Tidsregistrering, 48 timer og opt-out

Loven indebærer, at alle medarbejdere – med få undtagelser – skal registrere deres arbejdstid. 

Samtidig må den enkelte maksimalt arbejder 48 timer i gennemsnit om ugen over en 4-måneders periode. Hvis den gennemsnitlige grænse på 48 timer overskrides, kan medarbejderen kræve en godtgørelse fra arbejdsgiveren på 25.000 kr.

Arbejdsgiver skal stille et system for registrering af arbejdstid til rådighed og vejlede om, hvordan der skal registreres, og hvem der evt. er undtaget fra at registrere arbejdstid. 

48 timers reglen ændrer ikke ved, at arbejdet for en overlæge stadig skal tilrettelægges, så den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke væsentligt overstiger 37 timer om ugen. Det fastslår overenskomsten, og den gælder stadig.

Overlægeforeningen og Danske Regioner er enige om at alle overenskomstansatte overlæger i udgangspunktet er omfattet af loven og skal registrere arbejdstid. 

Overlægeforeningen mener også, at dette gælder ledende overlæger og cheflæger, og at det kun er i konkrete og individuelle tilfælde at en lægelig chef kan undtages fra loven. Danske Regioner er ikke enig i dette.

Hvad siger loven?

Loven giver mulighed for at undtage lønmodtagere for at registrere arbejdstid, hvis lønmodtageren har ledelsesfunktioner og selv kan råde over arbejdstiden som ”selvtilrettelægger”. I givet fald skal der indgås skriftlig aftale mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren om undtagelse fra at registrere arbejdstiden.

Samtidig har EU kommissionen gjort det klart, at undtagelsen ”ikke kan gælde en hel kategori af arbejdstagere” og ikke gælder arbejdstagere ”hvis arbejdstid kun delvist ikke måles eller fastsættes på forhånd eller kun delvist kan fastsættes af arbejdstageren selv”.

Hvorfor er Overlægeforeningen og regionerne uenige?

 Overlægeforeningen mener, at dette netop er tilfældet for mange lægelige chefer, og at udgangspunktet derfor er, at alle registrerer arbejdstid, mens der i konkrete og individuelle tilfælde kan indgås skriftlig aftale om ikke at tidsregistrere, hvis den enkelte selv råder over sin arbejdstid. 

Danske Regioner er ikke enig heri, og da Danske Regioner som arbejdsgiver har ”fortolkningsfortrinnet”, vil deres holdning være gældende indtil en sag eventuelt afgøres ved en domstol og skaber en anden retspraksis. Overlægeforeningen er indstillet på at føre en sag for at medvirke til at afklaring af dette spørgsmål. 

Hvad kan du gøre?

Hvis din region ”definerer dig som selvtilrettelægger” og du er uenig heri, anbefaler vi i første omgang at gå i dialog med regionen. Ændrer det ikke noget, kan du kontakte sekretariatet i Overlægeforeningen, som kan samle erfaringer fra flere lægelige chefer og gå i dialog med regionen på baggrund af dette. I sidste ende kan vi drøfte, om du vil have din sag afgjort ved en retsinstans. Det vil altid være din egen beslutning. 
 

48 timers reglen betyder, at lønmodtagere i Danmark ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen over en fire måneders periode, og alle timer på arbejdspladsen tæller med. For overlæger gælder det også, hvis man for eksempel tager frivilligt ekstraarbejde, får pålagt merarbejde, har bijob hos samme arbejdsgiver m.v. Fremover må den samlede arbejdstid ikke overstige 48 timer om ugen i gennemsnit.

Overlægeforeningen anerkender, at mange medlemmer ønsker at arbejde mere i perioder, og at det vil give kæmpe udfordringer for hele sundhedsvæsenet, hvis ingen overlæger nogensinde kan arbejde mere end 48 timer i gennemsnit om ugen. 

Derfor har foreningen med Danske Regioner indgået en opt-out aftale, som giver den enkelte overlæge mulighed for at fravige de 48 timer som maksimal ugentlig arbejdstid i gennemsnit. Det har været vigtigt for os, at dette er frivilligt for dem, der ønsker at arbejde mere i en periode – og at samtykket kan tilbagekaldes med tre måneders varsel.

Hvis du vælger at indgå en opt-out aftale, er det vigtigt at få aftalen skriftlig på plads, før den træder i kraft. 

Arbejdsgiver skal stille registre over, hvem der har en aftale om opt-out til rådighed for Overlægeforeningens tillidsrepræsentanter. 

Muligheden for opt-out er ikke udtryk for, at Overlægeforeningen mener, at 48 timer ikke er rigeligt at arbejde om ugen. Tværtimod, vil vi fortsat arbejde for, at overlægernes arbejdsvilkår ”normaliseres”.

Derfor vil vi holde et skarpt fokus på arbejdstid og opt-out. Her har vi brug for at hele foreningen arbejder sammen – bestyrelsen, repræsentantskabet, TR og cheflæger. Vi skal hjælpe hinanden med at holde øje med om nogle overlæger bliver presset til at aftale opt-out. Og vi skal holde øje med at hviletid og fridøgn respekteres og at overenskomsten arbejdstidsregler efterleves.

Det har været afgørende for Overlægeforeningen, at det er frivilligt for overlæger, om man vil indgå en aftale om opt-out, og at aftalen kan opsiges med tre måneders varsel.

Loven fastslår også, at det ikke må være en ulempe for den enkelte at sige nej til en opt-out aftale. Se mere om hvordan Overlægeforeningen vil forfølge dette senere.

Alle timer, hvor overlægen er pligtig til at opholde sig på hospitalet, indgår i opgørelsen af de 48 timer.

De 48 timer er et arbejdsmiljøværn. Det ændrer derfor ikke umiddelbart på overlægers lønforhold. Det betyder for eksempel, at ubelastet rådighed på tjenestestedet ikke længere kan betragtes som hviletid. Hvordan den ubelastede rådighed i vagtperioden honoreres, skal stadig aftales ved overenskomstforhandlingerne.

Der er enighed om at de timer, som overlægen faktisk arbejder under en vagt uden for tjenestestedet, indgår i opgørelsen af de 48 timer. Arbejdstiden regnes fra tilkaldelsen (det vil sige fra du modtager opkaldet om, at der skal gives møde) og til afslutning af arbejdet.

Men der er uenighed om, hvorvidt de øvrige timer i vagtens udstrækning skal indgå som arbejdstid i ”max 48 timer regnskabet” eller betragtes som hviletid (fritid). Danske Regioner mener, at timerne skal betragtes som hviletid, hvorimod Overlægeforeningen/ FAS har den holdning, at timerne skal indgå i de maksimale 48 timer. 

Da arbejdsgiver har fortolkningsfortrinnet, gælder Danske Regioners holdning, indtil en sag er afgjort ved domstolen og fastlægger noget andet. Overlægeforeningen er indstillet på at føre en sag for at medvirke til afklaring af dette spørgsmål. 

De nye ændringer indgår i arbejdstidsloven. Det betyder, at uenigheder (fortolkningstvister) skal afgøres ved domstolen, og at loven er vedtaget i Folketinget.

Det er i modsætning til for eksempel vores overenskomst, som er forhandlet mellem Overlægeforeningen og Danske Regioner, og hvor uenigheder afgøres i det fagretlige system.