Digitale systemer og vejledninger
Her finder du oversigt over vejledninger til digitale systemer, som du anvender i din hverdag som praktiserende speciallæge.
Har du spørgsmål til anvendelsen af et system, vil det altid være supporten hos det enkelte system, som kan hjælpe dig videre.
Se her, hvordan du som praktiserende speciallæge anvender MinLæge til videokonsultationer.
Booker du en samtale ud i fremtiden, skal du anvende vejledningen til det virtuelle venteværelse. Skal du sende link til en videokonsultation, som skal adholdes med det samme, eller har du brug for at holde en samtale med mere end én deltager, skal du anvende SMS løsningen.
- Vejledning til video over det virtuelle venteværelse(pdf)
- Vejledning til video via SMS løsning (pdf)
Du skal registrere, når klinikken er lukket, og hvad klinikkens bagomnummer er. Det gør du via dit lægepraksissystem i den del, der hedder Klinik+/ FAPS friferie
De registreringer, du laver bliver overført til MinLæge app og til sundhed.dk, så patienter kan se dit fravær, og
andre sundhedspersoner, der er bag login, kan se dit bagom-nummer
Se her, hvordan du får adgang til FAPS friferie, hvordan du registrerer fravær og hvordan du opdaterer dit bagom-nummer.
Du kan via dit lægepraksissystem slå direkte op på patientens journal på sundhedsjournalen.
Du får adgang via en knapadgang i dit lægepraksissystem. Hvor knappen præcist sidder, afhænger af dit system. Når du kommer ind via knapadgangen får du tildelt en browsersession, som forsvinder igen, når du lukker siden ned.
Du kan læse mere om sundhedsjournalen på sundhed.dk og i MedComs notat om diagnosekoder og epikriser på Sundhedsjournalen
Du kan via ekvis hjemmeside finde information om kvalitetsarbejde i speciallægepraksis og vejledninger til de systemer, du anvender i forbindelse med kvalitetsarbejde i din praksis og i din klynge.
Der etableres et nyt register i Sundhedsdatastyrelsen om patienter i det nære sundhedsvæsen – et såkaldt datagrundlag for speciallægepraksis, almen praksis og kommunerne. Praktiserende speciallæger skal her levere diagnosekoder og oplysninger om dato og modtager af henvisninger. Data leveres automatisk via Sentinel, når klinikken har tilmeldt sig i Sentinel administrationsmodulet. Læs mere her:
Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger fra speciallægepraksis til Sundhedsdatastyrelsen