Ny aftale om almen praksis godkendt af PLO’s repræsentantskab
Nyhed
PLO
Repræsentantskabet har torsdag aften godkendt PLO’s forhandlingsaftale med RLTN, Aftale25, med stemmerne 31 for, 13 imod og 1 blank. Aftalen vil fra den 9. til den 18. november blive sendt til afstemning blandt PLO’s medlemmer.
Der vil i løbet af oktober og november blive holdt møder for PLO’s medlemmer i alle fem regioner, hvor PLO’s formand Jørgen Skadborg og repræsentanter fra PLO’s forhandlingsudvalg vil fortælle nærmere om aftalens indhold og drøfte den med medlemmerne.
Hvis Aftale25 godkendes af PLO’s medlemmer, træder den i kraft 1. januar 2025.