PLO i høringssvar: Lovforslag kan forværre lægemanglen
Patienterne risikerer dårligere adgang til egen læge, hvis regeringens lovforslag om almen praksis bliver vedtaget i sin nuværende form. PLO deler regeringens mål om 5.000 praktiserende læger i 2035 – men advarer i sit høringssvar om, at der er behov for væsentlige justeringer, hvis målet skal nås.
Først og fremmest betoner PLO i sit høringssvar, at det er vigtigt, at man i langt højere grad, end forslaget lægger op til, fastholder et stærkt aftalesystem, hvor centrale forhold for lægernes hverdag fortsat skal aftales med de praktiserende læger og ikke ensidigt kan dikteres af det offentlige.
”Vi er enige i ambitionen om flere praktiserende læger og i, at det skal gøres mere attraktivt at være læge de steder, hvor der bor flest syge. Men hvis praktiserende læger sættes uden for indflydelse på udviklingen af vores eget fag og på de grundlæggende rammer for vores dagligdag i klinikken, frygter jeg, at færre unge læger vælger faget, og flere ældre forlader det, og så får vi færre, ikke flere praktiserende læger. Det er patienterne, der kommer til at betale prisen,” siger PLO’s formand Jørgen Skadborg.
Aftalesystemet undergraves
Som lovforslaget er formuleret nu, er der risiko for, at kvalitetsarbejde, efteruddannelse, it og forskning flyttes væk fra forhandlingsbordet og i stedet kan dikteres af regionerne. Hertil kommer, at staten med lovforslaget ensidigt kan fastsætte klinikkernes åbningstider og regler om tilgængelighed. Dermed kan læger blive pålagt at arbejde længere, i en situation hvor alt for mange praktiserende læger i forvejen er ramt af stress og udbrændthed.
Lovforslaget indeholder desuden håndfaste formuleringer om, hvordan en ny honorarstruktur skal se ud. Dermed fratages PLO indflydelse på et af de vigtigste redskaber til at få hverdagen i klinikkerne til at hænge sammen. Honorar handler ikke kun om betaling – men om at skabe balance mellem opgaver, tid og kvalitet i patientbehandlingen.
Samlet set brydes der med den aftalemodel, der i årtier har sikret stabil drift i almen praksis og givet lægerne mulighed for at udvikle faget i samarbejde med det offentlige.
Hertil kommer, at PLO finder det helt uacceptabelt, at et nyt praksisklagenævn – der skal afgøre tvister mellem praktiserende læger og regionerne – tænkes placeret og sekretariatsbetjent af Danske Regioner, og at driften af Klagenævnet skal finansieres af de praktiserende læger. Og PLO er uforstående over for, at regionerne ifølge lovforslaget skal have adgang til klinikkernes regnskaber.
1. Basisfunktionen for det almenmedicinske tilbud skal – som anbefalet af Sundhedsstrukturkommissionen – fastlægge den basale tilgængelighed, som alle klinikker i udgangspunktet skal leve op til. Udvidede åbningstider skal aftales mellem parterne.
2. Honorarstrukturen skal understøtte sundhedsreformens formål. Den nærmere udformning skal aftales med repræsentanter for de praktiserende læger.
3. Lovforslaget skal værne om aftalerummet. Som anbefalet af Sundhedsstrukturkommissionen skal alt andet end basisfunktioner, national kapacitetsstyring og et nyt system for tvistløsning fortsat aftales mellem parterne.
4. Forhåndsgodkendelse af en ansøger, der ønsker at erhverve et ydernummer, skal ske ud fra formelle og objektive krav, der er offentligt tilgængelige og ens for alle regioner.
5. Praksisklagenævnets sekretariat skal placeres neutralt, fx i Nævnenes Hus, og finansieres ved offentlig bevilling.
6. Økonomiske sanktioner mod praktiserende læger skal have opsættende virkning, hvis beløbet er over en fastsat bagatelgrænse og sagen påklages.
7. Regionerne skal kun have adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at udøve kontrol med ydelser og sikre opfyldelse af basisfunktionen.