Stråmandsklinikker er en trussel mod ordentlig lægebehandling
Debat: Katrina Feilberg (KF) fra Dansk Erhverv skriver i Århus Stiftstidende (15. marts) om partnerskabsklinikker, som hun mener er en del af løsningen på, at der mangler praktiserende læger. Desværre blander KF partnerskabsklinikker sammen med stråmandsklinikker.
Af Jørgen Skadborg, praktiserende læge i Billund og formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO)
En partnerskabsklinik er en klinik, hvor en praktiserende læge hyrer et firma til at stå for it, personale, bygninger og den slags, mens den praktiserende læge selv arbejder i klinikken med patienterne. Det kan være en fin konstruktion for de ret få læger, som ikke selv har lyst til det administrative.
Stråmandsklinikker er noget andet, og i modsætning til partnerskabsklinikker er de i stor vækst. Her optræder en speciallæge i almen medicin som klinikejer, men lægen arbejder der i realiteten ikke. Det er en koncern, der på alle måder står for ledelse og drift af klinikken.
De ansatte læger er typisk pensionerede praktiserende læger, som tager nogle få ”vagter” engang i mellem, eller en ung læge, der tager et par uger eller tre for at tjene lidt ekstra. Det betyder, at man som patient kan møde en ny læge stort set, hver gang man kommer i klinikken.
Dermed mister man det, der giver kvalitet i behandlingen, nemlig kontinuitet, og at læge og patient kender hinanden. Vi får en udvikling, hvor kapitalstærke koncerner opkøber danske lægepraksis, og vi bevæger os væk fra familielægestrukturen, som vi har kendt i generationer. Det er en udvikling, der er grund til at bekæmpe, hvad et voksende antal politikere fra både rød og blå lejr heldigvis har fået øjnene op for.
Indlægget blev bragt den 19. marts i Århus Stiftstidende