne, så det afspejler befolkningssammensætningen”.
”Den hidtidige strategi med ekstra mange forløb langt fra universitetsbyerne har gennem årene resulteret i ganske mange ubesatte forløb, og mange unge læger, der ikke så sig i stand til at flytte af hensyn til familieforhold eller andet, har søgt andre specialer”, slutter Gunver Lillevang.
"