48 timers reglen - Hvad betyder ændringer i lov om arbejdstid for dig?
Fra 1. januar forventes nye regler om arbejdstid at træde kraft. De betyder, at alle lønmodtagere i Danmark højst må arbejde 48 timer om ugen i gennemsnit hos samme arbejdsgiver. Overlægeforeningen har indgået en aftale med Danske Regioner, som gør det muligt for overlæger frivilligt og individuelt at afvige fra reglen. Og så er foreningen uenig med Danske Regioner om, hvorvidt lægelige chefer er omfattet.
”De nye regler ændrer ikke på, at arbejdstiden for en overlæge skal planlægges, så den ikke væsentligt overstiger 37 timer om ugen. Det fastslår overenskomsten, og den gælder stadig. De nye lovbestemmelser er et ekstra værn, som beskytter alle lønmodtagere mod at arbejde 48 timer eller mere eller i lange perioder. Det bliver nu ulovligt for langt de fleste, og det er en beskyttelse af arbejdsmiljøet, som vi hilser velkommen i Overlægeforeningen”.
Sådan siger Overlægeforeningens formand Susanne Wammen om den ændring i loven om arbejdstid, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2024. Ændringerne skyldes et EU direktiv om 48 timers maksimal arbejdsuge, der nu implementeres i dansk lov.
De nye regler betyder, at lønmodtagere maksimalt må arbejde i 48 timer i snit om ugen over en fire måneders periode. Dog gør loven det muligt for overenskomstens parter at aftale, at den enkelte lønmodtager selv kan vælge at afvige fra 48 timers reglen, hvis man er dækket af bestemmelser om rådighedsvagter og udfører samfundskritiske funktioner. Det gælder bl.a. overlæger.
”Overlægeforeningen anerkender, at mange medlemmer ønsker at arbejde mere end 48 timer om ugen i perioder, hvor man for eksempel påtager sig frivilligt ekstraarbejde eller har et bijob ved siden af sin hovedbeskæftigelse. Samtidig vil det vil give store udfordringer for hele sundhedsvæsenet, hvis ingen overlæger nogensinde kan arbejde mere end 48 timer i gennemsnit om ugen. Derfor har vi forhandlet med Danske Regioner om en såkaldt opt-out aftale, som giver den enkelte overlæge mulighed for at fravige de 48 timer”, siger Susanne Wammen og fortsætter:
”Det har været afgørende, at det er frivilligt, og at samtykket kan tilbagekaldes med tre måneders varsel. Og så er det vigtigt at understrege, at muligheden for opt-out ikke er udtryk for, at overlæger skal arbejde 48 timer eller mere. Tværtimod fastholder Overlægeforeningen selvfølgelig, at overenskomsten skal overholdes, og at udgangspunktet derfor er noget, der ligner en 37 timers arbejdsuge, også for overlæger”.
På den baggrund er Susanne Wammen glad for, at det lykkes Overlægeforeningen at indgå en aftale om opt-out med Danske Regioner. Der er dog et par punkter, hvor de to parter tolker hidtidig retspraksis fra EU-domstolen forskelligt – og det ærgrer formanden, at det ikke lykkes at afklare dem:
”I Overlægeforeningen mener vi, at lægelige chefer også bør være omfattet af selve loven om de 48 timer. Det er Danske Regioner uenige i, og da de er arbejdsgivere, har de ”fortolkningsfortrinnet”. Det betyder, at de konkret afgør, om en cheflæge eller ledende overlæge er undtaget fra beskyttelsen. Hvis medlemmet ønsker det, kan Overlægeforeningen gå i dialog med regionen og i sidste ende føre en sag, som kan afklare retstilstanden, men jeg synes, det er en ærgerlig og langsommelig vej at gå”, siger Susanne Wammen og fortsætter:
”Vi er heller ikke enige om, hvordan vagter med kort tilkald skal tælle. Overlægeforeningen vurderer, at vagter med en tilkaldefrist på 30 minutter ikke er fritid og derfor bør tælle med i de 48 timer. Danske Regioner mener ikke, at sådanne vagter skal tælle med i de 48 timer. Da EU’s praksis på området er tvetydig, vil det også kræve prøvelse af en konkret sag at få præciseret, hvordan denne typer vagter skal tælle i forhold til den maksimale arbejdstid”.
Med de to uenighedspunkter er arbejdet med 48 timers direktivet ikke helt slut endnu. I det hele taget kommer Overlægeforeningen til at følge implementeringen tæt, siger Susanne Wammen:
”Vi vil holde et skarpt fokus på, at ingen overlæger bliver presset til at aftale opt-out, samt at hviletid og fridøgn respekteres, og at overenskomstens arbejdstidsregler efterleves. Det vil vi konkret gøre ved at opfordre tillidsrepræsentanter til at holde øje med, når der indgås opt-out aftaler og informere sekretariatet om omfanget. Vi vil undersøge medlemmernes oplevelser med opt-out og arbejdstid i vores arbejdsvilkårsundersøgelser og informere om reglerne. Og vi vil gå i dialog med Danske Regioner, hvis vi oplever uhensigtsmæssige fortolkninger af loven og om nødvendigt støtte medlemmer i at føre en sag ved domstolene”.