Jørgen Skadborg: Flere praktiserende læger skal bruges med omtanke

I talen understregede han, at det højere antal praktiserende læger først og fremmest skal fokusere på tre overordnede mål:

• At alle danskere igen har deres egen faste, praktiserende læge og et ægte frit lægevalg.
• At tilgængeligheden til egen læge bliver bedre - især for de patienter, som har størst behov.
• At sikre, at flere får hjælp i nærmiljøet uden at skulle på hospitalet eller henvises til psykiatrien. 

Her kan du læse hele hans tale:

"Tak for invitationen. 

Jeg har glædet mig til at fortælle om, hvordan vi i almen praksis kan bidrage til at løse sundhedsvæsenets udfordringer.

Og udfordringer er der nok af, selv om vi på mange måder har et rigtig godt sundhedsvæsen.

Tillad mig derfor at bevæge mig lidt op i helikopteren og identificere, hvad vi i PLO ser som sundhedsvæsenets største udfordringer. 

I vores indspark til Sundhedsstrukturkommissionen har vi allerede fremhævet tre ting:

• Kapacitetsudfordringen i sundhedsvæsenet – borgerne efterspørger flere og flere sundhedsydelser, men den tilgængelige kapacitet er desværre begrænset;
• Den demografiske udvikling og ulighed i sundhed – vi ser flere ældre og syge samt et stigende behov for mere ensartede sundhedsydelser i hele landet;
• Koordinering af behandling og pleje på tværs af sundhedsvæsenets sektorer – vi skal have et mere forpligtende samarbejde mellem praksissektoren, hospitalerne og kommunerne, så vi i fællesskab kan sikre en sammenhængende indsats for patienterne.

Kan vi så i almen praksis bidrage til, at de tre udfordringer bliver løst? 

Svaret er JA og NEJ. 

JA, fordi almen praksis kan – og SKAL – være en være det bæredygtige fundament for at klare de udfordringer, vi står over for.

Men NEJ – ikke lige nu – for mens vi mødes, er fundamentet desværre ikke holdbart. Det kræver nemlig, at vi bliver flere praktiserende læger – faktisk rigtig mange flere. 

Det er vi heldigvis på vej til at blive! 

Det indgår i sundhedsreformen – som blev aftalt af alle Folketingets daværende partier i enighed i 2022 – at vi senest i 2035 skal være 5.000 alment praktiserende læger. Det er rundt regnet 1.500 flere end i dag – en forøgelse på 43 %. Det lyder af meget – og det er det også!

"Men overvej lige det her: Siden årtusindeskiftet er der kommet over 8.000 flere læger på sygehusene – en stigning på 76 %. Og i samme periode er antallet af praktiserende læger FALDET.

Det handler derfor helt enkelt om at genoprette balancen mellem det nære, primære sundhedsvæsen, og det højt specialiserede og ret centraliserede sekundære sundhedsvæsen. 
 
Men antallet gør det ikke alene. Flere praktiserende læger skal bruges med omtanke, så de kommer patienterne mest muligt til gavn. 

Jeg mener, at en styrkelse af almen praksis først og fremmest skal fokusere på tre overordnede mål:

• At alle danskere igen har deres egen faste, praktiserende læge og et ægte frit lægevalg.
• At tilgængeligheden til egen læge bliver bedre - især for de patienter, som har størst behov.
• Og at sikre, at flere får hjælp i nærmiljøet uden at skulle på hospitalet eller henvises til psykiatrien.

Disse tre overordnede mål vil jeg gerne uddybe.

Først lægedækningen. Det er i virkeligheden ret simpelt:

ALLE borgere skal kunne få en behandling hos deres faste læge af en høj, ensartet, kvalitet, præget af kontinuitet og personligt kendskab. 

Det vil sikre en større LIGHED i adgangen til sundhedsydelser. Og det er bevist, at det vil give færre indlæggelser, mindre brug af vagtordninger og større overlevelse, når man har fast læge.

Lidt populært sagt: Hvis fast læge var medicin, burde den blive ordineret til ALLE danskere. Og det er faktisk det, jeg foreslår, at vi gør!

Men det er desværre slet ikke dér, vi er i dag. For i dag har 61 % af alle praktiserende læger lukket for tilgang af nye patienter. Og i de mest udsatte områder er det næsten alle læger, der har lukket.

Diabetesforeningen og andre taler ofte om ”postnummerlotteriet” – som betegnelse for, at der er urimeligt store forskelle i behandlingsmuligheder og sundhedstilbud, alt efter hvor i landet man bor. Det er desværre velkendt, at vi også har et ”postnummerlotteri”, når det gælder adgangen til fast læge.

Og ulykkeligvis er det sådan, at de steder i landet, hvor der bor flest ældre, flest multisyge, flest kronisk syge, flest med misbrugsproblemer, flest med psykiatriske diagnoser og flest skrøbelige borgere – det er dér, hvor adgangen til egen læge er dårligst.

Kære venner – det er ulighed i sundhed, så det BATTER, og det kan vi som samfund ganske enkelt ikke være bekendt!"

"Jeg vil gerne bidrage med, at vi i fremtiden skal differentiere antallet af patienter, så man som læge har færre patienter, hvis mange af dem er ældre og multisyge, mens lægen med mange unge og raske patienter kan passe et højere antal.

Jeg ser derfor frem til, i samarbejde med det offentlige, at reformere vores honorarsystem, så praktiserende læger i fremtiden får stærkere tilskyndelse til at slå sig ned de steder i landet, hvor der bor flest syge.

Dernæst et par ord om bedre tilgængelighed.

