Ny i speciallægepraksis

Jeg overtog min klinik januar 2022.  

Forud for dette havde jeg en ca. 13 år lang hospitalskarriere fra turnus til overlægestilling på mavetarmkirurgisk afd.  

Jeg var egentlig glad for hospitalet, og derfor var jeg også en lille smule i tvivl, da muligheden for at erhverve en klinik bød sig.  

Jeg havde arbejdet som vikar i klinikken og lavede en aftale med dens ejer, om at jeg skulle overtage nogle år ude i fremtiden. I venteperioden blev jeg i tvivl; hvad nu hvis det var kedeligt i praksis, og jeg ikke kunne få min gode overlægestilling tilbage?! Men jeg endte med at opsige min stilling og startede som assisterende speciallæge i klinikken de første 6 måneder, som led i et praksiskøb med generationsskifte-modellen. Herefter fulgte to år, hvor vi to læger arbejdede på skift hver anden uge. Efter to år overtog jeg klinikken helt. Selve generationsskifte-perioden gik fint. Selvfølgelig opstod der af og til uenigheder mellem mig og sælger, men jeg synes, vi var gode til at løse problemerne, og vi mødes den dag i dag til en kop kaffe i ny og næ. 

God hjælp hos FAPS

Jeg havde stor glæde af at deltage i de kurser FAPS tilbyder. Inden jeg købte praksis, deltog jeg i 'Praksiskøb', hvilket var til stor hjælp, og jeg kan varmt anbefale, at man tager dette kursus. Man har en masse spørgsmål til selve handlen samt økonomien, og der var på kurset rig mulighed for at spørge både advokat og revisor med speciale i praksiskøb.  Efter jeg havde overtaget klinikken, var jeg på 'Administrationskurset', som er nærmest uundværligt og fyldt med svar på alle tænkelige spørgsmål om ydelser, regler, drift, personalekonflikt-håndtering og en masse andet.

Jeg kan også anbefale at læse løs på FAPS, sider om 'Ny i Praksis'. Der står mange nyttige ting, f.eks. forklares regler for generationsskifte, salg og prissætning af praksis mm.

Mere frihed og mange nye opgaver!

Den største forandring ved at få egen klinik, var for mig de mange nye arbejdsopgaver, jeg aldrig tidligere havde haft. Nu var jeg pludselig arbejdsgiver, indretningsarkitekt, laboratorietekniker, indkøber, bogholder. Med klinikken har jeg fået hænderne fulde, og der er altid 10 ting på listen, som skal gøres. Opgaven blev ikke mindre af, at jeg valgte at takke ja til at flytte klinikken til anden adresse samtidig med overtagelsen. Jeg var nemlig blevet inviteret med i et helt nybygget sundhedshus, hvor den gamle klinik havde nogle nedslidte lokaler. Herved fik jeg også kolleger, idet der er tre andre læger på adressen.

Det daglige liv i en kirurgisk klinik er travlt! Før arbejdede jeg vel mellem 40 og 60 timer på en uge, og det gør jeg som minimum stadigvæk. Alligevel er skiftet det hele værd for friheden, og råderetten over sin egen arbejdstid er fantastisk. Med min egen klinik kan jeg f.eks. tage to ekstra koloskopier onsdag eftermiddag og først gå hjem kl. 18, for til gengæld at gå kl. 12 en anden dag.

Arbejdet i praksis er i modsætning til hospitalet udelukkende på hovedfunktionsniveau, og man skal vænne sig til, at de fleste patienter udelukkende skal have udført enkle behandlinger. På hospitalet var der altid gang i den, ikke mindst på en stor kirurgisk afd., og jeg kan godt en gang imellem savne dramaet, pulsen, som man oplever det på en afdeling med vagtarbejde og mange akutte patienter.

Jeg vil anbefale, at man melder sig ind i de faglige fællesskaber, der findes derude, det er en god måde alligevel at få kolleger på. Selv er jeg medlem af DSAK (Dansk Selskab for Ambulant Kirurgi), hvor jeg er aktiv i bl.a. uddannelsesudvalget. Det er med til at holde mig up-to-date i mit faglige liv, og det er skønt at møde kolleger, som sidder i præcis samme situation som jeg.

Arbejdsgiver

Det er vigtigt, at man finder ud af, hvordan man gerne vil have det. Nogle gange kan det virke nemt bare at overtage den gamle læges rutiner, og måske vil klinikpersonalet foretrække dette. Jeg pensionerede stort set alt klinikkens udstyr og møbler og lavede om på nogle rutiner, så det passede godt til mig. Det afstedkom nogle frustrationer hos medarbejderne, men jeg tror, at hvis man anerkender deres bekymring ved en ny chef med nye idéer, som laver om på en hverdag, som de synes fungerer fint, kan man måske løse problemerne. I det hele taget er rollen som arbejdsgiver for mig klart den mest udfordrende opgave. At have et glad og tilfreds personale og en god stemning i sin klinik er afgørende for, at patienterne også kan lide at være der, og man må gå på kompromis en gang imellem, for at det kan være sådan.

En god beslutning

For mig har det været en rigtig god beslutning at søge ud i praksis, og selvom man aldrig skal sige aldrig, vender jeg ikke tilbage til hospitalet igen.

Charlotte Gudbrand
Praktiserende speciallæge