Gå til indhold

Overlægers manglende efteruddannelse går ud over patienterne

Nyhed Overlægeforeningen

Hver femte overlæge har ikke mulighed for at deltage i den efteruddannelse, de har brug for. 16 procent har slet ikke fået efteruddannelse i 2023. Og antallet af dage til efteruddannelse er faldet drastisk siden 2008. Det er i strid med overenskomsten, og det går ud over patienterne, når overlæger ikke løbende får ny og opdateret viden, siger Overlægeforeningens formand.

”Det er ligegyldigt, at der er ti efteruddannelsesdage i vores overenskomst, når ens arbejdsplads er så trængt på økonomi og bemanding, at kun det allermest obligatoriske og den laveste fællesnævner bliver overholdt”.

Sådan skriver en overlæge i Overlægeforeningens undersøgelse af medlemmernes efteruddannelse i 2023. Desværre er han ikke den eneste, som ikke får den nødvendige efteruddannelse: 21 procent svarer, at de i ringe grad har mulighed for at få den efteruddannelse, de har behov for. 16 procent har slet ingen efteruddannelse fået i 2023. 49 procent har fået mindre end seks dages efteruddannelse, mens 28 procent selv har betalt udgifter som transport og ophold, og 42 procent har brugt fridage på efteruddannelse.

At så mange overlæger, ledende overlæger og cheflæger ikke få den nødvendige efteruddannelse, eller selv må betale for den, er uacceptabelt, siger Overlægeforeningens formand Susanne Wammen:

”Som overlæger har vi det lægefaglige ansvar for behandling og ledelse på sygehusene. Hvis vi ikke holder vores viden opdateret, kan vi ikke sikre, at patienten får glæde af den nyeste viden og behandling, og at vores kolleger får den nødvendige faglige og ledelsesmæssige støtte. Derfor er det uholdbart og uansvarligt, at mange overlæger ikke får den nødvendige efteruddannelse. Det kan godt være, at man sparer penge nu og her, men det kan blive rigtig dyrt på den lange bane”.

Mangel på tid og penge får overlæger til at opgive efteruddannelse

I undersøgelsen forklarer mange overlæger den manglende efteruddannelse med mangel på tid og penge. En overlæge skriver: ”Der er ingen penge og mangel på personale. Tager jeg på efteruddannelse, kan driften ikke hænge sammen. Det kan den ikke engang, når jeg er til stede”.

Det får alt sammen flere til slet ikke at efterspørge efteruddannelse. En overlæge udtrykker det således:
”Regionerne tager ikke deres opgave med at efteruddanne overlæger alvorligt. Og vi søger heller ikke efteruddannelse, når vi får at vide, at der ingen penge er til det. Det ville være tonedøvt”.

Men det nytter ikke vedvarende at nedprioritere efteruddannelse og gøre det til den enkeltes ansvar, fastslår Susanne Wammen:
”Flere fortæller i undersøgelsen, at de helt lader være med at efterspørge efteruddannelse, fordi de ved, at der ikke er penge til det, og at patienterne må vente længere, hvis overlægen skal på efteruddannelse. Ja faktisk er der kolleger, der fortæller, at de selv har betalt for et kursus, men alligevel må blive hjemme, fordi der mangler special- og overlæger”, siger hun og fortsætter:
”Det er helt urimeligt på den måde at gøre efteruddannelse til den enkeltes ansvar. Og det er vigtigt at holde fast i, at efteruddannelse ikke er en luksus til den enkelte. Det er en ret og en pligt, som vi overlæger skal leve op til for at kunne sikre, at alle patienter får glæde af den nyeste viden og behandling”.

Susanne Wammen understreger, at ansvaret for efteruddannelse både ligger hos afdelingsledelsen, regionen og overlægerne selv: ”Jeg anerkender, at der findes overlæger, som ikke selv ønsker at komme på efteruddannelse, ligesom der er ledelser, der prioriterer efteruddannelse højt. Men når hver femte overlæge svarer, at de ikke har mulighed for at få den efteruddannelse, som de har brug for, så vi har et generelt problem”.

Det siger overenskomsten om efteruddannelse:

Ifølge § 26 i overenskomsten har alle overlæger har ret og pligt til mindst 10 dage årligt til efteruddannelse.

De 10 dage kan bruges til efteruddannelse indenfor faglige og ledelsesmæssige kompetencer.
Ved den årlige Lederudviklingssamtale (LUS) skal aftales en gensidigt forpligtende efteruddannelsesplan mellem overlæge og leder.
Efteruddannelsesplanen kan have et flerårigt sigte, men skal årligt evalueres og justeres, så det sikres, at aftalte aktiviteter, herunder antallet af dage, bliver fulgt.
Efteruddannelsen skal tilrettelægges under hensyn til både overlægens og afdelingens ønsker og behov.

Se rapporten om overlægers manglende efteruddannelse (pdf)

Fra undersøgelsen:

Figur 1: Har du i dit nuværende arbejde mulighed for at deltage i den efteruddannelse, som du har behov for?
Figur 2: Så mange fik efteruddannelse pr år i perioden 2008 – 2023
Figur 3: Så mange overlæger fik over/ under 5 dages efteruddannelse i 2008, 2020 og 2023
Figur 4: Er det blevet sværere i 2023 at deltage i efteruddannelse?