Vejledning om overlægers tjeneste og vagter
I vejledningen kan du finde reglerne for overlægers tjeneste og vagter, herunder vagter, hviletid, erstatningsfrihed m.v
Tjeneste - herunder honorering og hyppighed
Vagt på tjenestested - herunder honorering og hyppighed
Vagt udenfor tjenestested - herunder honorering og hyppighed
Beredskabsvagt - herunder honorering og hyppighed
Hviletid mellem 2 døgns hovedarbejder
Erstatningsfrihed, fridage og fridøgnsperioder
Vagthyppighedsregler ved kombination af vagtformer/tjeneste
Erstatning for mistet vagtindtægt/tillæg for tjeneste
Vederlagsfri transport ved tilkald i tidsrummet 24:00-06:00
Seniorvilkår – aldersbestemt mulighed for at udtræde af nogle vagtformer
Helt eller delvist vagtfri stillinger
Indledning
Denne vejledning gennemgår i sin helhed overenskomstens vilkår for tjeneste, og de tre vagtformer – vagt på og uden for tjenestestedet samt beredskabsvagt.
I vejledningen henvises der til overenskomst og aftaler mellem FAS og RLTN (Regionernes Lønnings og Takstnævn) fra 2021. På laeger.dk kan man under FAS hente Overenskomst for overlæger og Aftale vedrørende Lægelige chefer.
Hvis du har spørgsmål om tjeneste- og vagtbestemmelserne, kan du kontakte sekretariatet via fas@dadl.dk eller telefon 3544-8408.
Vejledningens indhold:
1. Vilkår for tjeneste
2. Vilkår for vagt på tjenestestedet
3. Vilkår for vagt uden for tjenestestedet
4. Vilkår for beredskabsvagt
5. Generelle vilkår for tjeneste- og vagtplanlægning
TJENESTE
Pålagt tjeneste betyder, at alle timer under tjenesten er arbejdstimer, og de tæller med i overlægens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
En tjeneste skal som minimum udgøre 6 timers samlet tjeneste og kan maksimalt udgøre 13 timer.
Overlæger kan pålægges tjeneste i tidsrummet 07:00 – 21:00 på hverdage, samt lørdage i tidsrummet 08:00 – 16:00.
Tjeneste, der ikke omfatter elektive operationer samt ambulatorievirksomhed – det vil sige arbejde af mere akut præget karakter, kan endvidere pålægges hverdage i tidsrummet 21:00 – 23:00, lørdage i tidsrummet kl. 16:00 – 21:00 og søndage/søgnehelligdage i tidsrummet 08:00 – 21:00.
Honorering
På hverdage ydes fra kl. 18:00-21:00 et tillæg pr. time 188,17 kr. (niveau 31-03-2018), og fra kl. 21:00 – 23:00 et tillæg pr. time på 268,82 kr. (niveau 31-03-2018). Se de aktuelle tal for honorering på hverdage
På lørdage, søndage og søgnehelligdage ydes fra kl. 08:00 – 18:00 et tillæg pr. time på 188,17 kr. (niveau 31-03-2018) og fra kl. 18:00 – 21:00 et tillæg pr. time på 376,35 kr. (niveau 31-03-2018). Se de aktuelle tal for honorering lørdage, søndage og søgnehelligdage
Timetillæggene er pensionsgivende og pensionsbidrag udgør 10 pct.
Hyppighed
Tjeneste efter kl. 18:00 (alle dage) kan normalt ikke pålægges oftere end hvert 5. døgn i et gennemsnit for en vagtperiode. Tjeneste på lørdage, søndage og søgnehelligdage kan normalt ikke pålægges oftere end fire gange pr. måned. Vagt og/eller tjeneste kan samlet set normalt højst pålægges hver anden weekend i gennemsnit over et år.
Har en overlæge inden for en periode af to på hinanden følgende måneder undtagelsesvis mere end 12 tjenester i tidsrummet 18:00 – 23:00 betales for den 13. og følgende tjeneste en særlig godtgørelse, der udgør 100 pct. af tillægget.
