PLO's medlemmer godkender Aftale25
Nyhed
PLO
Et flertal af PLO's medlemmer har stemt ja til en etårig fornyelse af overenskomsten om almen praksis.
Forhandlingsaftalen om en ny overenskomst for almen praksis (Aftale25) er vedtaget ved en urafstemning blandt PLO’s medlemmer med dagydernummer.
68,3% stemte for forhandlingsaftalen, mens 26,6% stemte imod. 5,1% stemte hverken for eller imod.
Stemmeprocenten var 69,4.
Det betyder, at den etårige aftale træder i kraft d. 1. januar 2025. Den løber til udgangen af året.
Urafstemningen fandt sted den 9.-18. november.
Fakta om aftalen
- Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og PLO er blevet enige om en etårig fornyelse af overenskomsten om almen praksis, der kaldes Aftale25.
- Hvis PLO’s repræsentantskab godkender aftalen, vil den blive sendt til urafstemning blandt PLO’s medlemmer. Hvis aftalen stemmes hjem, træder den kraft 1. januar 2025
- Med Aftale25 tilføres almen praksis en samlet merøkonomi på 431 mio. kroner. Det sker ved, at økonomien for almen praksis hæves med 146,7 mio. kroner i 2024 og med yderligere 137,6 mio. kroner i 2025.
- Der afsættes 60 mio. kroner til indsatser for bedre lægedækning i områder, hvor manglen på praktiserende læger er størst. Det er blandt andet midler, der styrker kapacitet og tid til patienter med KOL og/eller diabetes type 2.
- Ligesom der i dag er fasttilknyttede læger på plejecentre, indfører Aftale25 fast tilknyttede læger på bosteder for personer med fysisk eller psykisk handicap.