Sundhedsreform i fokus i formandens beretningen

”Regerings udspil til en sundhedsreform indeholder mange elementer, som Overlægeforeningen har efterspurgt. Fra fokus på manglen på speciallæger til prioriteringer og investeringer i sammenhængende IT”
Sådan lød budskabet fra Overlægeforeningens formand Susanne Wammen da hun holdt sin mundtlige beretning på foreningens repræsentantskabsmøde den 5. oktober. 

En væsentlig årsag til at hun har taget godt imod udspillet er, at det indeholder flere tiltag, der sigter på at give patienter bedre adgang til lægehjælp og bekæmpe ulighed i sundhed. Men på repræsentantskabsmødet var fokus på, hvad reformen vil betyde for overlægerne. 

Forandringer tager tid, og arbejdsvilkår skal aftales 

Når så mange ting er oppe i luften, er det værd at huske, at forandringerne ikke kommer med det samme, fastslog Susanne Wammen:

”Forløber alt som regeringen ønsker, træder reformen fuldt i kraft d. 1. januar 2027. Det giver os tid til en god proces”, sagde Susanne Wammen og understregede, at overenskomsten for overlæger og lægechefaftale stadig gælder: 
”Det betyder blandt andet, at alle fortsat vil have et hovedtjenestested. Skal der ændres i vores vilkår, skal vi aftale det ved forhandling. Og vi skal jo som bekendt forhandle overenskomst allerede i starten af 2026. Her vil vi i Overlægeforeningen fokusere på, hvordan vores aftaler kan understøtte målet om attraktive arbejdspladser i hele landet. Det håber jeg også vil være målet for vores modpart i regionerne”

Endelig erkender politikerne alvoren af manglen på speciallæger 

Med udspillet har regeringen endelig erkendt, at manglen på speciallæger er den største hindring for, at vi kan give patienterne det, som de har brug for. Det er et stort fremskridt, fastslog Susanne Wammen, som fremhævede at mange specialer mangler speciallæger – også flere end de tre, regeringen fremhæver i sit udspil.

Samtidig vil regeringen slå flere ydrenumre op for praktiserende læger især udenfor de store byer. Det vil også kunne mærkes på sygehusene i takt med, at vores kolleger kan løse flere opgaver, fastslog Susanne Wammen og fortsatte:
”Det skal regeringen roses for, men jeg vil samtidig understrege, at når vi skal flytte flere opgaver ud fra hospitalerne er der også er brug for mange flere praktiserende speciallæger, og antallet af almene medicinere skal være markant øget, før vi reelt kan flytte opgaver til primærsektoren. Det bør regeringen præcisere i den endelige lovtekst”.
En anden bekymring hos Overlægeforeningens formand er regeringens ambition om, at der skal slås færre stillinger op på universitetshospitalerne:
”Vi anerkender, at det er arbejdsgivers ret at beslutte hvilke stillinger, der skal slås op, men vi vil argumentere for, at det skal ske på en måde, så den ekspertise og høje faglige kvalitet vi har på universitetshospitalerne, ikke sættes over styr. Det er endnu et af de budskaber, jeg vil levere til politikerne”.

Kontroversiel støtte til ny Region Østdanmark

Susanne Wammen roste også regeringens forslag om at slå Region Sjælland og Region Hovedstaden sammen:
”Jeg ved, at det kan være mere kontroversielt, men jeg tror på, at sammenlægningen kan mindske den alt for store ulighed i sundhed, som træder tydeligt frem i Østdanmark”, sagde hun og ridsede den kendte udfordring op med, at der er færrest speciallæger på sygehusene og i almen praksis i Region Sjælland, selv om borgerne her har større behov for behandling:

”Det betyder, at strukturen og fordelingen af læger resulterer i ulighed både for patienterne og for de ansatte. Og det kan de sjællandske læger ikke gøre meget ved, uanset hvor dygtige og hårdtarbejdende de er. Der er brug for at fordele ressourcerne bedre, og det giver en samlet region bedre mulighed for.  Men det kræver kloge og langsigtede beslutninger, og dem skal vi være med til at udvikle som ledere og specialister”.

En af de løsninger, Overlægeforeningen peger på, er partnerskabsaftaler mellem beslægtede afdelinger. Aftalerne skal sikre, at afdelingerne arbejder tæt sammen og opbygger et stærkt fagligt miljø, der sikrer den bedst mulige behandling for hele den population, som afdelingerne har ansvaret for. 

Hvis partnerskabsaftaler skal lykkes, skal ekspertise og ressourcer fra alle afdelinger i spil, og medarbejderne skal inddrages i, hvordan det sker bedst, fastslog Susanne Wammen og fortsatte:
”Jeg tror på, at vi kan finde løsninger, som giver bedre arbejdsmiljø, bedre vilkår for læger under uddannelse, bedre faglige miljøer og karriereveje og ikke mindst bedre kvalitet i behandling. Men det kræver, at partnerskaberne udvikles i fællesskab, på basis af frivillighed og fremfor alt gensidighed. Den kulturforandring kommer til at kræve omfattende ledelsesfokus i lang tid”.