VAGTER
Der er ikke en præcis definition af vagtarbejde, men der har traditionelt været tale om arbejde, som har akut karakter. De mere præcise definitioner vil variere fra speciale til speciale, og det må forudsættes, at omfanget fastlægges i dialog med afdelingens overlæger. Det er imidlertid klart, at vagten ikke dækker arbejde som ambulatorievirksomhed og planlagte operationer. Disse funktioner kan ikke kræves udført i regi af en vagt.
Overlæger, afdelingslæger og 1. reservelæger/reservelæger kan indgå i samme vagtlag uanset sygehustype. Opmærksomheden skal dog henledes på, at selvom de forskellige lægetyper kan indgå i samme vagtlag, betyder det ikke, at der gælder ens regler for om arbejdsindhold, opgørelse af det effektive arbejde i vagten, honorering m.v.
Generelt for alle vagtformer gælder, at overlægen ydes et honorar pr. vagt for at være til rådighed under vagtperioden. De effektive/belastede timer inden for vagtperioden opgøres og medregnes i overlægens arbejdstid.
Overlæger kan indgå i alle vagtformer på andre tjenestesteder end hovedtjenestestedet. Såfremt det er et tjenestested, hvor overlægen ikke forretter dagtjeneste, aftales det lokalt, hvordan fremmødepligten varetages.
I drøftelserne kan bl.a. indgå:
• Hvilke instrukser, procedurer og vejledninger, der er på de implicerede tjenestesteder, herunder muligheden for at overføre patienten.
• Behov for introduktion til og/eller yderligere information om de implicerede tjenestesteder.
• Sikring af adgang til relevant patientinformation, prøvesvar m.v.
• Vurdering af behov for evt. supplerende vagtordning.
• Evt. forøget fremmødefrist ved tilkald
Vilkårene for vagter, der omfatter andre tjenestesteder end sygehuse, hvor overlægen har dagtjeneste, skal således aftales jf. ovenstående. Det skal dermed sikres, at det lægelige ansvar kan løftes på betryggende vis inden for aftalte vilkår, og at tilrettelæggelse af vagten er ”sanktioneret” af de vagthavende læger.
Foreningen centralt vil bistå de lokale forhandlinger om regionale vagter, samt evt. andre tværgående eller supplerende vagtordninger, med henblik på at sikre en vis ensartethed og standard. Medlemmerne opfordres derfor til at rette henvendelse til sekretariatet, hvis de inddrages i drøftelser/planlægning af vagter dækkende flere sygehusenheder eller hele regioner.
Såfremt vagten tilrettelægges som telehjemme arbejde skal dette fortsat særskilt aftales, idet en medarbejder ikke er forpligtet til denne arbejdstilrettelæggelse, jf. Rammeaftale om tele-hjemmearbejde.
Det er foreningens opfattelse, at såfremt en vagt tilrettelægges som telehjemmearbejde, honoreres vagten i forhold til tilkaldefristen – det vil sige, hvor hurtigt vagthavende skal agere efter tilkald – uanset at vagten forrettes fra/i hjemmet. Der er fx indgået aftaler for flere radiologiske afdelinger, hvor en vagt uden for tjenestestedet altid varetages hjemmefra ved PC’en.
1. Vagt på tjenestestedet
Vagt på tjenestestedet – også kaldet tilstedeværelsesvagt – indebærer, at overlægen opholder sig på sygehuset og er til rådighed for effektivt arbejde. Under vagten stilles et vagtværelse af tidssvarende standard til rådighed.
Vagt på tjenestestedet, der ikke ligger i forlængelse af en tjeneste, planlægges med en varighed på minimum 13 timer.
For vagt på tjenestestedet, der ligger i forlængelse af en tjeneste, skal den samlede varighed af tjenesten og vagt udgøre mindst 13 timer.
