Gå til indhold

Se med hjemmefra: Kunstig intelligens i sundhedsvæsenet - Hvordan anvender og koordinerer vi brugen af AI?

Nyhed Lægeforeningen Syddanmark

Lægeforeningen Syddanmark inviterer alle læger med til en interessant aften om den stigende brug af kunstig intelligens med fokus på den hastige og avancerede udvikling, der sker på området. Aftenens oplægsholdere giver deres bud på hvilken fremtid vi ser ind.

Jason Joe Baker, Læge, Ph.d., PostDoc og Zubair Mojadeddi, Læge, Ph.d.-studerende, Afd. for mave-, tarm- og leversygdomme, kir. sektion, Herlev Hospital.
Giver en introduktion til, hvordan man kan optimere forskning med kunstig intelligens med særligt fokus på, hvordan den anvendes til at forbedre og strømline udformningen af videnskabelige artikler.

Rasmus Søgaard Hansen, Læge, Ph.d., i hoveduddannelse på Klinisk Biokemisk afd., Odense Universitetshospital.
Deler sin erfaring om, hvordan AI bruges i klinisk praksis og indvier os i hans egen forskning om brugen af beslutningsstøtteværktøjer, som bruges til forskning i både hæmostase, pædiatri, psykiatri, billeddiagnostik og endokrinologi. De anvendte modeller er store sprogmodeller, der i sin essens minder om ChatGPT.

Tid:
Torsdag den 18. april 2024 kl. 17.00 – 19.00
Ankomst fra kl. 16.30 m. kaffe og forfriskninger.
Afslutningsvis bydes der på et let traktement.

Sted:
Frederik VI's Hotel, Rugårdsvej 590, 5210 Odense 

Tilmelding er nødvendig senest den 15. april og sker efter først til mølle-princippet. 

Ønsker du at deltage i foredraget på Frederik VI’s Hotel – Tilmeld dig hér.
(Forbeholdt medlemmerne af Lægeforeningen Syddanmark)

Ønsker du at livestreame foredraget hjemmefra – Tilmeld dig hér.
(For alle landets læger)

Efter tilmelding modtager du en bekræftelse på din deltagelse. Check venligst denne.

Medlemsmødet er arrangeret af Foreningen af Pensionerede Læger og deltagelse er gratis for Lægeforeningens medlemmer. 

Vi glæder os til at byde dig velkommen til dette interessante foredrag!

Med venlig hilsen

Anna Birthe Bach
Repræsentant for Foreningen af Pensionerede Læger
Lægeforeningen Syddanmark