Spørgsmål og svar om psykiatrimoderniseringen
1. En patient har inden 1. juni fået 22 konsultationer, men har fortsat behov for behandling. Hvad skal jeg som speciallæge aktivt gøre?
Svar: Speciallægen skal i samarbejde med patienten og dennes læge vurdere om fortsat behandling er lægeligt nødvendigt. I så fald skal den alment praktiserende læge sende fornyet henvisning med påtegning om, at der er tale om fortsat behandling.
2. Hvilke patienter kan jeg behandle indenfor den nye overenskomst?
Svar: Patientens diagnose er ikke afgørende for, hvor patienten skal behandles, men det skal vurderes om patienten kan færdigbehandles indenfor overenskomstens rammer.
Se moderniseringsrapportens side 19-21.
3. Hvad skal jeg gøre, hvis antallet af patienter med behov for fortsat behandling overskrider grænsen på 10 %?
Svar: Såfremt der ikke kan indgås en aftale med patientens praktiserende læge om kontrol af medicin, og din mulighed for at have patienter i fortsat behandling vil medføre en overskridelse af den aftalte grænse på 10 %, skal patienten via egen læge visiteres videre til regionspsykiatrien. (Distriktspsykiatrien eller psykiatrisk ambulatorium).
4. Hvordan udregner man den nye betingelse om, at andelen af patienter med behov for fortsat behandling maksimalt må udgøre 10 %?
Svar: De 10 % udregnes ud fra antallet af førstegangskonsultationer gældende fra 1. juni 2015-31. maj 2016 osv.
Det vil sige, hvis du har 100 førstegangskonsultationer i perioden 1. juni 2015 – 31. maj 2016 kan i alt 10 patienter være i fortsat behandling inden for den periode. Hver unik patient tæller med, uanset hvor mange konsultationer pågældende patient har modtaget i perioden. Det afgørende er, om patienten modtager konsultationer på baggrund af en henvisning til fortsat behandling.
For den følgende 12 måneders periode 1. juni 2016-31. maj 2017 gælder det samme. Dvs. at hvis du har 100 førstegangskonsultationer, kan i alt 10 patienter være i fortsat behandling inden for den periode
5. Tæller gruppe-2 patienter med i de 10 % førstegangskonsultationer?
Svar: Ja, gruppe-2 patienter er i overenskomstmæssig henseende ligestillet med gruppe-1 patienter.
6. Hvad forstås ved førstegangskonsultationer?
Svar: En patient, som henvises fra den praktiserende læge, og som ikke i forvejen er i behandling, for den sygdom som de henvises for.
7. Hvad forstår man ved "nye patienter" efter overenskomstens krav om 10 pct. flere patienter?
Svar: Et CPR-nr. kan kun indgå i regnskabet vedr. nye patienter 1 gang, dvs. selvom patienten f.eks. har flere diagnoser kan samme patient kun optræde 1 gang i regnskabet som ny patient.
8. Hvordan afregnes ydelser udført af mit klinikpersonale efter den ny overenskomst?
Svar: Af ydelseskataloget kan man under rubrikken "klinikpersonale" se, hvorvidt og i hvilket omfang ydelsen kan uddelegeres til klinikpersonalet. Uanset om klinikpersonalet faktisk medvirker ved ydelsen, afregnes ydelsen som et samlet hele.
9. Kan jeg efter den ny overenskomst overlade al psykoedukation til mit klinikpersonale?
Svar: Nej, det er forudsat, at speciallægen har hånd i hanke med behandlingen, og du skal derfor supervisere dit personale. Enkelte sessioner kan evt. overlades til klinikpersonalet. Klinikpersonalet skal imidlertid være grundigt instrueret i opgaven, og der skal foreligge en skriftlig instruks for arbejdet, som skal være tilgængelig for personalet i klinikken.
10. Hvor store grupper kan man arrangere gruppeterapi for?
Svar: Der kan maksimalt indgå 12 personer i en gruppe.
11. Er knækgrænsen for praksis fjernet?
Svar: Knækgrænsen er ikke fjernet, men forhøjet og udgør pr.1. juni 2015 - kr. 3.390.781.
12. Er der nye regler vedr. deltidspraksis?
Svar: Rammerne vedr. deltidspraksis reguleres i den generelle overenskomst, og indgår derfor ikke i moderniseringen.
13. Er indtjeningsloftet i deltidspraksis stadig det samme?
Svar: Ja, der er ikke ændret på indtjeningsloftet i deltidspraksis.
14. Hvorfor hæves omsætningsloftet for deltidspraksis ikke?
Svar: Omsætningsloftet for deltidspraksis er en del af den generelle overenskomst og forhandles ikke i forbindelse med en specialespecifik modernisering.
15. Kan parterapi honoreres efter den ny aftale?
Svar: Parterapi honoreres ikke.
16. Får jeg honorar for at skrive epikrise?
Svar: Nej. Honorar gives ikke for at skrive epikrise. Dog er der en tillægsydelse til den afsluttende samtale med patienter, såfremt patienten møder op i praksis, og det i ydelsesbeskrivelsen aftalte udføres (ydelse 2301).
17. Hvordan udarbejdes regning efter den ny overenskomst vedr. afsluttende samtale (ydelse 2301)?
Svar: Ydelse 2301 altid skal følges af en registreringskode (1010/1011/1012) også selv om den alene er i tilknytning til 0141. Ydelser taget før 01-06-2015 skal afregnes uden registreringskoder.
18. Kan jeg bruge telefonkonsultation i et udredningsforløb?
Svar: Ja, man godt kan tage en telefonkonsultation 0201. Det er så blot nødvendigt at give et bedste på bud på, hvilken registreringskode, der skal anvendes. Oftest vil den relevante registreringskode være medicinsk forløb - registreringskode 1012.
19. Tæller ydelserne 2301 og 2302 med i limiteringen?
Svar: 2301 og 2302 tæller ikke med i limiteringen.
20. Hvilke diagnostiske interviews (ydelse 2302) betragtes som anerkendte?
Svar: Der skal et vist omfang til, for at et diagnostisk interview vil være omfattet af den nævnte opgørelse i ydelse 2302. Dette kan fx være DIVA, BRIEF og SCID-II. Derimod vil test som MDI, ASRS, Hamilton eller lignende ikke være omfattet.
21. Er ydelse 0148 Netværksmøde en tillægsydelse?
Svar: Nej, ydelse 0148 er en konsultationsydelse og tæller med i limiteringen.
22. Kan der tages flere pårørendekonsultationer, når der deltager flere pårørende i konsultationen?
Svar: Nej, der kan honoreres for én pårørendekonsultation uanset antal fremmødte pårørende.
23. Kan der tages pårørendekonsultation i forbindelse med psykoterapi?
Svar: Nej, der kan ikke tages pårørendekonsultation i forbindelse med psykoterapi.
24. Hvilken registreringskode skal der anvendes ved pårørendekonsultation i forbindelse med første og anden konsultation (udredning)?
Svar: Speciallægen skal ud fra bedste skøn vælge primært medicinsk behandlingsforløb (1012) eller primært psykoedukativt behandlingsforløb (1010)