Honorering
Vagt på tjenestestedet betales på hverdage i tidsrummet kl. 18:00 – 21:00 med et tillæg på 188,17 kr. pr. time (niveau 31-03-2018), tidsrummet kl. 21:00 – 23:00 med 268,82 kr. i timen (niveau 31-03-2018) og for tidsrummet kl. 23:00 – 08:00 med 3.090,00 kr. pr. vagt (niveau 31-03-2018). Se aktuelle tal for honorering på hverdage
Vagt på tjenestestedet betales på lørdage, søndage og søgnehelligdage i tidsrummet kl. 08:00 – 18:00 med et tillæg på 188,17 kr. pr. time (niveau 31-03-2018), i tidsrummet kl. 18:00 – 21:00 med 376,35 kr. i timen (niveau 31-03-2018) og for tidsrummet kl. 21:00 – 08:00 med 4.072,64 kr. pr. vagt (niveau 31-03-2018). Se aktuelle tal for honorering på lørdage, søndage og søgnehelligdage
Timetillæg og vagthonorarerne er pensionsgivende og pensionsbidrag udgør 10 %.
Hyppighed
Vagt på tjenestestedet kan normalt højst pålægges hvert 6. døgn som et gennemsnit for en vagtperiode.
Pålagt tjeneste mellem kl. 18 og 23 på hverdage, der efterfølges af en vagt på tjenestestedet, kan normalt højst pålægges hvert 6. døgn som et gennemsnit for en vagtperiode.
2. Vagt uden for tjenestestedet
Vagtperioden på hverdage starter ved dagarbejdstidens ophør og slutter næste morgen. På lørdage, søndage og søgnehelligdage løber vagten fra morgen til næste morgen.
Vagt uden for tjenestestedet er en tilkaldevagt fra bolig, hvor overlægen skal kunne møde omgående efter tilkald, dog normalt senest efter 30 minutter. Overlægen er dermed forpligtet til at tilrettelægge sine forhold således, der kan gives møde inden for 30 minutter.
Overlægens bopæl er ”arbejdsgiver uvedkommende”, det betyder, at hvis overlægen bor så langt væk fra sygehuset at tilkaldefristen ikke kan overholdes, og overlægen derfor må opholde på sygehuset, ændres vagthonoreringen ikke. Der kan evt. indgås aftale om forlængelse af tilkaldefristen, men det fordrer en særskilt skriftlig aftale med arbejdsgiver om vilkårene herfor.
Ved tilkald tager overlægen ud fra en lægelig vurdering selv stilling til, om det er nødvendigt at indfinde sig på afdelingen.
I og med det er en tilkaldevagt fra bolig, kan det ikke kræves, at overlægen møder frem på fastsatte tidspunkter i løbet af vagtdøgnet – f.eks. fremmøde ved vagtens begyndelse med henblik på stuegang eller lign. aktiviteter.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 var der enighed om følgende bemærkninger, som indgår i overenskomstteksten:
”Overlæger, der har vagt uden for tjenestestedet, kan foretage stuegang for patienter, hvor den vagthavende overlæge under hensyn til tidssvarende lægefaglige standarder skønner det nødvendigt.
Hvis der på en afdeling er indlagte patienter, hvor det ud fra den vagthavende overlæges vurdering skønnes påkrævet, at disse patienter på et eller andet tidspunkt under vagtperioden skal tilses af overlægen, kan tidspunktet for tilsynet af praktiske grunde foregå på et på forhånd aftalt tidspunkt.”
Hvis vagthavende rutinemæssigt tilkaldes til f.eks. kl. 8.00 på lørdage, søndage og søgnehelligdage er det efter foreningens opfattelse i strid med overenskomstens regler.
Honorering
Vagt uden for tjenestestedet honoreres på hverdage med kr. 1.803,65 kr. (niveau 31.3.2018). Se de aktuelle tal for honorering på hverdage
Vagter på lørdage, søndage og søgnehelligdage honoreres med 2.729,00 kr. (niveau 31.3.2018). Se de aktuelle tal for honorering lørdage, søndage og søgnehelligdage
Vagt uden for tjenestestedet kan på lørdage, søndage og søgnehelligdage tilrettelægges i fortsættelse af en tjeneste. Vagten honoreres da med 1.980,53 kr. pr. vagt (niveau 31.3.2018).
