Wendy Sophie Schou genvalgt som forperson for Yngre Læger
På Yngre Lægers repræsentantskabsmøde den 20. november 2024 er Wendy Sophie Schou blevet genvalgt som forperson for Yngre Læger.
Wendy Sophie Schou blev valgt som forperson på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde for et halvt år siden. Hun blev uddannet læge i 2015 og er ved siden af posten som forperson uddannelseslæge i geriatri på Holbæk sygehus.
Nyt medlemmer af Yngre Lægers bestyrelse
I henhold til vedtægterne er hele Yngre Lægers bestyrelse på valg hvert andet år, hvilket er i år.
Bestyrelsen er glade for at kunne byde velkommen til et nyt bestyrelsesmedlem:
Lui Näslund Koch (HU-læge i almen medicin)
Yngre Lægers bestyrelse består herefter af:
• Wendy Sophie Schou, forperson, genvalgt
• Tue Kruse Rasmussen, genvalgt til posten som forperson for OK-udvalget
• Søren Niemi Helsø, genvalgt til posten i Lægeforeningens bestyrelse
• Sanne Marie Thysen, genvalgt til posten i Lægeforeningens bestyrelse
• Sara Mathilde Radl Hensel, genvalgt
• Kristine Søgaard Dahl, genvalgt
• Kasper Staghøj Sinding, genvalgt
• David Füchtbauer, genvalgt
• Lui Näslund Koch, nyvalgt
Yngre Lægers bestyrelse er valgt for en periode på to år og vil på det førstkommende møde konstituere sig og herunder vælge en næstforperson.