FAPS-Nyt 22/2025 Vigtig information: Patobank lukker 5. juni 2025
Kære praktiserende speciallæger
Nedenstående besked er kun relevant, hvis du bruger Novax eller MultiMed. For alle andre systemhuse vil lukningen af Patobank ikke påvirke, hvordan historiske patologisvar vises.
Som vi tidligere har orienteret om via FAPS-nyt, lukker Patobank. Patobank afløses af Patologi- og Genetikdatabanken (PGDB).
Projektledelsen bag PGDB har meddelt os, at Patobank lukker den 5. juni 2025 og samtidig sættes PGDB i drift.
For de praktiserende speciallæger, som anvender Novax og Multimed, har det den konsekvens, at den direkte adgang fra lægepraksissystemet til Patobank ikke længere kan anvendes. Der vil være adgang frem til og med den 11. juni 2025.
Der vil blive lavet en løsning, som den I kender i dag, hvor der etableres direkte adgang fra lægepraksissystemet til PGDB. Denne løsning forudsætter, at der skal ske adgangsgodkendelse hos Sundhedsdatastyrelsen af alle praktiserende speciallæger, der skal bruge løsningen. Projektledelsen for PGDB har ikke prioriteret at have denne adgangsgodkendelse klar samtidig med idriftsættelsen af PGDB. Løsningen forventes at være færdigudviklet efter sommerferien.
I den mellemliggende periode henvises der til, at de praktiserende speciallæger kan slå patienternes historiske patologisvar op via Sundhedsjournalen på Sundhed.dk. Sundhed.dk har udarbejdet en vejledning til patologisvar, der kan læses her.
Har du spørgsmål til visningen på Sundhed.dk kan du kontakte Sundhed.dks support på mail: info@sundhed.dk eller telefon 44 22 20 80.
Med venlig hilsen
Sekretariatet