Vagthonorarer er pensionsgivende og pensionsbidrag udgør 10 %.
Har en overlæge inden for en kalendermåned undtagelsesvist mere end 10 vagter uden for tjenestestedet, betales en særlig godtgørelse, der udgør: 50 % af vagthonoraret for den 11.-15. vagt og 100 % af vagthonoraret for den 16. og følgende vagter.
Når godtgørelsen beregnes, ser man på de konkrete vagter i måneden, som godtgørelsen skal beregnes af, altså den 11. og efterfølgende vagter udført af overlægen i måneden.
Hyppighed
Vagt uden for tjenestedet kan normalt højest pålægges hvert 3. døgn som et gennemsnit for en vagtperiode.
3. Beredskabsvagt
Beredskabsvagt bruges til vagter, hvor der primært er behov for telefoniske henvendelser til vagthavende, og hvor der sjældent er behov for fremmøde på afdelingen. Overlægen skal ved tilkald kunne give møde på afdelingen med et efter omstændighederne passende varsel. Overlægen tager ud fra en lægelig vurdering selv stilling til, om det er nødvendigt at indfinde sig på afdelingen.
Beredskabsvagter vil typisk finde anvendelse ved afdelinger, hvor der ikke indgår et tilstrækkeligt antal speciallæger i vagten. Beredskabsvagter kan endvidere etableres med baggrund i afdelingens stabsopbygning, eksempelvis:
• Hvor en afdeling omfatter flere specialer, som ikke er fuldt dækket af bagvagtslaget
• Hvor lægerne i bagvagten ikke dækker etablerede ekspertområder, fagområder eller grenspecialer, eller
• Hvor en afdelings speciallæger har udadgående vagtforpligtelse
Forudsætningerne for en beredskabsvagt er et ganske beskedent fremmøde, hvorfor en beredskabsvagt med mere end ubetydeligt fremmøde altid bør give anledning til overvejelser om, hvorvidt vagten bør organiseres i en anden vagtform – typisk vagt uden for tjenestestedet.
Honorering --
Beredskabsvagt honoreres på hverdage med kr. 1352,75 (niveau 31.3.2018) Se de aktuelle tal for honorering på hverdage
Vagter på lørdage, søndage og søgnehelligdage honoreres med 1.912,34 kr. (niveau 31.3.2018). Se de aktuelle tal for honorering lør- søndag og søgnehelligdage.
Vagthonorarer er pensionsgivende og pensionsbidrag udgør 10 %.
Har en overlæge inden for en kalendermåned undtagelsesvist mere end 10 beredskabsvagter betales en særlig godtgørelse, der udgør:
50 % af vagthonoraret for den 11.-15. vagt og 100 % af vagthonoraret for den 16. og følgende vagter
Når godtgørelsen beregnes, ser man på de konkrete vagter i måneden, som godtgørelsen skal beregnes af, altså den 11. og efterfølgende vagter udført af overlægen i måneden
Hyppighed
Beredskabsvagt kan normalt højst pålægges hvert 3. døgn som et gennemsnit for en vagtperiode.
Det fremgår endvidere af overenskomsten, at bestemmelserne om beredskabsvagt ikke er til hinder for, at der lokalt kan indgås aftale om vilkår for etablering af rådighedsordning for særlige formål, herunder hvor der er færre end 3 overlæger, der indgår i ordningen.
Det er foreningens opfattelse, at sådanne særlige formål ikke kan bero på et ønske fra arbejdsgiveren om at reducere udgifterne til vagtbetaling, fx i situationer, hvor der er tale om en 2-skiftet beredskabsvagt med deraf følgende ændret honorering for vagter ud over 10 pr. måned. Særlige rådighedsordninger, der honoreres lavere end beredskabsvagten skal naturligvis indebære en lavere forpligtelse end beredskabsvagten.