Når vi bliver flere praktiserende læger, skal vi forbedre vores tilgængelighed. Alt for mange læger har i dag alt for travlt, hvilket af patienterne opleves ved, at lægen har dårligt tid til den enkelte. Det skal der rettes op på. 

Jeg vil dog appellere til, at diskussionen om tilgængelighed bliver mere nuanceret end bare et spørgsmål om, at de ressourcestærke bekvemt skal kunne komme til lægen 24/7/365. 

For i takt med, at vi bliver flere praktiserende læger, kommer der også flere patienter, som er mere behandlingskrævende. 

Ligesom det øvrige sundhedsvæsen bliver vi derfor nødt til at prioritere. Og det skal ikke være med udgangspunkt i, hvem der er bedst til at råbe højt! 
Almen praksis skal selvfølgelig fortsat være tilgængelig for alle. Men tilgængeligheden skal være bedst for de patienter, som har de største behov - det vil sige:

• Patienter med akutte, uopsættelige problemer.
• Patienter med kronisk sygdom eller multisygdom, som vil stige i takt med andelen af ældre medborgere.
• Mennesker med psykiske lidelser eller eventuelt misbrug og andre socialt udsatte personer.

Så er jeg faktisk meget enig med Diabetesforeningen, når I i jeres oplæg siger, at der skal ses på opgaverne i almen praksis, og at vores aftale med det offentlige i højere grad skal sikre bedre omsorg for dem med størst behov.

Jeg er ikke enig i alle detaljer, der er blevet nævnt. Men jeg mener, at vi fordomsfrit og med udgangspunkt i forskningen skal tage en diskussion om, hvilke opgaver der kan falde bort, og hvilke der kan løses på en enklere og især mindre bureaukratisk måde.

For det tredje kan vi med 5.000 praktiserende læger styrke opgaveløsningen i det nære sundhedsvæsen og sikre, at flere bliver hjulpet og får løst deres problemer hos deres egen læge uden at få brug for indlæggelse på et hospital.

Princippet bør være, at vi kun henviser til hospitalsbehandling, hvis vi ikke kan løse opgaven på anden måde lokalt."

"Samtidig skal vi arbejde for en meget bedre koordinering på tværs, så vi undgår, at patienten som en ludo-brik bliver slået hjem til sin egen læge og på ny med lægens hjælp skal bevæge sig ud i sundhedsvæsenets krinkelkroge.

Lad mig bare give et enkelt eksempel: I sidste uge satte KL fokus på, at antallet af danskere, som lever med flere kroniske sygdomme samtidigt, stiger stødt. Det øger risiko for fragmenterede behandlingsforløb med manglende helhedsblik på patienten.

Her mener jeg, at almen praksis skal gå forrest i at sikre kontinuitet og sammenhæng for patienter med kroniske lidelser og multisygdom. Aktuelt har vi et forsøg med længere overblikskonsultationer til multisyge i almen praksis, som vi har aftalt med Danske Regioner. Jeg forventer, at dette nødvendigvis må integreres i en reform af vores aftale med det offentlige.

Sidste år blev der oprettet sundhedsklynger omkring hver af de 21 akuthospitaler, hvor lokale praktiserende læger er repræsenteret sammen med kommunerne og det pågældende hospital.

Jeg mener, at sundhedsklyngerne kan udnyttes endnu mere end i dag – de skal have mere saft og kraft - midler og hjemmel - til at sætte patienterne i centrum og kunne forpligte kommuner, sygehuse og almen praksis til at arbejde bedre sammen.

Og når vi nu taler om forpligtende samarbejde, så skal det naturligvis være sådan, at vi skal have en effektiv deling af oplysninger mellem ALLE aktører i den primære og sekundære sundhedssektor. Datadeling er en forudsætning for, at vi kan opnå sammenhængende tilbud og forløb.

Og lad mig sige det meget klart: I almen praksis deler vi gerne ALLE data, forudsat det sker til relevante formål, at vi respekterer patienternes ret til kontrol over egne data, og at vi deler data automatiseret.

Vil alle sundhedsvæsenets udfordringer blive løst, hvis vi gør alt det, som jeg nu har foreslået? 

Næppe!

Der skal langt mere til, også i almen praksis, end jeg kan nå at fortælle på ca. 10 minutter.

Sundhedsstrukturkommissionen bliver ikke arbejdsløs efter i dag. 

Og så er vi nødt til at være realistiske, ansvarlige og selvkritiske.

Realistiske, fordi vi ikke kommer uden om at skulle træffe nogle svære valg. Valg, som ikke altid vil være populære.

Ansvarlige, fordi det ikke nytter noget, at vi gerne vil nedprioritere rettighederne for alle andre, men ikke for os selv. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har hørt nogen påpege, at lige præcis DERES ydelser fra sundhedsvæsenet uden problemer kan nedprioriteres. 

Og selvkritiske, fordi vi alle må påtage os vores del af ansvaret for det, vi kan gøre bedre. At påpege fejl og mangler hos andre i håbet om, at man selv fremstår i et bedre lys, er spild af tid, som vi ikke har." 

"Mange taler i disse tider om et sundhedsvæsen, der er ved at sande til. At skovle sandet væk lyder både hårdt, håbløst og umenneskeligt, for sandet udgøres af patienter.

Men lad os bygge dæmninger og landfæstninger til et bæredyg-tigt sundhedsvæsen med fast læge til alle og gode broer mellem alle sektorer. 

I hele Danmark!

Tak for ordet."

Talen blev holdt af PLO-formand Jørgen Skadborg til Sundhedspolitisk Åbningsdebat holdt af Diabetesforeningen 26. september 2023 på Christiansborg.

Læs om arrangementet på Diabetesforeningens hjemmeside