FAPS-Nyt 15/2025 Bøde for overskridelse af frist for udlevering af oplysninger til AES
Nyhed
Faps-Nyt
Kære praktiserende speciallæge
Du kan risikere at få en bøde, hvis du ikke svarer Arbejdsmarkedets erhvervssikring (AES) inden for den 14 dages svarfrist.
Siden den 1. juli 2024 har AES kunnet pålægge en læge en bøde, hvis lægen ikke fremsender journaloplysninger inden for en samlet frist på ca. 4 uger.
Derfor skal du være opmærksom på følgende:
- Overhold svarfristen på 14 dage:
Du skal inden for 14 dage besvare anmodninger fra AES om fremsendelse af helbredsoplysninger.
- Vær opmærksom på, at anmodningen kun gælder oplysninger, som du allerede er i besiddelse af:
Du skal kun fremsende oplysninger, som du allerede er i besiddelse af. Gælder ikke oplysninger, der først skal indhentes eller udarbejdes, som f.eks. fremmødeattester.
- Husk at give besked ved manglende oplysninger eller behov for udsættelse:
Hvis du ikke har de ønskede oplysninger eller har brug for fristudsættelse pga. ferie eller sygdom, skal du meddele dette til AES.
- Vær opmærksom på konsekvenserne ved manglende svar:
- Efter 14 dage sendes en rykker med ny frist og bødevarsel.
- Hvis du stadig ikke svarer, oversendes sagen til politiet.
Kontakt
Har du spørgsmål til AES-attester, kan du kontakte Lægeforeningen på dadl@dadl.dk (Att.: Attestudvalget) eller på tlf. 3544 8107.
Med venlig hilsen
Sekretariatet