Vagter der grundet tekniske muligheder kan varetages fra hjemmet, fx hjemmearbejdspladser for radiologer med opkobling til afdelingen skal heller ikke honoreres som beredskabsvagter, selvom der ikke er krav om fremmøde. Såfremt overlægen er forpligtet til at give svar inden en fastsat kortere tidsfrist kan beredskabsvagten efter FAS’ opfattelse ikke anvendes.
Vilkårene for sådanne vagter skal i øvrigt altid aftales konkret, før vagten etableres jf. vejledningens side 2.
Særligt vedrørende erstatningsfridage i forbindelse med beredskabsvagt
Har en overlæge haft beredskabsvagt på en søndag eller en søgnehelligdag ydes en anden fridag herfor. Har der været fremmøde under en beredskabsvagt på en lørdag ydes ligeledes en anden fridag herfor.
Bemærk således, at der alene ydes en anden fridag for beredskabsvagt på lørdage, hvis denne har været belastet ved fremmøde. Beredskabsvagten adskiller sig fra andre vagtformer på dette punkt. Se reglerne her.
GENERELLE VILKÅR FOR TJENESTE- OG VAGTPLANLÆGNING
Vagtplan
For den enkelte overlæge, der er pålagt vagt og/eller tjeneste om aftenen på hverdage og/eller tjeneste på lørdage, søndage og søgnehelligdage, udarbejdes for en lokalt nærmere fastsat periode en plan over vagter/tjenester, ugentlige fridage og eventuelle afspadseringsdage. Det fastsættes ligeledes lokalt, hvor lang tid forud for periodens start, at overlægen kan påregne, at denne plan foreligger. Ved ændringer i vagtformen gives et varsel på 3 måneder.
Vagt og/eller tjeneste kan normalt højst pålægges hver anden weekend i gennemsnit over et år.
Tjeneste- og vagtplanlægningen aftales lokalt, og der er ikke i overenskomsten fastsat nærmere procedureregler herfor.
Opgørelse af effektive timer
Det effektive arbejde under vagten indregnes i arbejdstiden.
Det effektive arbejde under vagt opgøres pr. påbegyndt time, hvor yderligere arbejde inden for samme time ikke medregnes. Ved tilkald fra uden for tjenestestedet regnes det effektive arbejde fra tilkaldelsen til afslutningen af arbejdet på sygehuset.
Telefonopkald opgøres svarende til den faktiske belastning. Denne formulering skal læses som ”i modsætning til pr. påbegyndt time” jf. ovenfor, men telefonsamtalens nøjagtige varighed såfremt opkaldet giver anledning i afledte overvejelser ex litteratursøgning eller lign.
Det gennemsnitlige antal timers effektivt arbejde under vagten fastlægges efter lokal forhandling for hvert enkelt vagtlag. Kan parterne ikke blive enige foretages en arbejdstidsregistrering, herunder opgørelse af det effektive arbejde under vagter, i en 3-måneders periode.
En lokalaftale om gennemsnitsopgørelse kan opsiges med 3 måneders varsel af begge parter. Når aftalen opsiges, indledes forhandlinger om en ny aftale eller der foretages en arbejdstidsregistrering.
I stedet for indregning i arbejdstiden kan der lokalt aftales betaling for det effektive arbejde under vagt. Betalingen udgør 589,40 kr. (niveau 31.3.2018) pr time. Aftale om betaling behøver ikke omfatte alle deltagende overlæger eller alle vagttimerne.
Afspadsering og/eller evt. betaling for effektive timer under vagt - såfremt der er indgået aftale herom - følger som udgangspunkt den lagte plan og en løbende registrering af det faktisk udførte arbejde skal derfor ikke finde sted.
Konstateres der ubalance i form af mere eller mindre arbejde end indregnet i den lagte plan indgås en ny aftale eller gennemføres en arbejdstidsregistrering med henblik på en revideret plan for arbejds- og vagttilrettelæggelse.
