Afdelingslæger får ikke den efteruddannelse, de har ret til
Mere end 7 ud af 10 afdelingslæger i regionerne får ikke den efteruddannelse, de i følge deres overenskomst har ret til. Det viser Yngre Lægers nye undersøgelse, som samtidig peger på, at det især skyldes mangel på tid og finansiering. Yngre Lægers forperson, Wendy Sophie Schou, kalder resultaterne ærgerlige, da lægers efteruddannelse er afgørende for kvaliteten i sundhedsvæsenet.
Afdelingslæger på hospitalerne har ifølge deres overenskomst ret til 10 dages efteruddannelse om året for at sikre, at de vedvarende udvikler sig fagligt. Men kun 26 procent af afdelingslægerne får alle 10 dage. 30 procent får 6-9 dage om året. Det er en samlet forbedring på 11 procentpoint siden 2022. Men på trods af fremgangen, ærgrer det Yngre Lægers forperson, Wendy Sophie Schou, at det ikke er alle, der får de dage, de har ret til.
"Afdelingslægerne er rygraden på hospitalerne og har en specialviden, som er afgørende at holde a jour. Der udvikles hele tiden nye behandlingsmuligheder, så lægers efteruddannelse er helt afgørende for kvaliteten i sundhedsvæsenet. Afdelingslægers efteruddannelse er også et område, vi i Yngre Læger har haft stor fokus på. Derfor er jeg glad for at se, at det går den rigtige vej. Men det er stadig ikke godt nok, når så mange ikke får, hvad de har ret til,” siger Wendy Sophie Schou.
Det er ellers ikke mangel på interesse for efteruddannelsen, der holder lægerne tilbage. Det er derimod mangel på tid og finansiering. Og især den manglende finansiering, er blevet mere udbredt.
Hele 45 procent af afdelingslægerne peger på, at mangel på finansiering har forhindret dem i at få deres 10 efteruddannelsesdage. For to år siden svarede 32 procent, at det var finansieringen, der var problemet. Og flere peger da også på, at de selv må afholde alle- eller dele af udgifterne til enten kursus, ophold, transport eller forplejning. Men det er ikke det, der er meningen med de overenskomstsikrede efteruddannelsesdage, pointerer Wendy Sophie Schou:
"Tid og ressourcer er de store syndere, der forhindrer afdelingslæger i at få deres efteruddannelse. Men det dur ikke. Regionerne og de enkelte ledelser bør sikre, at efteruddannelse prioriteres højere. I dag er det forskelligt fra afdeling til afdeling, hvor højt det bliver prioriteret. Men det undrer mig, at arbejdspladserne ikke bruger tilbuddet om efteruddannelse mere aktivt i deres rekrutteringsstrategi. Ikke mindst i de områder, hvor der i dag er mangel på speciallæger.”
Yngre Lægers undersøgelse viser, at der er en sammenhæng mellem, om man som læge får sin MUS-samtale, hvor en efteruddannelsesplan skal drøftes, og hvor mange dages efteruddannelse man får. Hvor 53 procent af de afdelingslæger, der har afholdt MUS-samtaler har en efteruddannelsesplan, gælder det kun for 19 procent af de læger, der ikke har holdt MUS.
”Det er derfor vigtigt, at man som afdelingslæge insisterer på, at man vil have en MUS-samtale med sin nærmeste leder. Mange afdelingslæger har ikke været vant til at holde MUS-samtaler, mens de var i gang med at uddanne sig som speciallæge. Men de har faktisk krav på en samtale, hvor også efteruddannelse skal drøftes. Det er lederens ansvar at indkalde, men hvis det ikke sker, er mit råd, at man selv skal insistere på en samtale,” siger Wendy Sophie Schou.
Undersøgelsen blev gennemført i september 2024, og i alt 887 regionsansatte afdelingslæger svarede på et eller flere spørgsmål.