Uddannelseskonference 2027
Yngre Lægers og Overlægeforeningens fælles uddannelseskonference finder sted tirsdag den 2. februar 2027 i Middelfart.
Tema: De 7 lægeroller - fundamentet for fremtidens speciallæge
Hvad betyder de 7 reviderede lægeroller for fremtidens lægelige videreuddannelse?
Du får:
- Overblik over de vigtigste ændringer
- Konkrete perspektiver på uddannelse, kompetencevurdering og vejledning i klinisk praksis
- Indblik i den nye KBU-målbeskrivelse
Mød oplægsholderne:
Gitte Valsted Eriksen, Hanne Bramaholm Hager og Kristine Sarauw Lundsgaard, der deler deres viden og inviterer til spørgsmål og dialog.
Tilmelding
Tilmelding til konferencen åbner snart. Mere info følger.
Formålet med Uddannelseskonferencen er at:
- forbedre læringskulturen på hospitalsafdelinger i hele landet
- sætte fokus på ledelsesaspektet og styrke samarbejdet mellem ledende overlæge (nu cheflæge), uddannelsesansvarlig overlæge og UKYL (uddannelseskoordinerende yngre læge)
- præsentere ny viden til styrkelse af videreuddannelsen – herunder værktøjer og metoder til umiddelbar anvendelse
- præsentere konkrete succeshistorier, der kan forbedre læringen på afdelingerne og styrke rekrutteringen af nye læger
Historik
Tidligere temaer for konferencen
Læring har stået som det centrale omdrejningspunkt for konferencen, siden den blev afholdt første gang. Siden 2017 har Overlægeforeningen og Yngre Læger sammen arrangeret konferencen.
- 2026: AI i lægens hverdag - ven eller fjende?
- 2025: Den nye lægegeneration
- 2024: Morgenkonferencer og læring?
- 2023: Feedback og vejledning
- 2022: Fastholdelse af videreuddannelsesperspektivet under forandringer
- 2021: Vejledning som fremme af god læring
- 2020: Aflyst grundet MUK
- 2019: Forandringsledelse og læringskultur
- 2018: Bæredygtige læringsmiljøer
- 2017: Skab god læringskultur
- 2016: Ingen konference
- 2015: Karrierevejledning (arr.: Yngre Læger og Lægeforeningen)
- 2014: Vejledning og læring (arr.: Yngre Læger)
- 2013 Ansættelsessamtalen (arr.: Yngre Læger)