Såfremt tilgodehavende afspadsering som følge af vagtarbejde ikke er givet ved udgangen af 3. måned, efter det er præsteret, udbetales timerne med 589,40 kr. (niveau 31.3.2018).
Merarbejde, som ikke udspringer af effektivt vagtarbejde, skal håndteres i henhold til reglerne vedrørende merarbejde.
Belastningsgrænse
Det gennemsnitlige effektive arbejde under døgntjeneste/vagt må maksimalt udgøre i alt 13 timer. Belastningsgrænsen afspejler reglerne i arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser vedrørende hviletid.
Ved lokalaftale kan grænsen hæves fra 13 til 16 præsterede arbejdstimer inden for et døgn. Eventuel lokalaftale om at øge belastningsgrænsen til 16 timer skal ske med inddragelse af tillidsrepræsentanten. En aftale om hævning af belastningsgrænsen bør tage udgangspunkt i en samlet vurdering af afdelingens arbejds- og vagt-tilrettelæggelse. I disse overvejelser kan indgå f.eks. vakancer eller lign. Der bør i øvrigt foretages en løbende evaluering af vagtforholdene.
Opmærksomheden henledes på, at der tales om et gennemsnitligt effektivt arbejde. I den konkrete vagt kan belastningen godt kommer over 13/16 timer, og overlægen er i givet fald forpligtet til at udføre dette arbejde uden yderligere honorering.
Hviletid mellem 2 døgns hovedarbejder
Hviletiden mellem 2 døgns hovedarbejder skal som hovedregel udgøre mindst 11 timer. Ved skriftlig aftale mellem det enkelte sygehus og FAS kan det fastsættes, at hvileperioden kan nedsættes til 8 timer.
Erstatningsfrihed, fridage og fridøgnsperioder
Overenskomstens regler om fridage og erstatningsfrihed giver ofte anledning til spørgsmål om fortolkning af reglerne. I det følgende gives en nærmere beskrivelse af overenskomstens arbejdstidsregler og hvorledes disse bestemmelser kobles til Arbejdsmiljølovens hvile- og fridøgnsbestemmelser.
Overenskomstens bestemmelser vedrørende frihed og erstatningsfrihed har følgende ordlyd, hvor hvert stk. kommenteres efterfølgende:
Stk. 1. Overlæger har normalt fri på lørdage, søndage og søgnehelligdage.
Stk. 2. Har en overlæge haft tjeneste, vagt på eller uden for tjenestestedet eller tjeneste på en lørdag, søndag eller søgnehelligdag ydes en anden fridag herfor. Denne fridag medregnes ikke i den ugentlige arbejdstid.
Stk. 3. Der ydes en ugentlig fridøgnsperiode af 55 til 64 timers samlet varighed. Opdeles fridøgnsperioden, skal hver periode udgøre mindst 35 timer, dog 32 timer, såfremt der er indgået aftale om nedsættelse af hviletiden.
Ad. 1 Hvad betyder normalt fri på lørdage, søndage og søgnehelligdage?
At overlæger normalt har fri på lørdage, søndage og søgnehelligdage betyder, der er aftalt særlige regler for, på hvilke vilkår tjeneste/vagt på disse dage kan tilrettelægges, ex. særskilt honorering og hvor hyppigt disse tjenester/vagter kan forekomme.
Har en overlæge haft tjeneste, vagt på tjenestestedet eller uden for tjenestedet eller tjeneste på en lørdag, søndag eller søgnehelligdag ydes en anden fridag herfor (også kaldet erstatningsfrihed). Denne fridag medregnes ikke i den ugentlige arbejdstid.
Ad. 2 Hvad betyder denne fridag medregnes ikke i den ugentlige arbejdstid
Sætningen: ”Denne fridag medregnes ikke i den ugentlige arbejdstid” betyder, at overlægen ved tjeneste/vagt på lørdag, søndag har ret til at holde en anden fridag uanset hvor mange effektive arbejdstimer, der måtte være i vagten. Da erstatningsfridagen tæller 0 timer i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, kan en vagt på en lørdag eller søndag, som er belastet mindre end 7,4 timer, medføre, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid kommer under 37 timer, med mindre der er ”timeoverskud” som følge af vagter på hverdage eller planlagt dagarbejdstid, som er mere end 7,4 timer pr. dag.
