Gå til indhold

FAPS-Nyt 17/2021 Tilfredse medlemmer - resultatet af medlemstilfredsheds-undersøgelsen

Nyhed Faps-Nyt

Kære kolleger

FAPS har sammen med de øvrige forhandlingsberettigede organisationer og Lægeforeningen gennemført en medlemstilfredshedsundersøgelse, hvor halvdelen af jer har svaret. Undersøgelsen viser et flot resultat for FAPS

Det er vi stolte af. Tak for alle jeres svar!

Rapporten viser generelt en rigtig høj tilfredshed med FAPS, som er over benchmark. Tilfredsheden er endda steget signifikant siden den sidste undersøgelse, der blev gennemført i 2015 – hvor FAPS også havde en væsentlig fremgang i forhold til den forrige medlemstilfredshedsundersøgelse.

Bestyrelsen glæder sig over, at I giver en meget høj rating på spørgsmålet, om FAPS leverer værdi til medlemmerne. Analysefirmaet bemærker i rapporten, at et så højt niveau for oplevet udbytte ses forholdsvis sjældent i sammenlignelige organisationer.

I forhold til sekretariatet er det glædeligt, at I giver en meget høj rating i forhold til, at FAPS tilbyder faglig kompetent rådgivning, og at rådgiverne hos FAPS er venlige og imødekommende.

Der er også stor tilfredshed i forhold til FAPS’ medlemskommunikation, som vurderes klar, tydelig og relevant.
I kan læse hele undersøgelsen her.

Bestyrelsen har nu bedt FAPS' rekrutterings- og medlemstilfredshedsudvalg om at gå i dybden med rapporten med henblik på yderligere analyse og forslag til initiativer, der kan gøre os bedre endnu. Derefter vil vi i bestyrelsen se på undersøgelsen igen.

Med venlig hilsen
Ann-Louise Reventlow-Mourier, Formand, og Per Flesner, Næstformand i FAPS

Landsdækkende