FAPS-Nyt 1/2023 FAPS Fri Ferie – Fra på mandag skal du registrere klinikkens lukkedage i et nyt system
Som vi orienterede om i FAPS Nyt 52/2022, skal I fra – mandag d. 9. januar - foretage registrering i et nyt elektronisk system, hver gang jeres klinik er lukket mindst 1 hverdag.
Vejledning til brug af det nye registreringssystem, som vi kalder FAPS Fri Ferie, - findes her.
Som vi orienterede om i FAPS Nyt 52/2022, skal I fra – mandag d. 9. januar - foretage registrering i et nyt elektronisk system, hver gang jeres klinik er lukket mindst 1 hverdag.
Vejledning til brug af det nye registreringssystem, som vi kalder FAPS Fri Ferie, - findes under dette link. Det er meget enkelt at arbejde i.
For de fleste af jer, tilgås FAPS Fri Ferie fra jeres lægepraksis IT-system, og de har sendt jer information om, hvor I finder knappen ”FAPS Fri Ferie”. Hvis I oplever problemer, skal I kontakte supporten hos jeres lægepraksis system.
For jer, der benytter Novax, skal I stå på en patient i journalen for at kunne logge på. Novax arbejder på forbedring af adgangen.
For jer, der benytter XMedicus eller DMDC-journal, er der udviklet et særligt login, dette er beskrevet på s. 5 i vejledningen.
Jeres registrering af lukkedage overføres til Min Læge appen, og formålet er, at patienterne let skal kunne finde åbne klinikker i deres nærområde.
Anæstesiologer, der udelukkende foretager bedøvelse for andre speciallæger, bliver ikke vist i Min Læge, da de ikke skal kunne kontaktes af patienterne. De skal derfor heller ikke registrere deres lukkedage i FAPS Fri Ferie.
Vi er meget glade for, at speciallægepraksis har fået en synlig placering på forsiden af Min Læge med en ny ”Find speciallæge” funktion.
De lukkedage, I har registreret på Sundhed.dk, overføres til Min Læge, så dem skal I ikke registrere igen.
Fra og med mandag d. 9. januar skal I ikke længere registrere fravær på Sundhed.dk, men kun i FAPS Fri Ferie. Ud over visning af lukkedage i Min Læge appen, vil jeres lukkedage også blive vist på Sundhed.dk.
Min Læge appen vil genbruge de øvrige klinikoplysninger fra Sundhed.dk, så det er vigtigt, at I har sørget for, at de er opdaterede. Det er især vigtigt, at I angiver jeres telefontid, så patienterne ved, hvornår de kan ringe og bestille en tid.
Overenskomstens krav til telefontid er mindst 2 timer på alle konsultationsdage. Hvis jeres kliniktelefon er åben hele dagen, skal I på sundhed.dk anføre ”kl. 9 til 16”. Det er ikke nok at skrive i fritekstfeltet, at telefonen er åben, for fritekst følger ikke med over i Min Læge appen.
Både patienter og jeres kolleger i almen praksis har set meget frem til, at det bliver let at få overblik over speciallægeklinikker, der kan kontaktes. Det har vi også set frem til i FAPS, da det er vigtigt for speciallægesektorens omdømme.
I kan opleve, at Find Speciallæge-funktionen ikke er synlig på jeres telefon fra dag 1 – det skyldes, at den rulles ud til brugerne løbende hen over nogle dage. Men i løbet af næste uge er alle på.
Venlig hilsen
Sekretariatet
Landsdækkende