Er der et sådant ”timeunderskud” kan arbejdsgiveren give den pågældende flere arbejdsopgaver/længere dagarbejde således at arbejdstiden udnyttes, men det kan ikke håndhæves at erstatningsfridagen ikke må holdes. Såfremt der ikke løbende tjenesteplanlægges med 37 timer, betyder det ikke at overlægen akkumulerer skyldige timer, eller kan trækkes i løn.
Hvis man har vagt eller tjeneste på en søgnehelligdag (som falder på en hverdag) skal der også ydes en anden fridag, som ifølge bestemmelsen ikke skal medregnes i arbejdstiden. Her skal man være opmærksom på, at i uger med søgnehelligdage, skal den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid nedsættes med timeværdien af søgnehelligdagen. Eksempelvis skal påskeugen som indeholder Skærtorsdag og Langfredag nedskrives fra 37 timer til 22,2 arbejdstimer.
Ad. 3 Placering af fridage og længden af fridage/fridøgnsperioder
Med hensyn til placeringen af fridagene (fridøgnene) i vagtplanen indeholder arbejdsmiljøloven en regel om, at der inden for en periode på 7 døgn skal være et ugentligt fridøgn (dvs. højst 6 døgn mellem 2 fridøgn), og fridøgnet skal ydermere ligge i umiddelbart tilslutning til en daglig hvileperiode. Fridøgnenes længde i arbejdsmiljøloven svarer til de korte fridøgn beskrevet i overenskomsten, altså mindst 35 timer, dog 32 timer, såfremt der er indgået aftale om nedsættelse af hviletiden.
Ved skriftlig aftale mellem det enkelte sygehus og FAS kan det dog fastsættes, at der kan være op til 12 døgn mellem 2 fridøgn.
Når det drejer sig om lørdag-søndag frihed skal perioden have en samlet varighed af 55 – 64 timer. Dvs. man længst kan have vagt frem til fredag aften, hvis man skal møde igen mandag morgen. Eksempelvis:
• Hvis man har døgnvagt både lørdag og søndag (fra lørdag morgen til mandag morgen) eller alene om lørdagen (fra lørdag morgen til søndag morgen), skal man have erstatningsfrihed enten som en anden lang fridøgnsperiode eller som 2 fridøgnsperioder, der hver skal udgøre mindst 35 timer. (dog 32 timer, såfremt der er indgået aftale om nedsættelse af hviletiden).
• Hvis man har vagt fra fredag til lørdag morgen og møder ind igen mandag morgen har man hermed kun afviklet en kort fridøgnsperiode, da der kun er forløbet 48 timer fra lørdag morgen til mandag morgen. Der skal derfor ydes en anden kort fridøgnsperiode (en erstatningsfridag) inden for den periode, vagtplanen er lagt.
• Hvis man har vagt fra søndag morgen til mandag morgen har man kunnet afvikle en kort fridøgnsperiode fra fredag eftermiddag til søndag morgen. Der skal derfor ydes en anden kort fridøgnsperiode (en erstatningsfridag) inden for den periode, vagtplanen er lagt.
Vagthyppighedsregler ved kombination af vagtformer/tjeneste
Hvis arbejdet tilrettelægges som en kombination af vagt uden for tjenestestedet og vagt på tjenestestedet og/eller tjeneste mellem kl. 18 og 23, kan vagter/tjeneste normalt højst pålægges hvert 5. døgn regnet som et gennemsnit for en vagtperiode.
Ved kombination af vagt på tjenestestedet og pålagt tjeneste mellem kl. 18 og 23 på hverdage kan vagt på tjenestestedet normalt højst pålægges hvert 6. døgn og tjeneste mellem kl. 18 og 23 normalt højst hvert 5. døgn beregnet samlet som et gennemsnit for en vagtperiode.
