Repræsentantskabsmøde i overenskomstens tegn: Står vi ved en skillevej?
”Hvordan finder vi balancen, som understøtter vores rolle som ledere og samtidig sikrer den enkelte overlæge ordentlige arbejdsvilkår? Står vi ved en skillevej, hvor nogle overlæger ønsker mere frihed, større fleksibilitet og større indflydelse, og andre ønsker flere regler og aftaler, der regulerer, hvordan overlægen kan arbejde – og blive sat til at arbejde?” Sådan spurgte Overlægeforeningens formand Susanne Wammen, da hun bød velkommen til foreningens repræsentantskabsmøde den 11. maj.
Her var fokus på de kommende overenskomstforhandlinger. Og mens de konkrete krav og forhandlinger blev diskuteret i et selvstændigt punkt, fokuserede Susanne Wammen på de grundvilkår og politiske rammer, der også påvirker overlægers arbejdsvilkår i sin tale. Hun fremhævede tre grundvilkår for OK24:
1) Det tager tid og kræver enighed at gennemføre store forandringer gennem overenskomst-systemet. Men når det lykkes, er det muligt at gennemføre vidtgående aftaler, som både imødekommer overlægernes og sundhedsvæsenets behov. Det er ledelsesreformen fra OK21 et eksempel på.
2) Der er pt. mange uafklarede spørgsmål, som kan påvirke overlægers arbejde. Det gælder alt fra struktur- og robusthedskommission til lønstrukturkomite, akutpakke, nærhospitaler, behandlingsgarantier, prioritering, revision af den lægelige videreuddannelse, delestillinger på tværs af regioner og til EU’s direktiv om maksimalt 48 timers arbejdsuge.
3) I et presset sundhedsvæsen, hvor god lægefaglig ledelse er afgørende for at løse udfordringerne, skal Overlægeforeningen finde balancen, som både understøtter overlægers rolle som ledere og samtidig sikrer den enkelte ordentlige arbejdsvilkår.
”Der er sat mange skibe i søen, og flere har ikke en fast kurs. Det er på den ene side frustrerende, fordi vi går til forhandlinger med ubesvarede spørgsmål, der kan påvirke vores fremtidige arbejdsvilkår. På den anden side giver det muligheder for at påvirke retningen og dermed vilkårene. De muligheder søger bestyrelsen at gribe og balancere mellem vores vision om Fremtidens overlæge og ledelsesreformen fra OK21 på den ene side, og det faktum at der mangler speciallæger, og politikernes beslutning om at ville styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på den anden”, sagde Susanne Wammen.
Og selvom det er tre vigtige punkter hver for sig, så udgør de tilsammen en vanskelig balanceakt, fastslog hun:
”Det er positivt, når man fremhæver overlæger som en del af løsningen på problemerne, fordi mange af os netop har valgt at blive overlæger, fordi vi ønsker den rolle. Og fordi vi er overbeviste om, at vi faktisk kan gøre en forskel, hvis vi får rammerne til at tage opgaverne på os. På den anden side har vi kolleger, der ikke har rammerne, fordi manglen på speciallæger betyder, at overlægernes tid er mere end fuld besat med travle vagter, måske endda på flere tjenestesteder. Og endnu mere alvorligt, så har vi kolleger, som får ledelsesopgaver uden at få ressourcer eller beføjelser til at løfte dem”.
Som eksempel på konsekvenser af umulige ledelsesopgaver, nævnte Susanne Wammen sagen fra mave-tarm afdelingen på Aarhus Universitetshospital, hvor en ekstern advokatrapport viser, at den politiske og administrative top ikke er lydhøre overfor lægelige vurderinger og sender ansvaret nedad i systemet, uden at beføjelser, budget og ressourcer følger med:
”Når jeg læser om vilkårene for de lægelige ledere i Region Midtjylland og den manglende opbakning fra topledelsen, bliver jeg både trist og vred. Derfor lover jeg, at vi følger sagen tæt. Og at vi vil holde fast i, at alle topledelser i sundhedsvæsenet skylder patienter og ansatte at tage ved lære af sagen. Det vil sige, at man skal lytte til lægefagligheden, at man ikke sætter økonomi før patientrettigheder, at man sikrer, at de forskellige ledelsesniveauer har de beføjelser, støttefunktioner og budgetter, som er nødvendige, og at de højere ledelses- og beslutningslag tager medansvar for prioriteringer. Og det gælder både i regionerne og i Folketinget”.
Den vanskelige balanceakt
Men trods et presset sundhedsvæsen og svære ledelsesvilkår, så bør vi ikke opgive tanken om, at god lægefaglig ledelse er afgørende for at løse sundhedsvæsenets udfordringer, fastslog Susanne Wammen og gav flere eksempler på, hvordan bestyrelsen søger at finde balancen – også udenfor overenskomst-systemet:
”I forhold til nærhospitaler og delestillinger har vi rejst bekymring om at bruge overlægernes tid uklogt, hvis den skal fordeles på flere matrikler. Til gengæld har vi budt konstruktivt ind med, hvordan vi kan være med til sikre faglig kvalitet også udenfor sygehusene gennem støtte af personale på andre matrikler. Indtil videre er det taget positivt imod, men vi er forberedte på et øget pres for mere fleksibilitet i forhold til geografi og tjenestesteder”, forklarede Susanne Wammen og fortsatte:
”I forhold til strukturkommission er vi også åbne overfor at se på nye måder at strukturere arbejdet i sundhedsvæsenet på. I medierne har det især været spørgsmålet om regioner eller ej, som har fyldt. For os er det afgørende, at strukturen understøtter, at det samlede sundhedsvæsen kan løse opgaverne, og at ændringer kun gennemføres, hvis de bidrager væsentligt til det”
Endelig nævnte Susanne Wammen EU-direktivet om, at man højest må arbejde 48 timer om ugen i gennemsnit over en periode på fire måneder:
”Vi har sammen med Danske Regioner skrevet til beskæftigelsesministeren og rykket for en afklaring af, hvad direktivet vil betyde konkret i sundhedsvæsenet. Det kan nemlig få stor betydning i forhold til forhandlinger om vores arbejdstid som overlæger. Samtidig har vi i Overlægeforeningen presset på for at sætte blus på vores periodeprojekt fra OK21 om arbejdstid, men må vi konstatere, at Danske
Regioner indtil videre ikke har prioriteret denne opgave i nødvendigt omfang”, sagde Susanne Wammen og fortsatte:
”Det er trættende, at vi på den måde hele tiden skal presse på for at få overholdt vores aftaler og afklaret konkrete lovspørgsmål. Vi giver dog ikke op på nogle af delene, men presser på for at få afklaret så meget som muligt, så hurtigt som muligt. Og bestyrelsen foreslår stadig at rejse et krav om vilkår i forbindelse med tjeneste og vagt”.
Med det afsluttede Susanne Wammen sin tale og lagde op til diskussionen om OK24 med de tre pointer:
Det tager tid og kræver enighed at gennemføre store forandringer gennem overenskomstsystemet, men det kan lykkes. Der er mange uafklarede spørgsmål, som kan påvirke overlægers arbejde. Og i et presset sundhedsvæsen, hvor god lægefaglig ledelse er afgørende for at løse udfordringerne, skal Overlægeforeningen finde balancen, som både understøtter overlægers rolle som ledere og samtidig sikre den enkelte ordentlige arbejdsvilkår.