Gå til indhold

FAPS-Nyt 45/2022 En god FAPS-weekend på Munkebjerg

Nyhed Faps-Nyt

I lørdags blev der afholdt FAPS repræsentantskabsmøde på hotel Munkebjerg i Vejle, hvor Danske Regioners formand, Anders Kühnau, var inviteret til at komme med et oplæg om emnet ”Hvor er speciallægepraksis nu i forhold til 2019? (...)

""

I lørdags blev der afholdt FAPS repræsentantskabsmøde på hotel Munkebjerg i Vejle, hvor Danske Regioners formand, Anders Kühnau, var inviteret til at komme med et oplæg om emnet ”Hvor er speciallægepraksis nu i forhold til 2019? og hvordan ser du vores rolle i den kommende sundhedsreform?” Der var en god debat og Anders Kühnau meldte tydeligt ud, at Danske Regioner ser meget positivt på FAPS, bl.a. i kraft af den fælles vision med Danske Regioner samt den nye overenskomst, som afspejler tankerne i visionen – herunder især, at etablering af flere speciallægepraksis i hele landet kan være med til at afhjælpe ulighed i sundhed. 

Allerede om fredagen var FAPS meget synlig på FAS’ årsmøde, som også blev afholdt på Munkebjerg med emnet ”Hvilken rolle skal speciallægerne spille i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen?”
Om formiddagen var der to indlæg fra overlæger og to indlæg fra praktiserende speciallæger:
Her fortalte praktiserende kirurg Martin Poulsen om udlægningsaftalen og praktiserende psykiater Kirsten Ilkjær om §66 aftalen om hurtig vurdering af patienter med nyopdaget psykiatrisk sygdom.
Om eftermiddagen var der en formandsdebat, hvor bl.a. Ann-Louise Reventlow-Mourier deltog som FAPS formand.
Generelt var der rigtig god stemning på årsmødet - og opbakning fra bl.a. FAS’ formand Susanne Wammen til, at der skal etableres flere speciallægeydernumre og til at flere praksisspecialer skal deltage i uddannelsen af kommende speciallæger.

Over 50 praktiserende speciallæger havde afsat deres weekend til at deltage i FAS’ årsmøde og FAPS’ repræsentantskabsmøde – og vi tror ikke, at nogen gik skuffede derfra. Vi håber at se endnu flere til næste år.

Venlig hilsen
Ann-Louise Reventlow-Mourier og Martin Poulsen
Formandskab for FAPS

Landsdækkende