Sundhedsvæsenet har brug for ambitiøs reform med kloge balancer

Af Susanne Wammen - formand for Overlægeforeningen

Patienter og sundhedsvæsen har brug for, at politikerne laver en ambitiøs sundhedsreform. Og for at vi som læger tager medansvar og ledelsesrollen på os i forhold til alle patienter på tværs af geografi, sektorer og specialer. 

Derfor er jeg glad for, at vi er gået sammen om et fælles høringssvar fra Lægeforeningen, Yngre Læger, FAPS, PLO og Overlægeforeningen/FAS. 

Her står vi læger sammen om at sikre kvalitet, kompetencer og kapacitet til at kunne behandle alle patienter – hvad enten man har brug for hjælp i primærsektoren eller for det højt specialiserede på sygehusene. 

Det vigtigste budskab: Balancerne er vigtige 

Skal jeg fremhæve et budskab, som politikerne skal tage med fra vores høringssvar, så er det at gennemføre ændringer i det rette tempo. 

Jeg er enig i at flere opgaver skal løses hos praktiserende læger og praktiserende speciallæger. Men det helt afgørende bliver, at faglighed, kvalitet og kapacitet er på plads, før man flytter opgaver fra sygehusene. Og dette kan vi ikke forvente, før der er uddannet flere almenmedicinere eller før flere speciallæger nedsætter sig i speciallægepraksis

Ellers risikerer vi at ende i en situation, hvor patienter ikke kan få den behandling, de i dag får på sygehusene, fordi kollegerne i primærsektor ikke har tiden og kompetencerne til at behandle dem, lige så godt som det sker i dag. 

Det værste politikerne kan gøre, er at lukke ned for patienter et sted, uden at patienterne har et andet sted at gå hen. 

Den største bekymring: Rigide lofter vil sætte patienter i klemme 

Et punkt, som virkelig bekymrer mig, er forslaget om rigide lofter for, hvor mange læger og hvor meget aktivitet, der må være på nogle afdelinger på sygehusene. 

Kommissionens håb er, at det vil øge antallet af læger og behandlinger andre steder. Men der er altså ingen automatik, som sikrer, at lægerne og aktiviteten flytter derhen, hvor man ønsker sig. Og så er det eneste man har opnået, at endnu flere patienter kommer i klemme. Derfor bliver jeg stærkt bekymret, når man vil styre ud fra rigide måltal i et excel-ark. 

Et aktivitetsloft vil medføre, at en højt specialiseret afdeling må afvise at udrede og behandle patienter, når afdelingen har nået loftet. Men disse patienter kan ikke få behandlingen i det primære sundhedsvæsen, loftet risikerer at føre til længere ventetid og for sen behandling af kritisk sygdom. Det er for mig at se helt urimeligt at lade patienterne i stikken på den måde. 

I stedet for rigide lofter må vi styre ud fra de patienter, som har størst behov. Samtidig skal vi sammen sikre kapacitet, der hvor den mangler. Begge opgaver bidrager vi læger gerne til at løse. 

Det største håb: En reform der vil mere end struktur 

Mit største håb er, at politikerne laver en ambitiøs reform, som også rækker ud over Sundhedsstrukturkommissionens rammer, således at der tilføres ekstra midler.  

Vi har brug for at styrke sammenhæng. Vi har brug for at bygge kapacitet og kompetencer op i det nære uden at forringe den høje kvalitet, som i dag findes på det højt specialiserede område. Vi har brug for at styrke psykiatrien og for bedre digitale løsninger, sådan som Sundhedsstrukturkommissionen påpeger. 

Alt det kan vi ikke gøre inden for de midler, der i dag er til rådighed. Og derfor er det ikke muligt at ændre strukturen til det bedre, uden at det koster.

Så vi har brug for, at politikerne tilfører ekstra midler. Men det handler ikke kun om penge. Der er også brug for, at politikerne har modet til at lave de nødvendige prioriteringer og viljen til at styrke forebyggelse. 

Har politikerne modet og viljen, så tror jeg, at vi kan få en god reform, der sikrer patienterne behandling af høj kvalitet også i fremtiden. Det bidrager vi overlæger gerne til.