Gå til indhold

FAKL Nyt Patientsikkerhedsprisen 2025 – hvem skal hædres? 

Nyhedsbrev udsendt 20. maj 2025

Kære FAKL medlemmer

Har du kendskab til en indsats, et projekt eller en aktør, der gør en særlig forskel for patientsikkerheden hos nyfødte og småbørn?
Så vil vi i Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger (FAKL) meget gerne høre fra dig. Vi samler relevante forslag og videresender indstillingerne til Dansk Selskab for Patientsikkerhed på vegne af vores medlemmer.
De 5 kriterier, der lægges til grund for udvælgelsen af årets vinder, er:
  • Indsatsen skal omhandle patientsikkerhed hos nyfødte eller små børn.
  • Indsatsen skal kunne påvise effekt på risikoen for sygdom, skade, mistrivsel eller død.
  • Effekten skal dokumenteres af data.
  • Indsatsen skal være skalérbar.
  • Tværsektorielle og tværfaglige samarbejder vægtes positivt. 
Eksempler kan være alt fra projekter, der forebygger medicineringsfejl eller infektioner, til initiativer der styrker forældres viden og reducerer ulighed i sundhed.
Frist for at sende forslag til os: 2. juni 2025
Send dit forslag (eller blot en kort beskrivelse) til: lano@odense.dk
Vi indsender derefter de indkomne forslag til Patientsikkerhedsprisen 2025, som uddeles den 17. september i anledning af den internationale patientsikkerhedsdag.
Lad os sammen anerkende det vigtige arbejde, der skaber tryghed og sikkerhed for de mindste borgere.

Lene Annette Norberg
Formand for FAKL