Helga Schultz om OK24: Derfor har vi udviklet stillingen som afdelingslæge
Det nye overenskomstforlig for afdelingslæger i regionerne indeholder blandt andet aftaler om nye arbejdsformer fra 1. april 2025. Yngre Lægers forperson, Helga Schultz, forklarer, hvilke tanker der ligger bag at udvikle stillingen som afdelingslæge.
Hvad vil du fremhæve ved OK24-forliget?
Jeg er meget glad for, at vi ser ud til at lykkes med genopretning af reallønnen i denne overenskomstperiode. Men jeg er mest stolt af vores udvikling af stillingen som afdelingslæge. Det er tiltrængt i en tid, hvor regionerne har besluttet, at færre speciallæger får mulighed for at blive overlæge. Vi ville gerne have haft et anciennitetstillæg til afdelingslægerne og seniorvilkår med vagtfritagelse, men det kunne vi ikke komme igennem med. Men jeg ser rigtig gode perspektiver i, at vi i stedet har indgået aftaler om nye, frivillige arbejdsformer; plustid, merarbejde og køb af vagttjeneste, og så er jeg også meget tilfreds med, at det er lykkedes at få slået hul på seniorvilkår.
Hvori består udviklingen af afdelingslægestilling?
De nye ordninger om arbejdstid skal imødekomme, at gruppen af afdelingslæger ikke arbejder ens, og derfor har vi indgået aftale om en række nye arbejdsformer. Alle afdelingslæger arbejder ikke nødvendigvis i klinikken 37 timer om ugen. De bruger også tid på f.eks. faglig udvikling, forskning og kvalitetsarbejde. Her kan den nye ordning om merarbejde komme i spil. Tanken med merarbejde er at få mere fleksibilitet, hvis man på en almindelig arbejdsuge på 37 timer for eksempel er 30 timer om ugen i klinik og derudover har en dag om ugen til forskning. Nogle uger bliver det en lang dag, og andre uger går man tidligt for at være med til et arrangement i børnehaven. Og nogle gange bliver man måske lidt længere efter sit ambulatorie, fordi man tog et møde om sin forskning midt på dagen. For den fleksibilitet får man et årligt tillæg på 25.000 kroner. Hvis man oplever, at fleksibiliteten bliver misbrugt, skal man tale med sin leder om det.
Hvis du som afdelingslæge ønsker fast at tjene flere penge ved at arbejde mere, kan ordningen om plustid være en mulighed. Du kan få plustid op til 42 timer om ugen, og de ekstra timer vil være en del af din faste løn. Plustid er velkendt fra andre arbejdsområder, hvor man får højere løn ved at øge sit timetal.
Den tredje mulighed er, at man fast tager en eller flere ekstra vagter på sin egen afdeling. Reglerne om vagthyppighed og hvile skal fortsat overholdes, og arbejdsmiljøloven skal naturligvis også overholdes. Køb af vagttjeneste drejer sig om op til 25 timers vagt om måneden, som ledelsen kan planlægge med. For det får man cirka 970 kroner i timen med pension på hverdage om aftenen. F.eks. vil en vagt fra klokken 16-08 give 14.144 kroner i løn og pension.
Til forskel fra FEA-aftaler, som aktiveres med mellemrum, vil de faste ekstra vagter kunne være en fast del af lønnen, som man kan regne med. Og vi forventer bestemt at FEA-aftaler fortsat vil blive brugt.
Hvad hvis man ikke ønsker nogen af de ordninger?
Den kendte afdelingslægestilling, hvor man er planlagt til 37 timer og kan have overarbejde, findes fortsat. Så hvis man ikke ønsker nogen af de nye ordninger, skal man blive på den ordning, man har i dag. Alle stillinger skal fortsat slås op som max 37 timer, og det er frivilligt at indgå en eller flere af aftalerne. Det må ikke være en forudsætning for at få en stilling, at man indgår en af aftalerne. Hvis man aftaler en eller flere af ordningerne, men man ønsker sig ud af dem igen, er der et helt almindeligt opsigelsesvarsel på tre måneder.
I OK24-forliget er det aftalt, at læger kan blive bedt om at skifte tjenestested på tværs af regionerne. Hvorfor er I gået med til det?
Det var et ønske og krav fra modparten, at læger skulle kunne arbejde på tværs af regionsgrænser, fordi der er lægemangel i nogle regioner. Vi anerkender fuldt ud det alvorlige problem med ulighed i sundhed, som lægemanglen giver. Men forslagene til løsninger skal vejes op imod de ulemper, som vores medlemmer får, og jeg synes, vi er landet et godt sted. Hvis vi ikke bidrager til at løse problemet, så risikerer vi andre tiltag, som kan være dårligere end dem, vi selv kan være med til at påvirke.