Til beregning af det maksimale antal vagter og tjenester efter kl. 18 for en given periode kan følgende formel anvendes: X * 5 + Y * 6 < antallet af dage i vagtperioden
X = antallet af tjenester efter kl. 18 som ikke efterfølges af vagt og Y = antallet af vagter på tjenestestedet
”5” og ”6” er de respektive vagthyppigheder.
Pålagt tjeneste mellem kl. 18 og 23 på hverdage, der efterfølges af en vagt på tjenestestedet, kan normalt højst pålægges hvert 6. døgn som et gennemsnit for en vagtperiode.
Erstatning for mistet vagtindtægt/tillæg for tjeneste
Under fravær på grund af ferie, sygdom, graviditet, barsel, adoption, omsorg og barns 1. og 2. sygedag ydes erstatning for mistet vagtindtægt/tillæg for tjeneste. Der ydes ikke erstatning for mistet vagtindtægt, når ferie afholdes med feriegodtgørelse, dvs. når man har et feriekort fra tidligere ansættelse, eller hvis man forud for ferieoptjeningsårets start har givet sin arbejdsgiver besked om, at man ønsker feriepenge i stedet for ferie med løn
Mistet vagtindtægt dækker alene vagthonoraret/ (incl. pensionsbidrag), men ikke eventuel betaling af de effektive timer under vagten.
Vederlagsfri transport ved tilkald i tidsrummet 24:00 – 06:00
Ved tilkald under vagt uden for tjenestestedet/beredskabsvagt i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 6 transporteres overlægen vederlagsfrit til og fra tjenestestedet efter følgende retningslinjer:
1. Overlægen har ikke pligt til at være i besiddelse af bil.
2. Det er sygehuset, der afgør om den vederlagsfri befordring skal ske ved befordringsgodtgørelse (hvis overlægen bruger egen bil), taxa, Falck eller lignende.
3. Der ydes vederlagsfri befordring både frem og tilbage hvis overlægen bliver tilkaldt til sygehuset i tidsrummet kl. 24-06. Endvidere ydes der vederlagsfri hjemtransport, hvis overlægen bliver tilkaldt før kl. 24 og det effektive arbejde i forbindelse med tilkaldet først slutter efter kl. 24.
Seniorvilkår – aldersbestemt mulighed for at udtræde af nogle vagtformer
Overlæger, der efter det 60 år har vagt på tjenestestedet (§ 15) samt overlæger, der efter det 62 år har vagt uden for tjenestestedet (§ 16) eller beredskabsvagt (§ 17), har ret til 2 ugers frihed med løn om året. For overlæger, der har ret til en uges kompensationsfrihed, bortfalder denne kompensationsfrihed samtidig hermed.
Det bør tilstræbes, at der i videst muligt omfang sker en vagtudtynding for overlæger, der fyldt 62 år.
Overlæger, der er fyldt 62 år kan ikke pålægges vagt på tjenestestedet, men vagt kan finde sted efter aftale mellem regionen og den pågældende overlæge.
Overlæger, der er fyldt 64 år kan ikke pålægges vagt uden for tjenestestedet, men vagt kan finde sted efter aftale mellem regionen og den pågældende overlæge.
Helt eller delvist vagtfri stillinger
Nogle overlæger kan helt eller delvist ikke pålægges at varetage vagter.
Det gælder som hovedregel for alle tjenestemandsansatte overlæger, der er ansat i henhold til aftalen vedrørende lægelige chefer i den nuværende stilling inden 1. april 2003 eksempelvis specialeansvarlige overlæger og overlæger ansat før 1.januar 1996 efter overlægeaftalen. Der kan dog for nogle af disse overlæger være aftalt vagtordninger, som fortsat er gældende.
De tjenestemandsansatte vagtbærende overlæger, som blev ansat i nuværende stilling inden den 1. januar 1996, kan ikke pålægges vagt på tjenestestedet.