Vejen til bedre lægedækning går gennem udvikling af hele Danmark

Af Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, og Jørgen Skadborg, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

Der er heldigvis grund til optimisme, når det gælder fremtidens lægedækning i Danmark.

En ny analyse fra PLO viser, at der aldrig før er blevet uddannet så mange speciallæger i almen medicin som nu. Det er en helt afgørende forudsætning for, at vi kan løse manglen på praktiserende læger i de kommende år.

Udviklingen er ikke kommet af sig selv, men afspejler, at der er truffet en række vigtige politiske beslutninger for at styrke lægedækningen. Og med sundhedsreformen er ambitionen, at der skal være mindst 1.500 flere praktiserende læger end i dag, og borgerne skal have bedre adgang til lægehjælp tæt på, hvor de bor.

Men udfordringen handler ikke kun om, hvor mange speciallæger i almen medicin vi uddanner. Den handler også om, hvor i landet de vælger at slå sig ned.

For selv om der kommer flere almenmedicinere, etablerer de ikke nødvendigvis praksis i landdistrikterne, hvor der ellers er flest ældre, kronikere og multisyge og dermed størst behov for lægehjælp. Der er faktisk op mod 600.000 danskere, som bor i lægedækningstruede områder. Langt de fleste af dem bor i yderkommuner og i landdistrikterne.

Med sundhedsreformen er det aftalt, at det skal gøres mere attraktivt at slå sig ned som læge dér, hvor lægemanglen er størst. Og der er lavet en model for, hvor der først skal etableres nye klinikker, så man tilgodeser de lægedækningstruede områder.

Det er godt. Men når en læge vælger fremtidig arbejdsplads, handler det også om arbejdsmuligheder til en partner, gode skoler og daginstitutioner, fritidsliv, indkøbsmuligheder i hverdagen, kulturtilbud og stærke fællesskaber.

Samtidig er det vigtigt, at man lytter til de unge lægers ønsker. Vi ved, at mange af fremtidens praktiserende læger gerne vil prioritere at have færre patienter, så de kan se for sig, at de faktisk vil kunne magte opgaven, hvis de skal slå sig ned i et område, hvor der bor mange borgere med stort behov for lægehjælp.

Det handler kort sagt om muligheden for at skabe et godt liv for lægen selv og lægens familie. Og det er ikke kun noget, vi ser blandt læger.

Kampen for flere praktiserende læger er ikke et isoleret sundhedspolitisk problem. Den er en del af en større opgave: Hvordan sikrer vi, at mennesker fortsat har lyst til at bosætte sig, arbejde og skabe en fremtid i hele Danmark, også dér hvor der er længst mellem husene?

Til dette hører som så meget andet, at man som tilflytter kan få en fast praktiserende læge i sit lokalområde.

Derfor rækker løsningerne ofte ud over selve sundhedsvæsenet. Og nogle af de mest lovende erfaringer med at tiltrække læger udspringer da også fra lokale initiativer.

I Thy har lokale læger, uddannelsesmiljøer og andre engagerede kræfter gennem flere år arbejdet målrettet for at gøre området attraktivt for yngre læger. På Bornholm arbejder programmet Lægevejen Bornholm med både rekruttering, fastholdelse og udvikling af attraktive rammer for lægelivet på øen. I Sønderjylland har region, kommuner og almen praksis etableret et tæt samarbejde om rekruttering, hvor fleksibilitet og håndholdte løsninger skal gøre det lettere for læger og deres familier at vælge området til. Og i den vestlige del af Region Midtjylland arbejder praktiserende læger, kommuner og Aarhus Universitet på at knytte unge læger tættere til lokalområderne – blandt andet gennem målrettede uddannelses- og netværksforløb i Skive og ved at give flere studerende erfaringer fra almen praksis allerede under uddannelsen.

Fælles for indsatserne er, at de bygger på en erkendelse af, at lægedækning også handler om bosætning, familieliv, arbejdsmuligheder og stærke lokalsamfund.

Heldigvis ser vi mange steder, at lokale fællesskaber, kommuner, virksomheder og civilsamfund går sammen om at skabe attraktive rammer for tilflyttere.

Vi skal fortsat uddanne flere speciallæger i almen medicin og holde fast i de nationale investeringer og reformer, der styrker lægedækningen. Men vi skal samtidig understøtte de lokale kræfter, der gør deres område attraktivt at bo og arbejde i for derved at tiltrække nye borgere, nye arbejdspladser – og nye læger.

Hvis vi vil sikre praktiserende læger i hele landet, skal vi sikre, at hele landet fortsat er et attraktivt sted at leve, arbejde og stifte familie.

Det ene kan ikke lykkes uden det andet.

Indlægget er bragt i Avisen Danmark, 29. september 2026