Læge med covid-senfølger får 50.000 kr. i godtgørelse
Fie Pedersen fik afslag på en introstilling, da hun kun kunne arbejde deltid på grund af senfølger. Ligebehandlingsnævnet giver Yngre Læger medhold i, at afslaget var i strid med forskelsbehandlingsloven.
Anden bølge af coronapandemien er i fuld gang, da Fie Pedersen i november 2020 starter i klinisk basisuddannelse (KBU) på en infektionsmedicinsk afdeling. Her ser hun stort set kun covid-patienter, og efter tre uger bliver hun selv smittet.
Siden da har hun døjet med kognitive senfølger, som af læger er vurderet som kroniske. Hun har blandt andet problemer med hovedpine og koncentration og bliver meget nemt udtrættet.
”Jeg plejer at sige, at min internetbåndbredde er gået ned. Jeg kan godt sparke mig op i gear, men så rammer jeg muren.”
Eneste kandidat til samtale
Trods sine senfølger færdiggør Fie Pedersen sin KBU. Det tager 2,5 år, fordi hun er på nedsat tid – omkring 20 timer om ugen. I februar 2023 søger hun en introstilling på en patologisk afdeling og kommer til samtale.
“Jeg har ikke nævnt mit behov for deltid i ansøgningen, men siger tidligt i samtalen, at jeg ikke kan arbejde fuldtid. Til gengæld er jeg meget fleksibel i forhold til, hvordan timerne kan fordeles, og meldingen er, at det ikke umiddelbart er et problem.”
Fie Pedersen er optimistisk, da hun går derfra. Hun er blevet vist rundt på afdelingen og er den eneste kandidat, der er indkaldt til samtalen.
Men efterfølgende får hun en mail med et afslag: ”Vi må desværre meddele dig, at det ikke bliver i denne omgang, at vi kan tilbyde dig ansættelse. Vi har i øjeblikket ikke de fornødne ressourcer til at kunne ansætte dig i din nuværende situation,” står der i mailen.
Yngre Læger går ind i sagen
Fie Pedersen prøver at få cheflægen i tale, men uden held. Hun ringer derfor til Yngre Læger, hvor en advokat bliver koblet på sagen. Det lykkes ikke at lande en løsning med den patologiske afdeling, der efterfølgende slår stillingen op igen – ikke bare en, men to gange.
”Det er enormt frustrerende. Jeg synes, jeg har noget at give til den arbejdsplads, og de har i lang tid stillingen ubesat, så jeg står tilbage med følelsen: Hvordan skal jeg nogensinde få en fod inden for, hvis en arbejdsplads må agere sådan.”
50.000 kr. i godtgørelse
Yngre Læger mener, at Fie Pedersens senfølger falder ind under forskelsbehandlingslovens handicapbegreb og vælger derfor at køre en sag ved Ligebehandlingsnævnet.
Efter flere års sagsbehandlingstid i Ligebehandlingsnævnet er den nu faldet ud til Fie Pedersens fordel, og hun har fået en godtgørelse på 50.000 kroner.
”Det er et fint plaster på såret, men det vigtigste for mig er anerkendelsen i, at det var uretfærdigt. Jeg havde ikke en chance, og jeg vil gerne sætte fokus på, at vi er mange, der står ude på sidelinjen og gerne vil yde det, vi kan.”
Ligebehandlingsnævnet lægger i afgørelsen vægt på, at afdelingen ikke har afprøvet, om det kunne lade sig gøre at oprette en uddannelsesstilling til Fie Pedersen. Dermed kan arbejdsgiveren ikke dokumentere, at det ville være en uforholdsvis stor byrde for afdelingen at have hende ansat.
Har selv skabt et fleksjob
I dag er Fie Pedersen ansat i et fleksjob som forskningsassistent på Molekylær Medicinsk Afdeling på AUH – et job på syv timer om ugen, som hun selv har skabt efter at have været i virksomhedspraktik på afdelingen.
”Jeg er meget glad for det. Opgaverne passer godt til min funktionsnedsættelse. Ingen stramme deadlines eller patienter, der sidder og venter,” siger Fie Pedersen, der efter at have været på barsel vender tilbage til jobbet 1. januar 2026.
Stillingen er tidsbegrænset og udløber 15. februar 2026, så hun håber på at blive forlænget.
”Jeg kommer ikke til at blive speciallæge, så jeg må skabe min egen vej på et arbejdsmarked, der ikke er gearet til sygdomsramte læger.”
Thomas Morild, advokat i Yngre Læger, har hjulpet Fie Pedersen med sagen om forskelsbehandling og har indbragt den for Ligebehandlingsnævnet. Han har følgende råd, hvis du kommer til at stå i en lignende situation:
Sig det til arbejdsgiveren. For at være beskyttet af forskelsbehandlingsloven er det en væsentlig forudsætning, at arbejdsgiveren kender eller burde kende til sygdom, handicap, graviditet eller fertilitetsbehandling. Ellers kan der ikke forventes hensyn.
Få det på skrift. Følg mundtlige samtaler op med en kort mail, så det kan dokumenteres, hvad der er sagt – og hvornår.
Tal om løsninger. Peg gerne på mulige tilpasninger som deltid, fleksibel arbejdstilrettelæggelse eller ændrede opgaver. Arbejdsgiveren har pligt til at tage stilling til det. Inddrag også din egen læge.
Søg rådgivning. Er du i tvivl eller oplever modstand, så kontakt Yngre Læger.
Hvordan beskytter den?
Loven skal sikre, at medarbejdere og ansøgere ikke behandles dårligere på grund af et handicap. Loven gælder blandt andet ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse og forfremmelse.
Hvornår er et afslag ulovligt?
Det er ulovligt at fravælge en ansøger alene på grund af et handicap, hvis arbejdsgiveren ikke først har undersøgt, om jobbet kan tilpasses. Det kan for eksempel være ved deltid, ændrede arbejdsopgaver eller andre rimelige justeringer.
Hvad forstås ved et handicap?
Et handicap kan være både fysisk og psykisk. Det afgørende er, at der er tale om en lægeligt begrundet funktionsnedsættelse, som er varig og har betydning for arbejdsevnen. Det spiller ikke nogen rolle, om tilstanden kan behandles.
Hvad er arbejdsgivers ansvar?
Arbejdsgiveren skal tage stilling til, om rimelige tilpasninger kan gøre det muligt at varetage jobbet. Hvis det ikke er afprøvet eller dokumenteret, at tilpasningerne vil være en uforholdsmæssig stor byrde, kan et afslag være i strid med loven.