Frygten for fejl vokser med tempoet
Frygten for at begå fejl stiger, når læger presses af travlhed. Men når ledelsen prioriterer arbejdsmiljø og psykologisk tryghed, falder bekymringerne, viser Yngre Lægers arbejdsmiljøundersøgelse.
Sådan skriver Yngre Lægers forperson, Wendy Sophie Schou i dette debatindlæg, der blev bragt i Sundhedsmonitor den 10. april 2025.
Filmen »Det andet offer« sætter en vigtig samtale i gang. Filmen er fiktion, og situationerne er sat på spidsen. Men den er også et billede på det, der kan ske, når alt ramler på én gang – en »perfect storm« af travlhed, ansvar og afsavn af støtte, som jeg som læge desværre kan genkende.
I filmen følger vi neurologen Alexandra, der under en hektisk vagt påtager sig ekstra ansvar. Et fejlskøn får tragiske konsekvenser for en ung patient, patientens familie og lægen selv. Det er en påmindelse om, at fejl ikke sker i et tomrum. De sker i kontekster. Og i sundhedsvæsenet sker de oftest i situationer, hvor tempoet er for højt, bemandingen er utilstrækkelig, og lægen står alene med beslutninger, som burde deles.
Bekymring vokser med arbejdspres
Alle læger er naturligvis fuldt ud bevidste om, hvor alvorligt det er, hvis der sker fejl eller fejlskøn. Vi arbejder i et felt, hvor konsekvenserne kan være livsomvæltende. Men netop derfor er det vigtigt at forstå, hvorfor utilsigtede hændelser opstår, og hvordan vi som system kan mindske risikoen for dem.
Yngre Lægers arbejdsmiljøundersøgelse fra 2023 dokumenterer med al tydelighed, at bekymringen for at begå fejl vokser i takt med arbejdspres. Blandt de mest stressede læger er hver tredje i meget høj grad bekymret for at begå fejl i det daglige arbejde. Blandt de mindst stressede gælder det kun to procent. Det samme mønster ses, når vi kigger på tempoet: Jo højere arbejdstempo, desto større er frygten for at begå fejl.
Det er bekymrende – men desværre ikke overraskende. For vi ved godt, at arbejdspres og patientsikkerhed hænger uløseligt sammen. Hvis man tror, at læger kan klare alt, under alle vilkår, gambler vi med både fagligheden og patientsikkerheden. Læger er ikke overmennesker. Vi er mennesker med stor viden, stort ansvar – og helt almindelige grænser for, hvad vi kan holde til.
Nærmeste leder skal prioritere arbejdsmiljøet
Men undersøgelsen viser også, at der er noget at stille op. Blandt de læger, der oplever, at deres nærmeste leder prioriterer arbejdsmiljøet, er bekymringen for at begå fejl langt mindre. Det samme gælder for de læger, som føler, at de kan få den nødvendige hjælp og støtte fra deres nærmeste leder. Det er også tydeligt, at bekymringen for fejl falder markant, når lægerne oplever, at de får den fornødne oplæring i nye arbejdsopgaver. Disse fund viser, at psykologisk tryghed og god ledelse ikke bare er bløde værdier - det er afgørende faktorer for patientsikkerheden.
Derfor er det vigtigt, at ledelserne ikke læner sig tilbage med henvisning til travlhed som et grundvilkår. Det er deres ansvar at sikre et arbejdsmiljø, hvor læger ikke står alene med ansvaret, når det brænder på. Det er afgørende, at der bliver skabt en kultur, hvor vi kan tale om det, der gik galt – og lære af det – så vi på den måde kan forebygge, at det sker igen. En kultur, hvor UTH-systemet bruges konstruktivt, og hvor psykologisk tryghed ikke er en floskel, men en praksis. Og en kultur, hvor der sker systematisk »defusing« efter voldsomme episoder. Det bør ganske enkelt være en integreret del af hverdagen, når man står med liv og død mellem hænderne.
Filmen ’Det andet offer’ er en fortælling om, hvad der kan ske, når det, der ikke må ske, alligevel sker. Selvom handlingen er fiktiv, bør den få os alle – ikke mindst politikere og ledere i sundhedsvæsenet – til at se på, om vi har skabt et system, der beskytter både patienter og personale, når presset er størst. Jeg synes ikke, at vi er i mål endnu.