En sundhedsreform skal sikre fast læge til alle
Den kommende sundhedsreform skal styrke det nære sundhedsvæsen, herunder at praktiserende læger som udgangspunkt selv ejer og driver deres egne klinikker. Sådan lyder det i en fælles indlæg fra Monika Rubin, politisk ordfører og sundhedsordfører for Moderaterne, og Jørgen Skadborg, formand for PLO.
Af Monika Rubin, politisk ordfører og sundhedsordfører for Moderaterne, og Jørgen Skadborg, formand for PLO
At have sin egen faste læge, som man kender og har tillid til, giver tryghed i det daglige og har stor betydning for, at alvorlig sygdom bliver opdaget og ikke mindst behandlet i tide.
Derfor mener vi, at den kommende sundhedsreform skal styrke det nære sundhedsvæsen, herunder at praktiserende læger som udgangspunkt selv ejer og driver deres egne klinikker.
Frem mod 2035 skal der blive 5.000 praktiserende læger – 1.500 flere end i dag. Den gode nyhed er, at rekordmange læger lige nu er i gang med at uddanne sig inden for almen medicin. Den dårlige nyhed er dog, at vi ikke kan være sikre på, at de mange nye læger åbner praksis de steder i landet, hvor der bor flest syge, og hvor der altså er størst mangel på praktiserende læger.
Derfor mener vi, at det skal gøres mere attraktivt at blive og være praktiserende læge de steder, hvor de sygeste danskere bor. Hvis man vælger at have sin praksis et af de steder, mener vi, at man derfor skal have lidt mere tid til sine patienter end lægerne i de store byer, hvor der bor mange unge, der sjældent er særlig syge.
For at opnå det skal vi have en national styring af de praktiserende lægers ydernumre, så det fra centralt hold bliver sikret, at flere læger søger derhen, hvor behovet er størst. Så længe der mangler læger på Lolland, Bornholm og i Vestjylland, skal der ikke automatisk åbne nye lægeklinikker i København eller Aarhus, fordi der kommer et par tusind flere studerende. Det handler om at styre udbud og efterspørgsel nationalt.
Tilgængelighed er et andet fokus for almen praksis. For efterhånden som der kommer 5.000 praktiserende læger, skal tilgængeligheden til egen læge følge med. Det skal være nemmere at få en tid hurtigt, og adgangen til lægen skal være mere fleksibel, ved at vi udnytter alle mulige kontaktformer: telefon, video, e-mail eller personlig kontakt, herunder sygebesøg og kontakt på plejecenter eller botilbud.
Vi mener også, det er helt naturligt, at der lokalt bliver indgået aftaler om åbningstider, der afviger fra den sædvanlige åbningstid fra 8 til 16. Vi mennesker har forskellige behov, og vi har forskellige arbejdstider. Nogle møder tidligt og vil gerne kunne gå til lægen kl. 7. Andre får sent fri og vil måske gerne vælge en klinik, der har længe åbent. Den slags forskelligheder skal der tages højde for, ved at man lokalt kan aftale, at adgangen til egen læge bliver gjort mere fleksibel og i højere grad tilpasset den enkelte borgers behov.
Vi bør øge tilgængeligheden til lægehjælp, samtidig med at vi respekterer, at mange af de mest sårbare i samfundet har brug for lægehjælp i dagtimerne. Dette er af stor betydning, da det giver den praktiserende læge mulighed for at samarbejde med kommunale ansatte og andre specialister, som arbejder tæt sammen med lægerne om at hjælpe de mest syge i samfundet.
For det vigtigste mål er, at alle danskere får adgang til en fast læge, der er til stede i klinikken, og at vi kommer den geografiske ulighed i sundhedsvæsenet til livs.