Hvad har I da påvirket?
Vi har sagt ja til aftalen, fordi der er de samme værneregler som i dag, når man arbejder på to matrikler – hvilket mange allerede gør inden for samme region.
Værnereglerne betyder, at man skal arbejde mere end 50 procent af arbejdstiden på sit hovedtjenestested, og man får enten timer i normtimeregnskabet eller betaling for den ekstra tid, man måtte have på transport til sit andet tjenestested. Desuden skal der være klare instrukser i forhold til opgaver på det andet tjenestested, og hvem man refererer til. Og så skal det selvfølgelig stadig varsles, hvis man skal arbejde andre steder end på ens hovedtjenestested.
Arbejde på to matrikler fungerer fint mange steder i dag, og derfor har vi ingen grund til at tro, at værnereglerne ikke også vil fungere på tværs af regioner. I dag er der også læger, der har lange afstande, når de arbejder på flere matrikler – f.eks. i Region Syd, hvor nogle tager fra Odense til Esbjerg. Men hvis du bor i Nyborg, er det kortere at tage til Slagelse end til Esbjerg, så det er ikke sådan, at man i dag er beskyttet mod lange afstande på grund af regionsgrænserne.
Hvad vil du sige dem til, der er bekymret for at blive sendt langt væk?
Når transporten skal indgå i arbejdstiden – eller man skal have overarbejdsbetalingstakst for den – så frygter jeg ikke, at scenariet bliver, at speciallæger ofte bliver sendt langt væk. Det bliver simpelthen for dyrt.
Og hvis ikke vi får løst problemet med lægedækning, kan vi komme til at se flere af den slags ordninger, som vi mener er en forkert vej at gå, nemlig delestillinger. Det findes på Sjælland, hvor man kan have en ansættelse på 50 procent i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det er to uafhængige stillinger, hvilket ikke giver ordnede forhold. Hvad med ferie, hvis du får ja det ene sted og nej det andet sted? Man får desuden ikke dækket ekstra tid til transport mellem de to arbejdssteder. De løsninger, regionerne indtil videre selv har fundet på, har ikke været gode, og derfor har vores mål været at indgå en aftale om ordnede forhold, når man har tjenestested på flere matrikler.
Hvad er dit svar til dem, der i dag er glade for deres lokale aftaler om at arbejde langt fra deres faste arbejdsplads?
Det er rigtig godt, at vi kan indgå aftaler om, at man frivilligt kan tage til for eksempel Færøerne eller Bornholm. Det er gode aftaler, men det er meget få steder, at man har den slags aftaler. Det er i langt større skala, at der er brug for speciallæger i yderområderne, og det kommer ikke til at ske, hvis alt skal baseres på frivillige, velbetalte aftaler. Vores mål er at trække det op på et højere niveau og få gode ordnede vilkår for alle.
Jeg anerkender fuldt ud, at der i dag er læger, som er ansat på et stort hospital i hovedstaden, som er glade for deres vilkår, og som derfor ikke ønsker, at der bliver lavet om på det. Men i forhandlingsdelegationen prøver vi at se det i et større perspektiv og være med til at løse nogle af problemerne i sundhedsvæsenet. Og det med at have flere tjenestesteder foregår allerede mange steder. Jeg hører fra mange medlemmer, at de faktisk er glade for at indimellem at arbejde på et andet tjenestested, hvor der kan være funktioner, som er tilfredsstillende at passe. Hvis man for eksempel er på medicinsk afdeling på Hillerød, så ved man, at når man skal møde på Frederikssund, så har man en uforstyrret ambulatoriedag og bliver ikke afbrudt af akut arbejde.
Kunne I ikke havde sagt nej til, at læger kan komme til at arbejde på tværs af regioner?
En overenskomstforhandling er jo netop en forhandling, og kravet om arbejdsområde var afgørende vigtigt for Danske Regioner. Jeg har lyttet til argumentet om, at vi hellere skulle have afvist blankt og så senere få trukket det ned over hovedet af arbejdsgiverne. Det er ikke den måde, jeg har lyst til at arbejde på. Jeg er sikker på, at vi samlet set står meget bedre ved at være med til at byde ind med løsninger end bare at sige nej og få trukket dårlige løsninger ned over hovedet. Jeg er overbevist om, at hvis vi ikke er en del af løsningen, så er der andre, der løser det for os – om vi vil det eller ej.